Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er den eneste statsminister siden 1980'erne, der ikke har sænket selskabsskatten.
Det viser en ny opgørelse, som tænketanken Cepos har lavet.
Både den konservative Poul Schlüter i 1980'erne, socialdemokratiske Poul Nyrup Rasmussen i 1990'erne, venstremanden Anders Fogh Rasmussen i 2000'erne og senest socialdemokratiske Helle Thorning-Schmidt har barberet store skiver af selskabsskattesatsen.
Men Lars Løkke Rasmussen gjorde det ikke i de to år, han holdt roret efter Fogh i 2009 til 2011, og det ligger indtil videre heller ikke i kortene nu, hvor han har overtaget nøglerne til Statsministeriet igen.
Holder kun fast i Thornings lettelse
I regeringsgrundlaget står der blot, at regeringen vil holde fast i det dyk i selskabsskattesatsen fra 23,5 til 22 pct. i år, som blev vedtaget under Helle Thorning-Schmidt.
Mads Lundby Hansen, cheføkonom i Cepos, erkender, at Løkke har haft færre år i Statsministeriet end de fire andre.
"Hans valgperiode fra 2009 til 2011 var kort, og han gennemførte i den periode mange andre nyttige reformer, for eksempel kortere dagpengeperiode, efterlønsreformen og offentlig nulvækst. Men nu har han op til fire år, og hvis Løkke ønsker vækst i dansk økonomi, må man forvente, at han sænker selskabsskatten i denne valgperiode," siger Mads Lundby Hansen.
Alt i spil i 2025-plan?
Han understreger, at Lars Løkke Rasmussen har antydet, at alt er i spil i forbindelse med en kommende 2025-plan, der skal laves til efteråret, og hvor der dukker yderligere råderum op.
I første omgang peger det hen mod en finansiering af lavere personskatter.
"Men i og med, at dansk økonomi tørster efter vækst, så er det oplagt at selskabsskatten sænkes. Og mon ikke Løkke vil have lavere selskabsskat som en af skalpene i bæltet," siger Mads Lundby Hansen.
Den danske vækst har haft meget svært ved at ryste krisen af sig - vi halter langt efter vores naboer som Tyskland, Sverige og England. Og den danske udvikling i produktiviteten, der er en grundsten i landenes evne til at skabe vækst, ligger i den grad i sygesengen i Danmark.
Bedst til at øge produktivitet
Derfor gør Løkke klogt i at se på lavere selskabsskatter endnu en gang.
"Selskabsskatten er det mest effektive skatteinstrument til at øge produktiviteten og væksten. Det var den konklusion, som Produktivitetskommissionen med tidligere overvismand Peter Birch Sørensen i spidsen kom frem til," siger Mads Lundby Hansen.
Selv om den danske selskabsskat er faldet fra 50 pct. i 1980'erne til bare 22 pct. i dag, så er problemet, at selskabsskatten også rasler ned i resten af verden, der slås om globale investeringer og job.
Britisk dyk lægger pres på Danmark
Senest har Storbritannien lagt ekstra pres på Danmark ved at varsle, at den britiske selskabsskat skal sænkes fra de nuværende 20 pct. til bare 17 pct. i 2020.
Mads Lundby Hansen vurderer, at det er en overkommelig øvelse for statskassen at sænke satsen.
"Det koster omkring 1 mia. kr. pr point efter adfærd og tilbageløb. Det kan sagtens finansieres. Ifølge finansministeriet er der et råderum på 42 milliarder kr. frem til 2025. Et råderum, der kan anvendes på lavere skat eller højere offentligt forbrug, uden at der kommer manglende finanspolitisk holdbarhed. ”, siger Cepos' cheføkonom.
I regeringsgrundlaget fremgår det, at V-regeringen går efter et skatte- og byrdestop for virksomhederne.
Det viser en ny opgørelse, som tænketanken Cepos har lavet.
Både den konservative Poul Schlüter i 1980'erne, socialdemokratiske Poul Nyrup Rasmussen i 1990'erne, venstremanden Anders Fogh Rasmussen i 2000'erne og senest socialdemokratiske Helle Thorning-Schmidt har barberet store skiver af selskabsskattesatsen.
Men Lars Løkke Rasmussen gjorde det ikke i de to år, han holdt roret efter Fogh i 2009 til 2011, og det ligger indtil videre heller ikke i kortene nu, hvor han har overtaget nøglerne til Statsministeriet igen.
Holder kun fast i Thornings lettelse
I regeringsgrundlaget står der blot, at regeringen vil holde fast i det dyk i selskabsskattesatsen fra 23,5 til 22 pct. i år, som blev vedtaget under Helle Thorning-Schmidt.
Mads Lundby Hansen, cheføkonom i Cepos, erkender, at Løkke har haft færre år i Statsministeriet end de fire andre.
"Hans valgperiode fra 2009 til 2011 var kort, og han gennemførte i den periode mange andre nyttige reformer, for eksempel kortere dagpengeperiode, efterlønsreformen og offentlig nulvækst. Men nu har han op til fire år, og hvis Løkke ønsker vækst i dansk økonomi, må man forvente, at han sænker selskabsskatten i denne valgperiode," siger Mads Lundby Hansen.
Alt i spil i 2025-plan?
Han understreger, at Lars Løkke Rasmussen har antydet, at alt er i spil i forbindelse med en kommende 2025-plan, der skal laves til efteråret, og hvor der dukker yderligere råderum op.
I første omgang peger det hen mod en finansiering af lavere personskatter.
"Men i og med, at dansk økonomi tørster efter vækst, så er det oplagt at selskabsskatten sænkes. Og mon ikke Løkke vil have lavere selskabsskat som en af skalpene i bæltet," siger Mads Lundby Hansen.
Den danske vækst har haft meget svært ved at ryste krisen af sig - vi halter langt efter vores naboer som Tyskland, Sverige og England. Og den danske udvikling i produktiviteten, der er en grundsten i landenes evne til at skabe vækst, ligger i den grad i sygesengen i Danmark.
Bedst til at øge produktivitet
Derfor gør Løkke klogt i at se på lavere selskabsskatter endnu en gang.
"Selskabsskatten er det mest effektive skatteinstrument til at øge produktiviteten og væksten. Det var den konklusion, som Produktivitetskommissionen med tidligere overvismand Peter Birch Sørensen i spidsen kom frem til," siger Mads Lundby Hansen.
Selv om den danske selskabsskat er faldet fra 50 pct. i 1980'erne til bare 22 pct. i dag, så er problemet, at selskabsskatten også rasler ned i resten af verden, der slås om globale investeringer og job.
Britisk dyk lægger pres på Danmark
Senest har Storbritannien lagt ekstra pres på Danmark ved at varsle, at den britiske selskabsskat skal sænkes fra de nuværende 20 pct. til bare 17 pct. i 2020.
Mads Lundby Hansen vurderer, at det er en overkommelig øvelse for statskassen at sænke satsen.
"Det koster omkring 1 mia. kr. pr point efter adfærd og tilbageløb. Det kan sagtens finansieres. Ifølge finansministeriet er der et råderum på 42 milliarder kr. frem til 2025. Et råderum, der kan anvendes på lavere skat eller højere offentligt forbrug, uden at der kommer manglende finanspolitisk holdbarhed. ”, siger Cepos' cheføkonom.
I regeringsgrundlaget fremgår det, at V-regeringen går efter et skatte- og byrdestop for virksomhederne.
