ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

VM-fiasko: Iskold skylle eller aktie-samba

Opdateret med dansk kommentar- Frem til i går var det en almindelig antagelse, at det brasilianske aktiemarked ville stige, hvis Brasilien ikke blev fodboldverdensmestre.

Generelt
Tyskland gennembanker Brasilien 7-1 i historisk VM-kamp
Logikken var, ifølge den schweiziske storbank UBS, at et nederlag i overvældende grad ville syrne den nationale stemning og øge frustrationerne over, at VM har kostet 60 mia. kr. - uden at Neymar & Co. får guldmedaljer om halsen.

Den situation ville underminere præsident Dilma Rousseff, der har trukket Brasiliens økonomi ud i lav vækst og høj inflation. Og dermed styrke udsigten til en ny præsident med en ny politik efter præsidentvalget om blot tre måneder.

Iskold skylle

Penge
Storbanker helt uenige om reaktion på Brasilien-VM
Men nu siger UBS, at den tyske 7-1 totalafklapsning simpelthen er så knusende en oplevelse, at det vender op og ned på teorien.

Dilma Rousseffs chancer for genvalg til oktober er ganske vist svækket, men choknederlaget kan samtidig være en iskold skylle til både investorer og forbrugertillid i et land, der er besat af fodbold.

Det siger Geoffrey Dennis, UBS-chefstrateg for vækstmarkederne og Brasilien-kender gennem 20 år, til Bloomberg News.

Generelt
"Det var et mareridt"
"Det er så ydmygende et nederlag, at man må spørge sig selv, om det vil påvirke selve brasilianernes psyke. Det vil bekræfte folk i at 'se, økonomien halter, vi kan ikke skabe vækst, og nu har vi ikke engang et respektabelt fodboldhold længere'," siger Geoffrey Dennis.

Potentiel aktie-samba

Men andre ser stadig en frådende aktiesamba, hvis Dilma Rousseff taber præsidentvalget. Det vil udløse en aktiestigning på 25 pct., siger Alberto Bernal, researchchef hos Bulltick Capital Markets.

"Hvis markederne fornemmer potentiale for at Dilma ikke bliver genvalgt, så vil aktierne gå frem i den helt store stil," siger han til Bloomberg.

Herhjemme slår Danske Bank koldt vand i blodet omkring brasilianske aktier efter nederlaget.

"Selvfølgelig kan der være investorer, der bliver påvirket af det her. Men de fleste investorer kigger altså på nogle andre nøgletal," siger chefstrateg Frank Øland i bankens Private Banking.

Skulle markedet falde som reaktion på det her, så vil andre ifølge Danske Bank se det som en købsmulighed.

"Så jeg ser ikke den store effekt på aktiemarkedet ud over en enkelt dårlig dag. Det kan jo være at jeg tager fejl, og at det her simpelthen ligger uden for skalaen, men det tror jeg ikke," lyder det fra Frank Øland.
Penge
Danske Spil ydmyget af Tyskland

Først aktiehandel på torsdag

Ydmygelsens præcise effekt på finansmarkederne forbliver usikker ind til i morgen, for i dag er helligdag og dermed børslukket i Brasilien,der skal slikke sårene.

Men brasilianske obligationer i udlandet kan være strømpile, og også udenlandske noteringer af store statsejede selskaber som Petroleo Bralileiro kan blive påvirket.

Det brasilianske Ibovespa-aktieindeks er allerede steget 19 pct. siden midten af marts, i takt med at præsident Rousseffs vigende popularitet har næret spekulationer om en ny regering, der kan overtage ledelsen og kickstarte økonomien.

Siden Dilma Rousseff blev indsat i præsidentembedet i 2011, er væksten faldet til 2 pct. årligt, det laveste i to årtier, mens inflationen til gengæld er nået op over 6,5 pct.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis