ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Novo: Åbner for opkøb i lukrativt forretningsområde

Den danske medicinalgigant Novo Nordisk kan komme under pres på det lukrative forretningsområde biopharmaceuticals, der står for næsten en fjerdedel af selskabets omsætning. Det får selskabet til at åbne for mulige opkøb, som kan supplere porteføljen.

Det skriver Jyllands-Posten Erhverv.

Biopharmaceuticals, der inkluderer lægemidler til behandling af blandt andet blødersygdomme og hormonpræparater til kvinder, er det forretningsområde, som leverer den bedste overskudsgrad i Novos regnskabsbøger. Det kan dog i den kommende tid komme under pres på grund af hård konkurrence fra udlandet.

Særligt schweiziske Roche kan snart stå klar med et produkt, der på baggrund af imponerende testresultater forventes at tage en stor del af markedet for behandling af blødersygdomme med den medicinske betegnelse hæmofili.

Den administrerende direktør i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, understreger over for Jyllands-Posten Erhverv, at man ikke har i sinde at skille sig af med Biopharm-forretningen men tværtimod er klar til at kigge efter mulige opkøb på området.

- Man kan ikke afvise, at vi vil gå ud og prøve at købe noget teknologi ind, som kan styrke porteføljen. Netop også taget i betragtning af, at der er noget potentiel konkurrence nede af vejen, siger Lars Rebien Sørensen til Jyllands-Posten Erhverv.

/ritzau/FINANS


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis