Når de nye ejendomsvurderinger havner i e-Boks hos 1,7 mio. danske boligejere over de kommende år, så vil tre ud af ti af dem ramme helt uden for skiven.
Eller mere præcist: Næsten 500.000 boligejere kommer som udgangspunkt til at betale skat af en vurdering, der er mere end 20 pct. skæv i forhold til boligens rigtige værdi på markedet.
“Man bliver ved med at skubbe snebolden foran sig. Det tegner virkelig ikke godt
Dennis Flydtkjær, skatteordfører i Dansk Folkeparti
Det viser nye oplysninger fra Skatteministeriet, der kommer blot få uger efter, at skatteminister Morten Bødskov (S) gav endeligt grønt lys til, at ejendomsvurderingerne efter mange års forsinkelser kan sendes ud til boligejerne fra september.
Ifølge Skatteministeriet er den såkaldte træfsikkerhed i de nye ejendomsvurderinger kun forbedret fra 64 pct. i det gamle system – der blev skrottet i 2013 på grund af alt for store fejlskud – til nu 71 pct. i det nye system. Og det trods otte års arbejde og milliardinvesteringer.
“Inden den manuelle kontrol er træfsikkerheden for de nye vurderinger for enfamiliehuse beregnet til ca. 71 pct.,“ oplyser Skatteministeriet.
Træfsikkerheden er den andel af de handlede boliger, hvor vurderingen rammer inden for plus eller minus 20 pct. af handelsprisen. Så hvis det gælder for 71 pct. af boligejerne, står de øvrige 29 pct. – eller tre ud af ti – altså til at skulle betale skat af en ejendomsvurdering, der rammer mere end 20 pct. skævt. Det svarer til en halv million boligejere.
pct. af de nye vurderinger vil skyde mere end 20 pct. forbi markedsværdien
Det har ikke været muligt at få et interview med skatteministeren, men i et skriftligt svar til Børsen understreger Morten Bødskov, at Vurderingsstyrelsen vil lave op mod 400.000 manuelle kontroller af de 1,7 mio. nye vurderinger, heraf 265.000 på huse.
“Det er min forventning, at dette – og input fra borgerne i den såkaldte deklaration – vil forbedre kvaliteten og øge træfsikkerheden af de nye vurderinger,” lyder det fra Morten Bødskov.
Ministeren fortsætter:
“Jeg vil også gerne sige, at der en naturlig grænse for, hvor træfsikre resultater kan være. I sidste ende er der tale om en vurdering. Det er jo derfor, vi i fællesskab har besluttet et forsigtighedsnedslag på 20 pct., selvom usikkerheden jo går begge veje”.
Forsigtighedsnedslaget betyder, at boligejerne kun betaler skat af et beløb, der svarer til vurderingen minus 20 pct. Men den lave præcision sender kuldegysninger gennem flere af de andre partier i boligskatteforliget.
“Det kunne tyde på, at der skal rigtigt meget klister og gaffatape til for at få det til at hænge sammen
Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom i Nordea Kredit
“Vi har hele tiden fået at vide, at det ville blive markant bedre, jo længere man kommer ind i processen. Men det er ikke blevet bedre, og man bliver ved med at skubbe snebolden foran sig. Det tegner virkelig ikke godt,” siger Dennis Flydtkjær, skatteordfører i Dansk Folkeparti.
Han forudser, at Vurderingsstyrelsen vil strande til i klager. Louise Schack-Elholm, skatteordfører i Venstre, ærgrer sig også.
“Det er bekymrende. Vi lavede en usikkerhedsmargin på 20 pct., og så er det dybt problematisk, at så mange ligger uden for den margin,” siger Louise Schack-Elholm.
Hun vil dog ikke trække i nødbremsen, for der er ikke noget brugbart alternativ.
“Jeg kan ikke stå her og sige, at vi ikke vil være med, for hvad skal vi ellers gøre? Så ville vi slet ikke have nogen vurderinger,” siger Louise Schack-Elholm.
Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom i Nordea Kredit, peger på de manuelle justeringer som eneste redningskrans til et computersystem, der slet ikke er oppe i gear.
“Det kunne tyde på, at der skal rigtigt meget klister og gaffatape til for at få det til at hænge sammen. Man har tilsyneladende ikke en algoritme, der er stærk nok til at køre vurderingerne alene ved hjælp af computerkraft”.
