Aldrig nogensinde har Danske Spil tabt så mange penge på en enkelt fodboldkamp, som det skete i går.
I den første af VM’s semifinale-kampe satte Tyskland syv bolde i Brasiliens net, mens Brasilien fik et sølle mål til sidst.
Resultatet 1-7 i Tysklands favør har samtidigt ydmyget Danske Spil, der har tabt mere end 8 mio. kr.
Den oddsansvarlige hos Danske Spil, Peter Emmike, kalder det trods tabet for en af de helt store dage for Oddset-spillerne. Aldrig før har han udbetalt så mange gevinster på en enkelt fodboldkamp.
"Vi må bare lette på hatten og sige, at mens vi havde vurderet kampen som helt lige, så havde Oddset-spillerne virkelig luret, at Tyskland ville være alt for stærke for Brasilien," siger Peter Emmike.
Dygtige Oddset-spillere
Peter Emmike uddyber, at 70 pct. af omsætningen i går gik på en tysk sejr eller en storsejr til Tyskland, hvilket vil sige med to mål eller mere over Brasilien.
”Vi satte vores odds ud fra en sportslig betragtning, men vi kunne godt se, hvor det bar henad i løbet af i går, hvor omsætningen var ret ensidigt på en tysk sejr," siger Peter Emmike og tilføjer, at Danske Spil ikke ville "overreagere" på tendensen.
Er Oddset-spillerne blevet dygtigere?
"Ja, de er blevet dygtigere hen over lang periode, ingen tvivl om det, men så er det jo vores opgave at følge med og være lige så dygtige. I går tog Danske Spil fejl," siger Peter Emmike.
Der var dog ingen af de danske spillere, der havde gættet udfaldet af kampens målscore.
Dobbelt så stort tab
Tabet på 8 mio. kr. er næsten dobbelt op i forhold til, hvad Danske Spil tidligere har tabt på storkampe som gårsdagens semifinale.
"Vores tidligere rekordtab har ligget på ca. 4-5 mio. kr."
Trods det store tab mener den oddsansvarlige, at økonomien kommer til at løbe fornuftigt rundt, når kassen skal tælles op.
"Vi havde forventet og håbet at nå en omsætning på 400 mio. kr. isoleret set på fodbold VM, og det når vi. Måske når vi også mere," siger han og indrømmer, at lige nu falder det ud til Oddset-spillerne, der har haft to gode perioder over VM, mens Danske Spil kun har haft en.
Klar guldfavorit
Favoritten til at tage VM-pokalen i 2014 er ifølge Danske Spil Tyskland. Det giver således odds 1,70.
Men først er der en ny semifinalekamp i aften, når Argentina møder Holland.
Hvis man tror, at Argentina tager guldet, er oddset på 3,60, mens hollænderne som fodboldverdensmestre giver pengene 5,00 igen.