Rettet: Tidligere fremgik det, at man ikke kunne trække udgifter til bl.a. forsikring, revisor og vand mm. fra i topskatten, men det er en fejl. Udgifterne kan stadig fratrækkes, selvom det ikke længere bliver muligt at benytte virksomhedsordningen.
Med den nye finanslov er det et farvel til forældrekøb, som vi kender det i dag, fra 2021.
Konkret vil partierne ændre reglerne, så boliger, der er købt med den såkaldte virksomhedsordning, ikke kan lejes ud til nærtstående familiemedlemmer. Det betyder ifølge Finansministeriet, at renteudgifter til forældrekøb sidestilles med renteudgifterne via et almindeligt boligkøb.
Og det kan få konsekvenser for lejlighedspriserne, vurderer Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom i Nordea Kredit.
Mange forældrekøb beskattes i dag efter virksomhedsordningen, hvilket betyder, at renteudgifterne kan fratrækkes i forældrenes topskat med en fradragsværdi på op til 55,9 pct., mens renteudgifterne for andre boligejere kun har en fradragsværdi på op til ca. 33,6 pct.
”Det er attraktivt at blive beskattet efter virksomhedsordningen, og af samme årsag vælger mange forældre modellen til deres forældrekøb. Afskaffelsen af ordningen gør det derfor dyrere at investere i et forældrekøb, og vi vurderer, at det vil få nogle forældre til at trække sig fra markedet, mens andre forældre, der allerede har et forældrekøb, nok vil overveje, om nu lejligheden skal sælges, inden de nye regler træder i kraft i 2021,” siger Lise Nytoft Bergmann i en kommentar.
Og det kan lægge et pres på lejlighedpriserne.
”Hvis antallet af forældrekøb dykker, vil det alt andet lige lægge et nedadgående pres på lejlighedspriserne i de store byer, hvor der i dag foretages mange forældrekøb. Det gælder ikke mindst de små lejligheder, som er mest interessante som forældrekøb,” siger hun.
Ifølge boligøkonomen gør afskaffelsen det dyrere at finansiere forældrekøbet, men det gør det ikke ulovligt, og derfor vurderer hun, at der fortsat vil være forældre, der vil købe en lejlighed til deres barn uanset udgifternes størrelse.
”Det vil dog i endnu højere grad end tidligere være de velstillede børn, der får den mulighed, ” siger hun.
Indgrebet rammer ikke kun de ”børn”, der går glip af et forældrekøb. Det rammer også alle andre unge mennesker, peger hun videre på.
”Hvis antallet af forældrekøb falder, må man forvente, at ventelisterne til ungdomsboliger og kollegier stiger, samtidig med at der bliver endnu mere rift om værelser og små lejemål.”
Med den nye finanslov er det et farvel til forældrekøb, som vi kender det i dag, fra 2021.
Konkret vil partierne ændre reglerne, så boliger, der er købt med den såkaldte virksomhedsordning, ikke kan lejes ud til nærtstående familiemedlemmer. Det betyder ifølge Finansministeriet, at renteudgifter til forældrekøb sidestilles med renteudgifterne via et almindeligt boligkøb.
Og det kan få konsekvenser for lejlighedspriserne, vurderer Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom i Nordea Kredit.
Mange forældrekøb beskattes i dag efter virksomhedsordningen, hvilket betyder, at renteudgifterne kan fratrækkes i forældrenes topskat med en fradragsværdi på op til 55,9 pct., mens renteudgifterne for andre boligejere kun har en fradragsværdi på op til ca. 33,6 pct.
”Det er attraktivt at blive beskattet efter virksomhedsordningen, og af samme årsag vælger mange forældre modellen til deres forældrekøb. Afskaffelsen af ordningen gør det derfor dyrere at investere i et forældrekøb, og vi vurderer, at det vil få nogle forældre til at trække sig fra markedet, mens andre forældre, der allerede har et forældrekøb, nok vil overveje, om nu lejligheden skal sælges, inden de nye regler træder i kraft i 2021,” siger Lise Nytoft Bergmann i en kommentar.
Og det kan lægge et pres på lejlighedpriserne.
”Hvis antallet af forældrekøb dykker, vil det alt andet lige lægge et nedadgående pres på lejlighedspriserne i de store byer, hvor der i dag foretages mange forældrekøb. Det gælder ikke mindst de små lejligheder, som er mest interessante som forældrekøb,” siger hun.
Ifølge boligøkonomen gør afskaffelsen det dyrere at finansiere forældrekøbet, men det gør det ikke ulovligt, og derfor vurderer hun, at der fortsat vil være forældre, der vil købe en lejlighed til deres barn uanset udgifternes størrelse.
”Det vil dog i endnu højere grad end tidligere være de velstillede børn, der får den mulighed, ” siger hun.
Indgrebet rammer ikke kun de ”børn”, der går glip af et forældrekøb. Det rammer også alle andre unge mennesker, peger hun videre på.
”Hvis antallet af forældrekøb falder, må man forvente, at ventelisterne til ungdomsboliger og kollegier stiger, samtidig med at der bliver endnu mere rift om værelser og små lejemål.”
