Skattestyrelsen har for første gang modtaget personlige oplysninger fra tre danske kryptobørser om 20.000 danskeres handel med kryptovaluta foretaget i perioden 1. januar 2016 til og med 31. december 2018. Det har styrelsenoffentliggjorti en pressemeddelelse.
De modtagne oplysninger skal ifølge Skattestyrelsen være med til at bidrage til et overblik over omfanget af handel med kryptovaluta og sikre, at borgerne betaler korrekt skat af salg på kryptobørser.
Den meddelelse har sandsynligvis givet en del af de 20.000 danskere, der har handlet kryptovaluta i perioden, sved på panden.
En spekulation om spekulering
Men en handel i perioden 1. januar 2016 til og med 31. december 2018 er ikke nødvendigvis lig med et skattesmæk, da kryptohandel bestemt ikke er så sort og hvidt.
Det store spørgsmål drejer sig om spekulation eller ej.
"Det er fortsat en individuel vurdering. om der skal betales skat eller ej. Det er jo en vurderingssag om kryptovalutaen er købt i spekulations øjemed," siger Niels Gade-Jacobsen, der er advokat fra Njord Lawfirm.
Det er Kim Tolstrup, underdirektør i Skattestyrelsen, enig i.
"Vi har fået noget data, og det vi så gør nu, er, at vi gennemgår dem, og vurderer om der er spekulation. Det er en konkret vurdering i hver enkelt sag. Hvis der forelægger spekulation, så er man skattepligtig af gevinst og har ret til at få fradrag for et tab."
Niels Gade-Jacobsen mener dog, at Skattestyrelsens kommunikation ikke har været optimal i forbindelse med, at styrelsen har modtaget data på 20.000 danskere, da nogle godt kan få det indtryk, at nærmest alle danske kryptohandlende i den omtalte periode står til at skulle betale skat tilbage.
"Jeg mener ikke, at det i pressemeddelelsen er blevet kommunikeret særligt tydeligt ud (at der stadig er tale om individuelle vurderinger, red.)," siger han.
Payam Samarghandi, der er advokat hos Horten Advokatpartnerselskab, har flere eksempler på "fiktive" sager, hvor personer, i følge ham, ikke burde være skattepligtige .
"Der er personer, der eksempelvis har købt kryptovaluta for et ganske lille beløb med det formål at kode programmer på den pågældende blockchain (et system til deling af information, red.), som den kryptovaluta tilhører. De kan have været uvidende om de efterfølgende massive værdistigninger på kryptovaluta og derved først have realiseret deres gevinst lang tid efter. En sådan handel vurderer jeg ikke som skattepligtig."
"Der er nogle, der har købt bitcoins eller andre kryptovalutaer ud fra deres praktiske anvendelsesmulighed, fordi at de mener, at det er hurtigere, billigere og mere sikkert end at skulle overføre normale penge," fortsætter han.
Payam Samarghandi peger dog på, at der sandsynligvis er en stor del af de 20.000 omtalte, der har investeret i kryptovaluta for at tjene penge.
"Der er givetvis et flertal af personer, der har købt deres kryptovalutaer i spekulation. Det kan eksempelvis være personer, som har købt for et relativt stort beløb, og som ikke har en faglig eller teknisk indsigt i kryptovaluta og ser det som et rent investeringsmiddel. De realiserer så bagefter med en gevinst. Der er naturligvis en formodning om, at de er skattepligtige."
Payam Samarghandi har haft klienter, hvor Skattestyrelsen har vurderet, at klienternes handler skulle fritages fra skat.
Er man som borger eller virksomhed uenig i Skattestyrelsens vurdering og afgørelse, kan sagen tages op.
"Sagen kan indbringes til Skatteankestyrelsen. Man kan simpelthen klage over afgørelsen," siger Kim Tolstrup fra Skattestyrelsen.
