Faren for en handelskrig mellem nogle af verdens største økonomier lurer igen fredag, hvor USA har sat en ny deadline for beslutningen om at indføre højere told på stål og aluminium fra EU-landene.
Og hvis handelskrigen først bryder ud, vil det få store konsekvenser for dansk økonomi, advarer regeringen.
Finansminister Kristian Jensen (V) har fået regnet på det i den økonomiske redegørelse, regeringen udgav mandag. Og her anslås det, at en handelskrig kan svække den danske BNP-vækst med 0,2 procentpoint i både 2018 og 2019, hvilket svarer til knap ni milliarder kroner.
"Det er stærkt alvorligt. Danmark bliver et fattigere land, hvis der udbryder handelskrig. Det vil både blive sværere for os at eksportere, mens nogle af de varer, vi importerer, også vil blive dyrere," siger Kristian Jensen.
Regeringens økonomer har regnet ud fra et scenarie angivet af den Internationale Valutafond (IMF), hvor importtariffer på varerne mellem verdens store økonomier stiger ti procentpoint. Det vil ifølge IMF reducere verdenshandelen med en pct. og globalt BNP med 0,5 pct. over tre år, og dermed også ramme dansk BNP med 0,2 procentpoint.
"Det er rigtig mange penge. Når man tænker på, hvor meget vi kæmper for at løfte vores BNP-vækst med bare 0,3-0,4-stykker via produktivitetsforbedringer og alt mulig andet, og så risikerer vi at blive slået tilbage med 0,2," siger Kristian Jensen, som ikke holder sig tilbage fra at kritisere Donald Trumps trusler om straftold.
"Det er et dødfødt projekt, som kun kommer til at skade de amerikanske borgere, han påstår at tænke på. Der er en reel udfordring med Kina og deres efterlevelse af internationale aftaler, men det bør man løse ved at tage fat på selve problemet og ikke på symptomet," siger finansministeren.
Læren efter Bush
23. marts annoncerede Donald Trump USA’s nye told på 25 procent på importeret stål og ti procent på importeret aluminium, men en række lande, herunder EU, Canada og Mexico er indtil videre undtaget.
Det er fortsat uvist, om EU permanent undgår tolden, om USA vil indføre en importkvote, eller om man bliver ramt af tolden, hvilket vil føre til, at EU modsat påfører en række amerikanske varer, bl.a. stål, bourbon og motorcykler, en straftold.
Kristian Jensen forsikrer, at regeringen i øjeblikket forsøger at lægge pres på USA via kontakter i både det republikanske parti, i centraladministrationen og gennem EU. Men det, at flere danske virksomheder allerede mærker usikkerheden forud for USA’s beslutning er i sig selv "dybt skadeligt", mener finansministeren.
"Det betyder, at der vil komme til at ske det stik modsatte af, hvad Donald Trump har forventet. Hvor han gerne vil have, at flere virksomheder skal investere i USA, kommer der i virkeligheden til at ske det, at virksomhederne på grund af usikkerheden bare udskyder deres beslutninger," siger han og henviser til læren fra sidst, en amerikansk præsident forsøgte at indføre højere told på stål.
Det skete i 2002 med republikanske George W. Bush ved roret.
"George W. Bush måtte jo i sidste ende konstatere, at han havde tabt langt flere arbejdspladser, end han havde skabt. Jeg er helt sikker på, det vil gå på samme måde for Trump, fordi virksomhederne lige nu holder igen på pengepungen, indtil de ved, hvor det lander," siger Kristian Jensen.
Forsvar for frihandel
Finansministeren er i øvrigt kendt som en ivrig fortaler for frihandel, hvilket også er kommet til udtryk i de bøger, han selv har forfattet. I øjeblikket frygter han dog, at politikerne trækker i den forkerte retning.
"Allerede inden Trump blev præsident i 2016, blev der faktisk gennemført flere protektionistiske initiativer i WTO-kredsen, og der er ingen tvivl om, at frihandelen er under pres i øjeblikket. Men der er heller ingen tvivl om, at frihandel er afgørende for, at lande som Danmark kan blive ved med at være velstående," siger han og understreger, at vi derfor skal være bedre til at forsvare frihandelen.
"En af grundene til, handelskrigen kom med i økonomisk redegørelse, er også for at gøre opmærksom på, hvad det er for en negativ konsekvens, det vil få for Danmark, hvis protektionismen breder sig," siger Kristian Jensen.
