ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Norske olieaktier på vej helt ned i hullet

Store norske olieaktier er hårdt ramt af de voldsomme fald i olieprisen siden sommer, og der er ingen bedring i sigte, vurderer en ekspert.

Oslobørsens indeks over olieservicevirksomheder er siden Sankt Hans faldet over en tredjedel, fra et niveau over 120 til nu at ligge i indeks 76. Indekset består af otte aktier, med Seadrill og Subsea 7 som de største. Flere af de otte er ikke rene olieserviceselskaber, men har også boreaktiviteter.

Alene Seadrill og Subsea 7 har siden sommer tabt henholdsvis 43 pct. og 36 pct. Kurschokket betyder, at de to selskaber har mistet 60 mia. kr. i markedsværdi på fem måneder.

De bratte kursdyk er et direkte spejl på olieprisen. Nordsøolien, den såkaldte Brent-olie, er faldet omkring en tredjedel siden toppen omkring midsommer. Dengang kostede en tønde Brent-olie 115 dollar, nu ligger prisen tæt på 78 dollar pr. tønde.

Onsdag fortsætter kursfaldene i Oslo, hvor olieserviceindekset falder over 2 pct. Og nedturen vil fortsætte, vurderer Folketrygdfondet, den norske stats pensionsfond. Fondet forvalter omkring 160 mia. kr. hvoraf 85 pct. er investeret i Norge.

"Vi regner med at olieserviceindustrien står over for en hård tid. Det norske aktiemarked er yderst afhængig af - og svinger sammen med - olieprisen. Det vil tage tid, før overinvesteringerne og kapaciteten og omkostningssituationen er afklaret," siger Nils Bastiansen, chef for aktieafdelingen i Folketrygdfondet, til Bloomberg News.

Det stejle dyk i olieprisen har styrket bekymringerne for om hele den norske økonomi er blevet for afhængig af oliesektoren.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis