Den omhyggeligt plejede tobaksformue i Augustinus Fonden gav rekordstor gevinst i 2015. Et resultat efter skat i Augustinus Koncernen på 2,3 mia. kr. er det hidtil bedste, koncernen har leveret, og egenkapitalen var på 17,9 mia. kr. ved udgangen af regnskabsåret.
Resultatet er især baseret på en række strategiske aktieposter i danske virksomheder, det vil sige aktieposter på mindst 10 pct. i de pågældende selskaber. Der er ingen tvivl om at strategien skal fortsættes, siger Augustinus Fondens direktør Tommy Pedersen.
”Vi vil fortsat have radaren kørende efter strategiske investeringer, altså selskaber hvor vi tager mindst 10 pct. af aktierne,” siger Tommy Pedersen.
Dem er der en række af i aktieporteføljen, som Fonden har placeret i det helejede Chr. Augustinus Fabrikker. Selskaberne er bl.a. Ambu og Royal Unibrew, som steg henholdsvis ca. 40 og 30 pct. sidste år. Den senest tilkomne er tekstilvirksomheden Gabriel Holding i Aalborg.
Markant skattefordel
Der er store skattemæssige fordele ved en ejerandel på mindst 10 pct., for så betragtes virksomheden som et datterselskab. Det betyder, at aktierne ikke bliver lagerbeskattet, lige som der heller ikke skal betales skat af udbytter.
Men de store aktieposter betyder ikke nødvendigvis, at Tommy Pedersen vil ind og påvirke retningen i selskabet.
”Vi har lavet den regel, at har vi 10 pct. af et selskab, så følger vi selskabet, men vi vil ikke være insidere. Det vil sige, at i de såkaldte åbne vinduer kan vi stille spørgsmål til ledelsen og få de oplysninger, vi gerne vil have. Men hvis vi køber mere op og kommer op over 20 pct., så vil det være hovedreglen, at vi går ind i bestyrelsen. Dermed bliver vi også insidere,” siger han.
Han har konstant kig på to-tre virksomheder, som kunne blive den næste strategiske investering.
”Vi fokuserer på nogle bestemte virksomheder, vi følger dem gennem en periode, og hvis vi synes, det kunne være en fornuftig investering, og hvis vi tror på ledelsen, så slår vi ofte til. Mødet med ledelsen er ganske afgørende for vores beslutning om at investere eller ej,” siger Tommy Pedersen.
Kan slå til på syv dage
Fondens betydelige kontantbeholdning, som blev øget, da Scandinavian Tobacco Group blev børsnoteret tidligere på året, giver muligheder for at rykke hurtigt, når en mulighed viser sig, og prisen vel at mærke er rigtig for en andel på minimum 10 pct. af et selskab.
”Vi tjekker indtjeningstal og prognoser, og så regner vi virksomhedens rigtige værdi ud, som vi ser den. Vi er principielt ligeglade med børskursen på virksomheden, vi byder det, som, vi føler, aktieposten er værd. Hvis det går meget stærkt, kan vi gøre det hele på 7-10 dage,” siger fondsdirektøren.
Efter et stærkt 2015 med et investeringsafkast på 26 pct. har 2016 hidtil været noget mere udfordrende for aktieinvestorer. Men aktieuroen i begyndelsen af året har alligevel udløst gevinster.
”Vi er ikke meget for at kommentere enkeltaktier, men jeg kan sige, at det både er store danske aktier og vores strategiske aktieposter, som har været med til at give os et ganske godt første kvartal,” siger direktør Tommy Pedersen i Augustinus Fonden.
Novo og Mærsk
Han har tidligere sagt til Børsen, at han i starten af året har købt bl.a. Novo Nordisk til kurs 313 kr. og Mærsk-aktier til kurs 7400 kr. De to selskaber handles aktuelt omkring henholdsvis 357 kr. og 8800 kr., og noget af den gevinst er allerede strøget, og pengene er i kassen.
Men han køber ikke enhver aktie, blot fordi den er faldet meget i kurs, som det f.eks. er sket for FLSmidth.
”Vores vurdering er, at der ikke har været opløftende meldinger omkring mineindustrien, så vi er ikke tunge i FLS. Men vi har nogle af dem,” siger Tommy Pedersen.
Kunne I tænke jer at købe flere?
”Det ligger ikke lige for.”
Der er heller ingen planer om strategiske aktiekøb i udlandet.
”Vi har valgt at fokusere på Danmark, hvad strategiske aktieposter angår. Vi kender for lidt til de internationale virksomheder, og det vil være meget svært for et dansk familiekontor som vores at gå ind i Frankrig, Spanien, Italien eller Tyskland og kende markedet godt nok til at tage strategiske investeringer der. Men vi kan gøre mindre investeringer over hele verden,” siger han.