SAS har speedet kraftigt op hen ad startbanen i denne uge, og aktien har været den store overraskelse blandt de danske sidepapirer. Samlet set steg SAS 14,9 pct. i København.
Alene fredag gik SAS-aktien frem med næsten 6 pct. til en lukkekurs på 10,80 kr. Stigningen kom efter en købsanbefaling fra storbanken HSBC, der samtidig hævede sit kursmål på aktien til 15,50 svenske kroner.
Og ser man mod Stockholm og den svenske hovednotering af aktien, kan man konstatere, at ugen der har været endnu bedre. Den svenske SAS-aktie er steget 17 pct. i ugens løb og lukkede fredag i 13,60 svenske kroner.
I HSBC-sprog hævede banken sin anbefaling tilovervægtfra tidligereundervægt.HSBC hæfter sig ifølge Sydbank ved kapacitetsvækst i Skandinavien, svagt stigende omsætning og faldende priser på brændstof.
Selvopfyldende
Men bankens SAS-analytiker Jacob Pedersen mener at cocktailen af HSBC’s anbefaling og en stor andel af spekulative investorer i aktien nærmest udgør en selvopfyldende profeti, der har drevet kursen op fredag.
"Der er en del kortsigtede spekulative investorer i SAS-aktien. Man kan sige, at halvdelen af investorerne er ikke spor spekulative – det er regeringerne. Men den anden halvdel udgøres ikke just af store institutionelle investorer, og det er lige ved, at kursmål fra en seriøse broker som HSBC, bliver selvopfyldende i en aktie som SAS," siger Jacob Pedersen.
Men fremgangen til SAS kommer ikke bag på chefstrateg Domenick Beskos i Momentum Markets.
Han har for nylig kaldt SAS for Nordens mest undervurderede aktie, og han mener SAS kan stå til en flerdobling af kursen inden for få år, først og fremmest fordi flybrændstof er blevet meget billigere i takt med det dramatiske prisfald på råolie.
Olien er blevet over 30 pct. billigere på få måneder, og det vil slå hårdt igennem næste år for SAS
Store brændstofbesparelser
"Med de nuværende brændstofpriser kommer SAS til årligt at spare mere end 2 mia. svenske kroner (1,6 mia. kr.). Men besparelserne vil først slå igennem i første eller andet kvartal 2015," siger Domenick Beskos.
I Sydbank fastholder Jacob Pedersen dog sin salgsanbefaling på aktien og peger på et ubønhørligt pres fra den intense konkurrence i luftfarten. Og han ser kun en mindre fordel for SAS i den lavere pris på jetfuel.
"Hvis brændstofpriser bliver ved at falde – og dollaren ikke stiger – så får SAS selvfølgelig gavn af det her på et tidspunkt. Men man kan diskutere hvor stor fordelen er, og vi ved ikke hvor meget der bliver givet videre til kunderne," siger han.
Minus 350 mio svenske hvert år
Jacob Pedersen minder om, at de præferenceaktier, som SAS udstedte i foråret, betyder at SAS skal udbetale 350 mio. svenske kroner årligt i en årrække til ejerene af aktierne.
De særlige præferenceaktier har kun en tiendedel stemmeret, men til gengæld giver de ret til et udbytte på 50 svenske kroner hvert år de første fem år og lidt mere de følgende fem år.
På den måde fik SAS rejst 3,5 mia. svenske kroner, men præferenceaktierne minder måske mere om en virksomhedsobligation end om en aktie.
"Investorerne skal være opmærksomme på, at SAS nede under nettoresultatet har et minus på 350 mio. svenske kr. de næste mange år, der går i lommerne på præferenceaktieejerne. Det er ret meget, når man ser hvad SAS har lavet i nettoresultater de seneste ti år," siger Sydbank-analytikeren.
En branche i fremgang
Men Sydbank ser for negativt på både SAS og hele luftfartsbranchen, som i virkeligheden er i fin fremgang, mener Domenick Beskos.
"Det er en myte, at luftfartsbranchen er en nedlukningsbranche. Det er tværtimod en vækstsektor med en årlig vækst på 5-8 pct.," siger chefstrategen.