Advokater kritiserer udmeldinger
De to advokater peger begge påen udtalelsefra 2014 af formanden for Skatterådet, Hanne Søgaard Hansen, som de mener, har været med til at forvirre en masse kryptohandlende.
Ifølge Skattestyrelsen drejer Skatterådets afgørelse fra 2014 og pressemeddelelsen fra dengang sig, om en konkret sag, og derfor mener Skattestyrelsen, at man ikke udtalte sig generelt.
”For mig er det uklart, hvorfor skattemyndighederne i 2014 gik i pressen med afgørelsen og emnet som sådan, hvis man ikke ønskede at fortælle om sin forståelse af skattereglerne generelt. Skattestyrelsen, dengang Skat, afgjorde efter 2014-afgørelsen konkrete sager, hvor de nåede frem til, at salg af f.eks. ether var skattefrit. Disse sager blev aldrig offentliggjort af Skat, og de har aldrig sagt, at disse afgørelser ikke er retvisende mere. I løbet af 2017 steg værdien på bitcoin og ether (en type kryptovaluta, red.) en del, og det fik meget medieomtale. Derefter gik skattemyndighederne igen ud i offentligheden om dette emne."
"Jeg har ført mange af sagerne ved Skatterådet, og kan se, at Skattestyrelsen og Skatterådet mere og mere ser bort fra 2014-afgørelsen, dog samtidig fastholder man, at praksis i dag ikke er ændret. Det ræsonnement forstår jeg godt mange ikke kan følge. Og det bliver i sidste ende et spørgsmål for domstolene, fordi mange har klaget," siger Niels Gade-Jacobsen, advokat fra Njord Lawfirm.
Payam Samarghandi er enig i, at indehavere af kryptovaluta har været udsat for stor usikkerhed:
"De her forskellige udmeldinger har bragt folk i en juridisk vildrede. Dem, der har læst Ritzau-telegrammet fra 2014, har jo været i den tro, at de var skattefritaget. De har så realiseret handlen og har så ikke hensat penge til, at der senere nu vil komme nye udmeldinger, der kan pege i en retning af, at de er skattepligtige."
Kim Tolstrup fra Skattestyrelsen har ikke lyst til at kommentere artiklen fra 2014, da han ikke vil blande sig i, hvordan medier skriver sine historier, men vil godt fortælle om selve sagen.
"Den afgørelse fra 2014 drejer sig om det spørgsmål, om man kan aflægge sit regnskab i en kryptovaluta. Det får man et nej til. Hvis man vil vurdere en afgørelses retskildeværdi er man jo nødt til at læse afgørelsen, det tænker jeg også, at de to advokater godt ved. Her fremgår det, at hvis man handler kryptovalutater, og hvis der opstår gevinst, og hvis der er tale om spekulation, så vil der være skattepligt. Så på den måde er der ikke noget nyt i forhold til 2014 og 2018."
Til det svarer Payam Samarghandi:
”Det er korrekt, at sagen fra 2014 ikke vedrører avancebeskatning på kryptovalutaer. Men i sagen tog Skatterådet stilling til kryptovalutaers juridiske karakter og derigennem den skattemæssige behandling af kryptovalutaer. Det var dét emne, medierne efterfølgende dækkede, og det var også dét emne, altså om avancer på kryptovalutaer er skattepligtige, Skatterådets formand efterfølgende udtalte sig omkring.”
I forhold til artiklen fra 2014, der for nogle har skabt tvivl, så mener Kim Tolstrup, at man som borger eller virksomhed altid kan ringe til Skattestyrelsens kundecenter med spørgsmål. Ønsker man at tage skridtet videre henviser han til, at man kan bede skattemyndighederne om et bindende svar, som en borger også gjorde i 2014.
Så du mener ikke, at I siden 2014 har ændret holdning til, hvordan man skat betale skat af kryptovaluta?
"Nej, det mener jeg ikke, at vi har," siger Kim Tolstrup.