Og hvis handelskrigen først bryder ud, vil det få store konsekvenser for dansk økonomi, advarer regeringen.
Finansminister Kristian Jensen (V) har fået regnet på det i den økonomiske redegørelse, regeringen udgav mandag. Og her anslås det, at en handelskrig kan svække den danske BNP-vækst med 0,2 procentpoint i både 2018 og 2019, hvilket svarer til knap ni milliarder kroner.
"Det er stærkt alvorligt. Danmark bliver et fattigere land, hvis der udbryder handelskrig. Det vil både blive sværere for os at eksportere, mens nogle af de varer, vi importerer, også vil blive dyrere," siger Kristian Jensen.
Regeringens økonomer har regnet ud fra et scenarie angivet af den Internationale Valutafond (IMF), hvor importtariffer på varerne mellem verdens store økonomier stiger ti procentpoint. Det vil ifølge IMF reducere verdenshandelen med en pct. og globalt BNP med 0,5 pct. over tre år, og dermed også ramme dansk BNP med 0,2 procentpoint.
"Det er rigtig mange penge. Når man tænker på, hvor meget vi kæmper for at løfte vores BNP-vækst med bare 0,3-0,4-stykker via produktivitetsforbedringer og alt mulig andet, og så risikerer vi at blive slået tilbage med 0,2," siger Kristian Jensen, som ikke holder sig tilbage fra at kritisere Donald Trumps trusler om straftold.
"Det er et dødfødt projekt, som kun kommer til at skade de amerikanske borgere, han påstår at tænke på. Der er en reel udfordring med Kina og deres efterlevelse af internationale aftaler, men det bør man løse ved at tage fat på selve problemet og ikke på symptomet," siger finansministeren.
Læren efter Bush
23. marts annoncerede Donald Trump USA’s nye told på 25 procent på importeret stål og ti procent på importeret aluminium, men en række lande, herunder EU, Canada og Mexico er indtil videre undtaget.
Det er fortsat uvist, om EU permanent undgår tolden, om USA vil indføre en importkvote, eller om man bliver ramt af tolden, hvilket vil føre til, at EU modsat påfører en række amerikanske varer, bl.a. stål, bourbon og motorcykler, en straftold.
Kristian Jensen forsikrer, at regeringen i øjeblikket forsøger at lægge pres på USA via kontakter i både det republikanske parti, i centraladministrationen og gennem EU. Men det, at flere danske virksomheder allerede mærker usikkerheden forud for USA’s beslutning er i sig selv "dybt skadeligt", mener finansministeren.
"Det betyder, at der vil komme til at ske det stik modsatte af, hvad Donald Trump har forventet. Hvor han gerne vil have, at flere virksomheder skal investere i USA, kommer der i virkeligheden til at ske det, at virksomhederne på grund af usikkerheden bare udskyder deres beslutninger," siger han og henviser til læren fra sidst, en amerikansk præsident forsøgte at indføre højere told på stål.
Det skete i 2002 med republikanske George W. Bush ved roret.
"George W. Bush måtte jo i sidste ende konstatere, at han havde tabt langt flere arbejdspladser, end han havde skabt. Jeg er helt sikker på, det vil gå på samme måde for Trump, fordi virksomhederne lige nu holder igen på pengepungen, indtil de ved, hvor det lander," siger Kristian Jensen.
Forsvar for frihandel
Finansministeren er i øvrigt kendt som en ivrig fortaler for frihandel, hvilket også er kommet til udtryk i de bøger, han selv har forfattet. I øjeblikket frygter han dog, at politikerne trækker i den forkerte retning.
"Allerede inden Trump blev præsident i 2016, blev der faktisk gennemført flere protektionistiske initiativer i WTO-kredsen, og der er ingen tvivl om, at frihandelen er under pres i øjeblikket. Men der er heller ingen tvivl om, at frihandel er afgørende for, at lande som Danmark kan blive ved med at være velstående," siger han og understreger, at vi derfor skal være bedre til at forsvare frihandelen.
"En af grundene til, handelskrigen kom med i økonomisk redegørelse, er også for at gøre opmærksom på, hvad det er for en negativ konsekvens, det vil få for Danmark, hvis protektionismen breder sig," siger Kristian Jensen.
