Boligejere i store dele af landet har de sidste par år kunnet se deres friværdi vokse, men der er mere på vej.
Fortsat lave renter og en stigende beskæftigelse giver forudsætninger for mærkbare stigninger i huspriserne i år og næste år, hvis man skal tro landets økonomer.
Faktisk er forventningen over en bred kam, at et gennemsnitshus på 140 kvadratmeter - der kostede 1,75 mio. kr. ved indgangen til 2017 - skal være 115.000 kr. mere værd ved udgangen af 2018.
Det svarer til en stigning i friværdien på 157 kr. hver eneste dag fra 1. januar 2017 til 1. januar 2019 for et gennemsnitligt hus i Danmark.
Det viser beregninger fra Nordea Kredits boligøkonom Lise Nytoft Bergmann på baggrund af fem forskellige dugfriske boligprisprognoser.
"Det er primært den lave rente og så udsigten til en fortsat stigende beskæftigelse - kombineret med udsigten til lønstigninger og en forholdsvis lav inflation - som virker understøttende på boligprisudviklingen," forklarer Lise Nytoft Bergmann.
Forholdsvis enige om retningen
Danske Bank, Nordea, Jyske Bank, Sydbank og endelig Nationalbanken har alle i anden halvdel af marts sendt nye prognoser for dansk økonomi på gaden.
Her er der også bud på, hvor meget huspriserne skal stige i 2017 og 2018 på landsplan i procent, som Lise Nytoft Bergmann så har regnet om til kroner og øre-stigninger i friværdien for et helt normalt hus i Danmark.
"De store banker er i øjeblikket forholdsvis enige om, hvad der kommer til at ske på boligmarkedet i de kommende år," konstaterer Lise Nytoft Bergmann, selvom der er små forskelle i bankernes boligprisprognoser.
Mest optimistisk på boligprisudviklingen er Danske Bank, der forventer prisstigninger år-til-år på 3,5 pct. i både 2017 og 2018.
"I det tilfælde vil et gennemsnitligt hus kunne sælges for 1.880.000 kr. ved udgangen af 2018, hvilket er 133.000 kr. mere end ved årets indgang," siger Lise Nytoft Bergmann.
Geografiske forskelle stadig
De mindst optimistiske er Nordea og Nationalbanken, som spår fremgang i friværdierne på henholdsvis 102.000 kr. og 105.000 kr. fra den 1. januar 2017 til den 1. januar 2019, uddyber Nordea-økonomen, der i beregningerne antager, at prisstigningerne er jævnt fordelt hen over året i alle prognoser.
De seneste år har boligprisudviklingen dog været meget forskellig fra landsdel til landsdel.
Stigningerne i huspriserne har været størst i og omkring de store byer, mens priserne i andre dele af landet stadig er langt fra pristoppen før krisen for ti år siden.
Også de kommende år kan friværdierne vokse mere for boligejere i byerne, mens andre dele af landet må tage til takke med, at huset i det mindste bare holder prisen.
Lise Nytoft Bergmann forventer således "forholdsvis store geografiske forskelle" i boligprisudviklingen de kommende år.
"Vi har en forventning om, at boligpriserne vil stige lidt mere i og omkring de store byer end i de resterende dele af landet. Og det hører med til historien, at der er områder af Danmark, hvor vi forventer, at boligprisudviklingen vil have en flad tendens," siger hun.
Skat og rente en joker
Det gode spørgsmål er, om man kan regne med økonomernes kig i krystalkuglen, for prognoser er usikre - de seneste år er prisudviklingen på boligmarkedet eksempelvis gået væsentligt hurtigere,end nogen bank eller økonom havde regnet med.
Især renten har drevet gæk med økonomerne de seneste år, fordi den er faldet og faldet og nu holder sig på de lave niveauer. De sidste to år har det eksempelvis været normen, at man kan få et 30-årigt realkreditlån med 2 pct. i fast rente i en attraktiv kurs over kurs 95.
I samme periode har de variable renter danset omkring 0 pct. og gjort det historisk billigt at få et lån til at købe hus. Det har sendt priserne i vejret.
Skulle renten begynde at bevæge sig op igen hurtigere end forventet, kan det give tydelige ridser i krystalkuglen. Men også en usikkerhed om den fremtidige boligbeskatning vil i nogle områder kunne sætte sig i priserne.
"Hvis der kommer nogle kradse meldinger om, hvad der skal ske med boligskatterne, kan det godt være, man skal kigge lidt på prognoserne for især det københavnske ejerlejlighedsmarked. Men det ligger ikke i vores primære scenarie," understreger Lise Nytoft Bergmann.
Lige netop lejlighedspriserne er dog ikke en del af prognoserne, som ser på huspriserne.
"Overordnet er de politiske signaler, vi har fået både fra rød og blå blok, at man ønsker at lave et boligskatteforlig, som skaber tryghed for boligejerne i al almindelighed. Så hvis det skal påvirke noget på markedet, skal det være, fordi psykologien bliver påvirket, for der er intet, der tyder på, at der hverken i 2017, 2018 eller 2019 skal ske noget mærkbart med boligskatterne," fortsætter hun med henvisning til, at regeringens udspil til fremtidens boligbeskatning skulle gælde fra 2021 og frem.
Dog kom der så sent som i går aftes fornyet usikkerhed om en reform af boligbeskatningen, da regeringen meldte ud, at den opgav at finde flertal for sit boligskatteudspil.
Fortsat lave renter og en stigende beskæftigelse giver forudsætninger for mærkbare stigninger i huspriserne i år og næste år, hvis man skal tro landets økonomer.
Faktisk er forventningen over en bred kam, at et gennemsnitshus på 140 kvadratmeter - der kostede 1,75 mio. kr. ved indgangen til 2017 - skal være 115.000 kr. mere værd ved udgangen af 2018.
Det svarer til en stigning i friværdien på 157 kr. hver eneste dag fra 1. januar 2017 til 1. januar 2019 for et gennemsnitligt hus i Danmark.
Det viser beregninger fra Nordea Kredits boligøkonom Lise Nytoft Bergmann på baggrund af fem forskellige dugfriske boligprisprognoser.
"Det er primært den lave rente og så udsigten til en fortsat stigende beskæftigelse - kombineret med udsigten til lønstigninger og en forholdsvis lav inflation - som virker understøttende på boligprisudviklingen," forklarer Lise Nytoft Bergmann.
Forholdsvis enige om retningen
Danske Bank, Nordea, Jyske Bank, Sydbank og endelig Nationalbanken har alle i anden halvdel af marts sendt nye prognoser for dansk økonomi på gaden.
Her er der også bud på, hvor meget huspriserne skal stige i 2017 og 2018 på landsplan i procent, som Lise Nytoft Bergmann så har regnet om til kroner og øre-stigninger i friværdien for et helt normalt hus i Danmark.
"De store banker er i øjeblikket forholdsvis enige om, hvad der kommer til at ske på boligmarkedet i de kommende år," konstaterer Lise Nytoft Bergmann, selvom der er små forskelle i bankernes boligprisprognoser.
Mest optimistisk på boligprisudviklingen er Danske Bank, der forventer prisstigninger år-til-år på 3,5 pct. i både 2017 og 2018.
"I det tilfælde vil et gennemsnitligt hus kunne sælges for 1.880.000 kr. ved udgangen af 2018, hvilket er 133.000 kr. mere end ved årets indgang," siger Lise Nytoft Bergmann.
Geografiske forskelle stadig
De mindst optimistiske er Nordea og Nationalbanken, som spår fremgang i friværdierne på henholdsvis 102.000 kr. og 105.000 kr. fra den 1. januar 2017 til den 1. januar 2019, uddyber Nordea-økonomen, der i beregningerne antager, at prisstigningerne er jævnt fordelt hen over året i alle prognoser.
De seneste år har boligprisudviklingen dog været meget forskellig fra landsdel til landsdel.
Stigningerne i huspriserne har været størst i og omkring de store byer, mens priserne i andre dele af landet stadig er langt fra pristoppen før krisen for ti år siden.
Også de kommende år kan friværdierne vokse mere for boligejere i byerne, mens andre dele af landet må tage til takke med, at huset i det mindste bare holder prisen.
Lise Nytoft Bergmann forventer således "forholdsvis store geografiske forskelle" i boligprisudviklingen de kommende år.
"Vi har en forventning om, at boligpriserne vil stige lidt mere i og omkring de store byer end i de resterende dele af landet. Og det hører med til historien, at der er områder af Danmark, hvor vi forventer, at boligprisudviklingen vil have en flad tendens," siger hun.
Skat og rente en joker
Det gode spørgsmål er, om man kan regne med økonomernes kig i krystalkuglen, for prognoser er usikre - de seneste år er prisudviklingen på boligmarkedet eksempelvis gået væsentligt hurtigere,end nogen bank eller økonom havde regnet med.
Især renten har drevet gæk med økonomerne de seneste år, fordi den er faldet og faldet og nu holder sig på de lave niveauer. De sidste to år har det eksempelvis været normen, at man kan få et 30-årigt realkreditlån med 2 pct. i fast rente i en attraktiv kurs over kurs 95.
I samme periode har de variable renter danset omkring 0 pct. og gjort det historisk billigt at få et lån til at købe hus. Det har sendt priserne i vejret.
Skulle renten begynde at bevæge sig op igen hurtigere end forventet, kan det give tydelige ridser i krystalkuglen. Men også en usikkerhed om den fremtidige boligbeskatning vil i nogle områder kunne sætte sig i priserne.
"Hvis der kommer nogle kradse meldinger om, hvad der skal ske med boligskatterne, kan det godt være, man skal kigge lidt på prognoserne for især det københavnske ejerlejlighedsmarked. Men det ligger ikke i vores primære scenarie," understreger Lise Nytoft Bergmann.
Lige netop lejlighedspriserne er dog ikke en del af prognoserne, som ser på huspriserne.
"Overordnet er de politiske signaler, vi har fået både fra rød og blå blok, at man ønsker at lave et boligskatteforlig, som skaber tryghed for boligejerne i al almindelighed. Så hvis det skal påvirke noget på markedet, skal det være, fordi psykologien bliver påvirket, for der er intet, der tyder på, at der hverken i 2017, 2018 eller 2019 skal ske noget mærkbart med boligskatterne," fortsætter hun med henvisning til, at regeringens udspil til fremtidens boligbeskatning skulle gælde fra 2021 og frem.
Dog kom der så sent som i går aftes fornyet usikkerhed om en reform af boligbeskatningen, da regeringen meldte ud, at den opgav at finde flertal for sit boligskatteudspil.
