ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Novos milliardbud på belgisk biotekselskab: Aktiereaktion vil være udtryk for investorernes mavefornemmelse

Opdateret 9.11Novo Nordisks købstilbud på det belgiske biotekselskab Ablynx for 19,4 mia. kr. er et udtryk for et strategiskifte, men også et ventet træk der skal styrke medicinalgigantens haltende bløderforretning.

Sådan lyder vurderingen fra aktieanalytiker i Alm. Brand Markets Michael Friis Jørgensen, der kalder det et klart strategiskifte fra en lang, lang tradition med at vokse organisk.
Virksomheder
Jefferies: Novo Nordisk skal til lommen og øge købstilbuddet på Ablynx

"Kommer det som en stor overraskelse? Er det et stort strategiskifte? Og det er det jo ift. til den tidligere forretning, som var baseret på organisk vækst og små opkøb. Men det har været en klar udmelding fra ledelsen, at biofarma og bløderforretningen mangler produkter for at være en god idé forretningsmæssigt," siger han.

"Aktiekursreaktionen fra morgenstunden vil være en mavefornemmelse hos investorerne. Bryder de sig om strategiskiftet – som Novo Nordisk har givet udtryk for ville komme?," siger han.

Skeptikere og optimister

Som altid vil der være både optimister og skeptikere, og det er de to fronter, der kommer til at trække i aktien, når børsen åbner.

"De positive vil sige, lykkes det, så giver det rigtig, rigtig god mening strategimæssigt. Og lykkes de med de produkter, de har på markedet og med de øvrige produkter i pipeline, vil det være positivt for Novo Nordisk," forklarer han.
Virksomheder
Novo vil købe belgisk biotekselskab for 19,4 mia kr

For skeptikerne vejer det, at opkøbet øger risikoen i aktien, og opkøbsstrategien forvandler ifølge aktieanalytikeren den danske medicinalgigant fra et superselskab til et ordinært farmaselskab.

"Helt vildt forsimplet er Novo ved at blive et ordinært farmaselskab, for 1) de har ordinære vækstrater lige nu, 2) de har taget større risici i deres udviklingspipeline end tidligere og er tvunget til at gøre det, og 3) nu begynder de at købe op ligesom resten af sektoren," siger Michael Friis Jørgensen.

Særegne ting, hvor Novo afveg fra sektoren for få år siden, og som retfærdiggjorde en højere pris.

Høj pris for risiko

"Man betaler her en høj pris for nogle eventuelle fremtidige produkter, og den risiko har vi ikke været vant til i Novo Nordisk-aktien," forklarer analytikeren.

Novo Nordisks aktie stiger knap en halv procent ved handelsstart på fondsbørsen i København til omkring kurs 340.

På børsen i Bruxelles er handel med Ablynx-aktien suspenderet.





Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis