Prisen på råolie er faldet drastisk over de seneste måneder, og mange har brændt sig på prisudviklingen. Men prisen skal langt længere ned end de aktuelle 78-79 dollar for en tønde nordsøolie, lyder det fra investeringsrådgiverne Momentum Markets.
"Olieprisen er i gang med en dødsspiral. Jeg tror at olien kommer ned i 50-60 dollar inden for de næste halvandet til to år," siger Domenick Beskos, chefstrateg i Momentum Markets.
Der er nemlig masser af olie på lager, og USA er på vej mod at blive selvforsynende med energi. Det sætter de olieeksporterende landes organisation, Opec, i et dilemma. Opec vil holde olieprisen oppe, og det sker normalt ved at skære produktionen ned.
Men udbuddet af olie er i øjeblikket simpelthen for højt til at Opec kan fastholde sin traditionelle priskontrol. Desuden har nogle af landene brug for pengene og er derfor nødt til at sælge mere olie for at fastholde indtægterne på et stabilt niveau. Det vil blive temaet på Opec's møde i Wien i næste uge, vurderer han.
Opec slut som magtfaktor
"Opec vil forsøge at overbevise verden om at der vil være stigende efterspørgsel de kommende år. Men Opec er slut som magtfaktor. Opec fungerer kun når der er knaphed på olie, og lige nu er der jo overudbud," siger Domenick Beskos.
Olielagrene er fulde, og efter Domenick Beskos' opfattelse skyldes det i høj grad spekulation. Men det er hårdt at ligge med olie i et faldende marked. Mange fonde har investeret i olie, og de vil gerne af med olien inden den taber yderligere i værdi, mener han og forudser på den baggrund et markant udsalg af olie frem mod nytår.
"Man har også USA's enorme strategiske oliereserver. Lovgivningsmæssigt skal der være 90 dages olieimport på lager. Lige nu er der til 245 dage. Og nu bliver USA inden for få år stort set selvforsynende med olie, så der er reelt ingen grund til de store reserver," siger han
Dollarudsving betyder mindre
Samtidig med, at olien er faldet over 30 pct. i pris siden slutningen af juni, er dollaren steget, og da olie afregnes i dollar har det i praksis mindsket prisfaldet. Men kun delvis, for dollaren er i samme periode "kun" steget 9 pct.
"Jeg synes ikke 9-10 pct. dollarstigning er noget særligt, når det holder sig inden for det bånd hvor vi har været i mange år," siger Domenick Beskos og peger på at dollaren de seneste ti år højst har svinget 15 pct. op eller ned i forhold til en middelkurs på 5,50 kr.
Godt for de energiafhængige
De faldende oliepriser er hårde ved masser af olieaktier. Det mærker man f.eks. i olielandet Norge, hvor olieaktier i flæng er styrtdykket siden sommer. Men der er også vindere på den langt lavere oliepris.
"De store vindere er alle sektorer og lande, som er energiafhængige og importerer energi. Japan må være rigtig glad. Og det meste af Europa også," siger chefstrategen.
Går man ned på sektorniveau, forudser han et løft til virksomheder inden for industri, produktion og luftfart.
"Olieprisen er i gang med en dødsspiral. Jeg tror at olien kommer ned i 50-60 dollar inden for de næste halvandet til to år," siger Domenick Beskos, chefstrateg i Momentum Markets.
Der er nemlig masser af olie på lager, og USA er på vej mod at blive selvforsynende med energi. Det sætter de olieeksporterende landes organisation, Opec, i et dilemma. Opec vil holde olieprisen oppe, og det sker normalt ved at skære produktionen ned.
Men udbuddet af olie er i øjeblikket simpelthen for højt til at Opec kan fastholde sin traditionelle priskontrol. Desuden har nogle af landene brug for pengene og er derfor nødt til at sælge mere olie for at fastholde indtægterne på et stabilt niveau. Det vil blive temaet på Opec's møde i Wien i næste uge, vurderer han.
Opec slut som magtfaktor
"Opec vil forsøge at overbevise verden om at der vil være stigende efterspørgsel de kommende år. Men Opec er slut som magtfaktor. Opec fungerer kun når der er knaphed på olie, og lige nu er der jo overudbud," siger Domenick Beskos.
Olielagrene er fulde, og efter Domenick Beskos' opfattelse skyldes det i høj grad spekulation. Men det er hårdt at ligge med olie i et faldende marked. Mange fonde har investeret i olie, og de vil gerne af med olien inden den taber yderligere i værdi, mener han og forudser på den baggrund et markant udsalg af olie frem mod nytår.
"Man har også USA's enorme strategiske oliereserver. Lovgivningsmæssigt skal der være 90 dages olieimport på lager. Lige nu er der til 245 dage. Og nu bliver USA inden for få år stort set selvforsynende med olie, så der er reelt ingen grund til de store reserver," siger han
Dollarudsving betyder mindre
Samtidig med, at olien er faldet over 30 pct. i pris siden slutningen af juni, er dollaren steget, og da olie afregnes i dollar har det i praksis mindsket prisfaldet. Men kun delvis, for dollaren er i samme periode "kun" steget 9 pct.
"Jeg synes ikke 9-10 pct. dollarstigning er noget særligt, når det holder sig inden for det bånd hvor vi har været i mange år," siger Domenick Beskos og peger på at dollaren de seneste ti år højst har svinget 15 pct. op eller ned i forhold til en middelkurs på 5,50 kr.
Godt for de energiafhængige
De faldende oliepriser er hårde ved masser af olieaktier. Det mærker man f.eks. i olielandet Norge, hvor olieaktier i flæng er styrtdykket siden sommer. Men der er også vindere på den langt lavere oliepris.
"De store vindere er alle sektorer og lande, som er energiafhængige og importerer energi. Japan må være rigtig glad. Og det meste af Europa også," siger chefstrategen.
Går man ned på sektorniveau, forudser han et løft til virksomheder inden for industri, produktion og luftfart.