Efter et kurstab på 10 pct. er der ikke noget at sige til, hvis investorer er i vildrede over, hvad de skal stille op. Derfor har Børsen foretaget en rundspørge blandt en række investeringseksperter for at høre, hvad de synes, er det rigtige træk at tage på aktiemarkedet netop nu.
"Don't panic. Jorden går heller ikke under i morgen," lyder et af rådene.
Samtidig er et tilbagefald lig med nye muligheder. Spørgsmålet er bare, hvornår man skal slå til?
Læs hvordan de enkelte eksperter forholder sig til aktiemarkedet lige nu:
Henrik Henriksen, chefstrateg PFA Pension
"Man skal have en strategi for sine investeringer, dvs. en investeringsprofil, der passer til ens temperament og tidshorisont. Derved reducerer man risikoen for at tage forhastede beslutninger – de er ofte dyre på finansmarkederne. Har man en forkærlighed for aktier, skal man ikke kun se den nuværende situation som en trussel, men også som en mulighed – en mulighed for at købe aktier til en noget lavere kurs end for bare en måned siden."
Ser plus på mellem 5 og 10 pct. til C20 Cap-indekset inden nytår
Lars Møller Pedersen, aktiechef i Jyske Bank
"Vores indikatorer peger endnu ikke i retning af, at det som investor kan betale sig at reducere eksponeringen mod aktier, men vi anbefaler fortsat, at man globalt har sin eksponering i defensivt orienterede sektorer som sundhed, forsyning og telekom."
Forudser kursfald på 2,5 pct. til C20 Cap-indekset året ud.
Kim Andreasen, kundechef i Investeringsrådgivning
"Vi solgte kraftigt ud af aktier allerede i maj og forbliver ude af aktiemarkedet, indtil der er tydelige tegn på, at den økonomiske aktivitet atter tager til. Her læner vi os primært op ad erhvervstilliden, som var årsagen til, at vi solgte ud. Vi er generelt positive på aktier i de kommende år - herunder 2015. Vi har dog generelt vægtet ned på danske aktier over de seneste mange kvartaler, da vi har vurderet, at der er større potentiale i bl.a. tyske aktier, når vi taler Europa. Vi forventer positive afkast på danske aktier i 2015, men et større afkast på tyske aktier."
Venter kursfald på mellem 8 og 15 pct. til C20 Cap-indekset frem mod nytår.
Johnny Madsen, investeringschef i Dansk Formue- og Investeringspleje
"Som investor skal man - som altid - sørge for at have den rette risikoprofil på sine investeringer. Denne kan så trimmes lidt i begge retninger, afhængig af om aktier synes billige eller dyre. Vi er ikke overvægtet på aktier, da vi har ment, de var prisfastsat til den høje ende, samt at risikoen i verdensøkonomien ligeledes var høj. Virksomhedsobligationer har vi heller ikke fundet interessante. Så vi er parate til at samle op i de gode selskaber, hvis markedet tager sig en rutsjetur."
Forventer flad udvikling frem til årsskiftet
Frank Øland Hansen, chefstrateg Danske Bank
"Hvis du har en stor overvægt i aktier, der er steget meget, så er det på høje tid at rebalancere porteføljen, hvis de seneste kursfald ikke allerede har klaret det for dig. Afvent den første håndfuld regnskaber fra de amerikanske virksomheder."
"Hvis de ser fornuftige ud, så ser vi de nuværende kursniveauer som en købsmulighed. Hvis de første regnskaber er dårlige, så kan man undervægte USA. Hvis investorerne mister troen på, at USA kan dekoble sig fra Europa, så skal de amerikanske aktier sandsynligvis yderligere ned og matche noget af det fald, vi har set i Europa."
Tror på, at markedet går mellem 0-5 pct. op de kommende måneder
Teis Knutsen, investeringsdirektør i Saxo Privatbank
"Det vil være afgørende at stabilisere investorernes forventninger til den økonomiske udvikling. Et økonomisk sammenbrud er usandsynligt, og derfor vil virksomhedernes indtjeningsfremgang nok snart tiltrække sig markedets interesse."
"Denne korrektion er blot det: en periode med bekymring over den økonomiske udvikling og en udtalt skuffelse over den politiske reaktion. Vi har set det så mange gange før."
"Don't panic. Jorden går heller ikke under i morgen. Aktiemarkederne vil ikke falde mere end 20 pct., og nok betydeligt mindre. Herefter vil de stige igen. Samtidigt har du fået fine afkast på dine obligationer."
Forudser et plus på 5 pct. i C20 Cap-indekset resten af året
Per Jørgensen, aktiechef i Investering & Tryghed
"Aktieinvesteringer er altid langsigtet, og det bør man huske. Man bør tage det helt roligt og sikre sig, at man har investeret i stærke virksomheder med godt tænkende og agerende ledelser, samt at aktien er fornuftigt prissat og ikke ”hyped” .
"Man bør spørge sig selv, om man kan tåle kursudsving, og i benægtende fald bør man holde sig til renter. Ingen kan forudse markedet – enkelte lykkefugle forsøger. Vores seneste analyse viser, at man mister en stor del af sit afkast ved at gå ind og ud af markedet; som private investorer ofte gør på det forkerte tidspunkt."
Henrik Drusebjerg, Chefstrateg i Carnegie Investment Bank:
"Investorerne bør gøre, som de plejer - fastholde deres strategi og undgå frasalg fordi markedet korrigere. Korrektioner fra tid til anden er en påmindelse om risikoen ved aktieinvestering og samtidig forklaringen på, at aktier giver et højere afkast end de fleste andre aktiver."
Michael Friis Jørgensen, aktieanalytiker i Alm. Brand Markets:
"Vi har en neutral anbefaling på risikoaktiver, så vores bedste råd lige nu er at være lidt afventende. Hvis man er fuldt investeret i aktier, anbefaler vi, at man fastholder dette. Man bør også kigge sin portefølje igennem og se efter, om man ligger med for mange aktier i small-mid cap-segmentet. Vi tror, at vendingen først vil ske på større kvalitetsaktier, men hvis vores positive syn fejler, så er straffen for at ligge med small cap-aktier for stor.”
Forudser kurstigninger på mellem 5 og 7 pct. til C20 Cap-indekset frem mod nytår.
C20-indekset lå i 742, da rundspørgen blev gennemført tirsdag.