De første ændringer af skatten for nogle af de 20.000 handlende på de tre danske kryptobørser er allerede blevet udsendt. I den kommende tid vil de resterende danskere få besked. Det oplyser Skattestyrelsen.
De modtagne oplysninger skal ifølge Skattestyrelsen være med til at bidrage til et overblik over omfanget af handel med kryptovaluta og sikre, at borgerne betaler korrekt skat af salg på kryptobørser.
Den meddelelse har sandsynligvis givet en del af de 20.000 danskere, der har handlet kryptovaluta i perioden, sved på panden.
En spekulation om spekulering
Men en handel i perioden 1. januar 2016 til og med 31. december 2018 er ikke nødvendigvis lig med et skattesmæk, da kryptohandel bestemt ikke er så sort og hvidt.
Det store spørgsmål drejer sig om spekulation eller ej.
"Det er fortsat en individuel vurdering. om der skal betales skat eller ej. Det er jo en vurderingssag om kryptovalutaen er købt i spekulations øjemed," siger Niels Gade-Jacobsen, der er advokat fra Njord Lawfirm.
Det er Kim Tolstrup, underdirektør i Skattestyrelsen, enig i.
"Vi har fået noget data, og det vi så gør nu, er, at vi gennemgår dem, og vurderer om der er spekulation. Det er en konkret vurdering i hver enkelt sag. Hvis der forelægger spekulation, så er man skattepligtig af gevinst og har ret til at få fradrag for et tab."
Niels Gade-Jacobsen mener dog, at Skattestyrelsens kommunikation ikke har været optimal i forbindelse med, at styrelsen har modtaget data på 20.000 danskere, da nogle godt kan få det indtryk, at nærmest alle danske kryptohandlende i den omtalte periode står til at skulle betale skat tilbage.
"Jeg mener ikke, at det i pressemeddelelsen er blevet kommunikeret særligt tydeligt ud (at der stadig er tale om individuelle vurderinger, red.)," siger han.
Payam Samarghandi, der er advokat hos Horten Advokatpartnerselskab, har flere eksempler på "fiktive" sager, hvor personer, i følge ham, ikke burde være skattepligtige .
"Der er personer, der eksempelvis har købt kryptovaluta for et ganske lille beløb med det formål at kode programmer på den pågældende blockchain (et system til deling af information, red.), som den kryptovaluta tilhører. De kan have været uvidende om de efterfølgende massive værdistigninger på kryptovaluta og derved først have realiseret deres gevinst lang tid efter. En sådan handel vurderer jeg ikke som skattepligtig."
"Der er nogle, der har købt bitcoins eller andre kryptovalutaer ud fra deres praktiske anvendelsesmulighed, fordi at de mener, at det er hurtigere, billigere og mere sikkert end at skulle overføre normale penge," fortsætter han.
Payam Samarghandi peger dog på, at der sandsynligvis er en stor del af de 20.000 omtalte, der har investeret i kryptovaluta for at tjene penge.
"Der er givetvis et flertal af personer, der har købt deres kryptovalutaer i spekulation. Det kan eksempelvis være personer, som har købt for et relativt stort beløb, og som ikke har en faglig eller teknisk indsigt i kryptovaluta og ser det som et rent investeringsmiddel. De realiserer så bagefter med en gevinst. Der er naturligvis en formodning om, at de er skattepligtige."
Payam Samarghandi har haft klienter, hvor Skattestyrelsen har vurderet, at klienternes handler skulle fritages fra skat.
Er man som borger eller virksomhed uenig i Skattestyrelsens vurdering og afgørelse, kan sagen tages op.
"Sagen kan indbringes til Skatteankestyrelsen. Man kan simpelthen klage over afgørelsen," siger Kim Tolstrup fra Skattestyrelsen.
Advokater kritiserer udmeldinger
De to advokater peger begge påen udtalelsefra 2014 af formanden for Skatterådet, Hanne Søgaard Hansen, som de mener, har været med til at forvirre en masse kryptohandlende.
Ifølge Skattestyrelsen drejer Skatterådets afgørelse fra 2014 og pressemeddelelsen fra dengang sig, om en konkret sag, og derfor mener Skattestyrelsen, at man ikke udtalte sig generelt.
”For mig er det uklart, hvorfor skattemyndighederne i 2014 gik i pressen med afgørelsen og emnet som sådan, hvis man ikke ønskede at fortælle om sin forståelse af skattereglerne generelt. Skattestyrelsen, dengang Skat, afgjorde efter 2014-afgørelsen konkrete sager, hvor de nåede frem til, at salg af f.eks. ether var skattefrit. Disse sager blev aldrig offentliggjort af Skat, og de har aldrig sagt, at disse afgørelser ikke er retvisende mere. I løbet af 2017 steg værdien på bitcoin og ether (en type kryptovaluta, red.) en del, og det fik meget medieomtale. Derefter gik skattemyndighederne igen ud i offentligheden om dette emne."
"Jeg har ført mange af sagerne ved Skatterådet, og kan se, at Skattestyrelsen og Skatterådet mere og mere ser bort fra 2014-afgørelsen, dog samtidig fastholder man, at praksis i dag ikke er ændret. Det ræsonnement forstår jeg godt mange ikke kan følge. Og det bliver i sidste ende et spørgsmål for domstolene, fordi mange har klaget," siger Niels Gade-Jacobsen, advokat fra Njord Lawfirm.
Payam Samarghandi er enig i, at indehavere af kryptovaluta har været udsat for stor usikkerhed:
"De her forskellige udmeldinger har bragt folk i en juridisk vildrede. Dem, der har læst Ritzau-telegrammet fra 2014, har jo været i den tro, at de var skattefritaget. De har så realiseret handlen og har så ikke hensat penge til, at der senere nu vil komme nye udmeldinger, der kan pege i en retning af, at de er skattepligtige."
Kim Tolstrup fra Skattestyrelsen har ikke lyst til at kommentere artiklen fra 2014, da han ikke vil blande sig i, hvordan medier skriver sine historier, men vil godt fortælle om selve sagen.
"Den afgørelse fra 2014 drejer sig om det spørgsmål, om man kan aflægge sit regnskab i en kryptovaluta. Det får man et nej til. Hvis man vil vurdere en afgørelses retskildeværdi er man jo nødt til at læse afgørelsen, det tænker jeg også, at de to advokater godt ved. Her fremgår det, at hvis man handler kryptovalutater, og hvis der opstår gevinst, og hvis der er tale om spekulation, så vil der være skattepligt. Så på den måde er der ikke noget nyt i forhold til 2014 og 2018."
Til det svarer Payam Samarghandi:
”Det er korrekt, at sagen fra 2014 ikke vedrører avancebeskatning på kryptovalutaer. Men i sagen tog Skatterådet stilling til kryptovalutaers juridiske karakter og derigennem den skattemæssige behandling af kryptovalutaer. Det var dét emne, medierne efterfølgende dækkede, og det var også dét emne, altså om avancer på kryptovalutaer er skattepligtige, Skatterådets formand efterfølgende udtalte sig omkring.”
I forhold til artiklen fra 2014, der for nogle har skabt tvivl, så mener Kim Tolstrup, at man som borger eller virksomhed altid kan ringe til Skattestyrelsens kundecenter med spørgsmål. Ønsker man at tage skridtet videre henviser han til, at man kan bede skattemyndighederne om et bindende svar, som en borger også gjorde i 2014.
Så du mener ikke, at I siden 2014 har ændret holdning til, hvordan man skat betale skat af kryptovaluta?
"Nej, det mener jeg ikke, at vi har," siger Kim Tolstrup.
De første ændringer af skatten for nogle af de 20.000 handlende på de tre danske kryptobørser er allerede blevet udsendt. I den kommende tid vil de resterende danskere få besked. Det oplyser Skattestyrelsen.
