ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Novo-aktie stryger op efter regnskab: "Der er flere positive end negative elementer"

I kølvandet på et regnskab fra Novo Nordisk, hvor omsætningen rammer inden for analytikerkorpsets forventning, mens driftsoverskuddet rammer en anelse under mål og medicinalkæmpen kigger ind i et 2019 med øget konkurrence, sender investorerne aktien op med over 3 pct.

Det betyder, at Novo Nordisk aktien umiddelbart efter markedets åbning ligger i kurs 313. 

Siden årsskiftet er Novo Nordisk-aktien steget med 5,4 pct. og målt over det seneste år er der tale om et fald på 5,73 pct. 

Virksomheder
Novo rammer forventninger for 2018 - justerer langsigtede mål
Søren Løntoft Hansen, senioranalytiker i Sydbank, hæfter sig især ved det stigende salg af diabetesmidlet Ozempic og fedmemidlet Saxenda, der klarer sig noget bedre end forventet og som er to af de midler, der skal drive Novo Nordisks vækst fremadrettet. 

"Jeg synes, der er flere positive end negative elementer, så jeg tror faktisk, at aktien vil outperforme det generelle marked i dag," lyder det fra Søren Løntoft Hansen inden markedsåbning. 

Salget af Ozempic var 992 mio. kr. i fjerde kvartal mod forventet 906 mio. kr., mens salget af Saxenda lød på 1,2 mia. kr. mod 1,07 mia. kr., som var forventningen. 

Forventer fortsat prispres i USA

Medicinalgigantens omsætning steg til 111,8 mia. kr. fra 111,7 mia. kr. i 2017. Analytikerne havde forventet 111,7 mia. kr.

Overskuddet af driften (ebit) lander på 47,2 mia. kr., mens analytikerne havde forventet 47,8 mia. kr. Det er især kursfaldet på den amerikanske dollar og relaterede valutaer i forhold til kronen, der påvirker her.

"2018 var et år præget af ændringer og betydelig fremgang for Novo Nordisk. Vi leverede på vores mål for salg og resultat af primær drift og lancerede Ozempic, vores nye GLP-1 til ugentlig behandling af type 2-diabetes, i flere lande. Resultaterne fra det omfattende fase 3a-program Pioneer med oral semaglutid er særdeles opmuntrende for mennesker med type 2-diabetes, og vi er nu tæt på at indsende registreringsansøgning til FDA for oral semaglutid," lyder det i en kommentar fra Lars Fruergaard Jørgensen, adm. direktør i Novo Nordisk, i forbindelse med regnskabet.

Virksomheder
Analytikere positive ovenpå Novo-regnskab: Forudser aktiestigning
For 2019 forventer Novo Nordisk en salgsvækst på mellem 2 og 5 pct. opgjort i lokale valutaer og forventer, at året vil være præget af øget konkurrence især indenfor blødemidlet Novoseven.

"Der forventes desuden fortsat prispres indenfor diabetes, navnlig i USA. Dette omfatter som tidligere kommunikeret finansieringen af det såkaldte Medicare Part D coverage gap, som er ændret på baggrund af ny lovgivning med virkning fra 2019 og med en forventet negativ påvirkning på ca. 2 mia. kr," skriver Novo Nordisk i regnskabet.

Medicinalkæmpen forventer, at resultatet af primært drift vil vokse med mellem 2 og 6 pct. opgjort i lokale valutaer. Novo Nordisk peger på, at udviklingen i overskuddet afspejler forventningen til salget og et fortsat fokus på omkostningsstyring, men der kommer negative påvirkninger fra ændrede rabatter i USA.

Opdateres

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis