ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Nordea-aktie i stor stigning efter regnskab med positive overraskelser

Opdateret kl. 09.27-  Investorerne belønner Nordens største bank, Nordea, for et regnskab med positive takter, og sender aktien op med omkring 5 pct. til kurs 58 umiddelbart efter markedets åbning. 

Knap en halv time efter markedets åbning lyder stigningen på 5,5 pct. til kurs 58,48. 

I regnskabet slog storbanken analytikernes forventninger for første gang siden andet kvartal 2018.

Nordea tjente i de sidste tre måneder af 2019 netto 750 mio. euro, eller 5,6 mia. kr. Det var knap 49 pct. bedre end i andet kvartal 2018, men også en spids bedre end analytikere havde regnet sig frem til.

Finans
Analytikere efter Nordea-regnskab fyldt med positive takter: Aktiekursen får grøn pil opad fra morgenstunden
Analytikere havde på forhånd ventet indtægter på 2.258 mio. euro og et nettoresultat på 743 mio. euro, ifølge estimater indsamlet af Ritzau Estimates.

Omkostningerne faldt med 15 pct. til 1.179 mio. euro, mod forventede 1.212 mio. euro.

Forud for markedets åbning lød vurderingen fra Mikkel Emil Jensen, analytiker i Sydbank, at investorerne ville tage pænt imod Nordea-regnskabet.

"Generelt er der lidt skepsis i markedet på grund af omkostningerne i Nordea, og netop fordi omkostningerne viser, at banken er på rette vej, kan det sagtens give anledning til en kursstigning. Der er grøn pil op fra morgenstunden," siger analytiker i Sydbank Mikkel Emil Jensen og fik tilslutning af analytiker Anders Vollesen fra Jyske Bank, der mente, at aktien skulle op med et par procent.

Aktie: Nordea Bank Abp



Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis