Johnny Laursen om...
... at tage fejl
"Selvfølgelig tager jeg ofte fejl. Men jeg gør det på et oplyst grundlag. Måske er jeg blevet klogere i mellemtiden, men det er i bund og grund irrelevant. Én fejl var lanceringen af ugebladet Okay i min tid i Benjamin. Vi ville udfordre Se & Hør, Her & Nu og alle de andre ugeblade. Men ingen måtte vide noget om det. Det foregik i al hemmelighed, så da vi ansatte folk, vidste de ikke, at de skulle arbejde for et ugeblad. Vi søgte efter nye folk til Costume og Woman, og meget sent i processen fik ansøgerne så at vide, at de ikke skulle arbejde for hverken Costume eller Woman, men for et tophemmeligt ugeblad. Okay overlevede 13 uger, og vi tabte én million hver uge. Det var selvfølgelig ikke skidesmart. Et af problemerne var, at journalisterne på bladet jo egentlig havde søgt nogle andre job. De var da formentlig glade for deres job, men det var ikke hjerteblod for dem på samme måde, som det var for journalisterne på de andre redaktioner. Det var måske den største fejl. Men igen: Vi gjorde det så godt, vi kunne i situationen, og så har jeg svært ved at ærgre mig over det i dag."
Denne artikel er en del af magasinet Børsen Penge -læs det hele her.
... at dyrke talent
"Jeg har tit halvsovet lidt til de der lederseminarer. For mig tæller den virkelige verden, og den har vist mig, at det virker, hvis man siger til folk: "Jeg tror på, at du har et pissestort talent. Jeg vil godt give dig den her opgave. Jeg ved godt, at det bliver en udfordring, og jeg vil gerne hjælpe dig. Men det er dig, der står med ansvaret." Så tror jeg egentlig ikke, at du behøver gøre mere. Den rigtige person folder sig jo ud. Jeg kan ikke huske, at det er gået galt, men det må jo være sket en gang imellem. Men hvis du peger på den forkerte, så er det ikke rart hverken for os som virksomhed og specielt ikke for personen selv. For hvis du sætter en person i en situation, som vedkommende ikke magter, og der forventes for meget af dem, og de ikke lever op til det, så er det ikke rart. Men hvis du lever op til det, så er det fantastisk at blomstre. Det giver en fantastisk energi at være i spidsen for noget og ikke spørge om lov hele tiden. Det gør mig stolt at se mennesker blomstre i sådan en situation."
...at være uddannet i militæret
"Jeg var i forsvaret efter gymnasiet. Det er nok det bedste, jeg har gjort i mit liv. Det var en fantastisk tid. Jeg gik ind som dreng og kom ud som mand. Dengang kom man jo ikke i krig. Den største krigsoplevelse, jeg har haft, det var, at vi kørte ned til den østtyske grænse og kiggede ind. Det var det vildeste, det blev til. Men det at komme ind som ung mand på 20 og skulle uddanne 35-40 mand, tre sergenter og en oversergent, som kunne være ens far, det udviklede mig helt enormt. Hvis du kan lede mennesker, som er indkaldt, ikke nødvendigvis frivilligt, de er udendørs i en uge og ligger i en bivuak i minusgrader, så er det a piece of cake at gå ind på et varmt kontor, hvor folk går hjem kl. 17. Og måske kan de oven i købet lide deres job. Det er altså ikke svært at motivere den slags mennesker, når man har prøvet det andet."
... at tage fejl
"Selvfølgelig tager jeg ofte fejl. Men jeg gør det på et oplyst grundlag. Måske er jeg blevet klogere i mellemtiden, men det er i bund og grund irrelevant. Én fejl var lanceringen af ugebladet Okay i min tid i Benjamin. Vi ville udfordre Se & Hør, Her & Nu og alle de andre ugeblade. Men ingen måtte vide noget om det. Det foregik i al hemmelighed, så da vi ansatte folk, vidste de ikke, at de skulle arbejde for et ugeblad. Vi søgte efter nye folk til Costume og Woman, og meget sent i processen fik ansøgerne så at vide, at de ikke skulle arbejde for hverken Costume eller Woman, men for et tophemmeligt ugeblad. Okay overlevede 13 uger, og vi tabte én million hver uge. Det var selvfølgelig ikke skidesmart. Et af problemerne var, at journalisterne på bladet jo egentlig havde søgt nogle andre job. De var da formentlig glade for deres job, men det var ikke hjerteblod for dem på samme måde, som det var for journalisterne på de andre redaktioner. Det var måske den største fejl. Men igen: Vi gjorde det så godt, vi kunne i situationen, og så har jeg svært ved at ærgre mig over det i dag."
Denne artikel er en del af magasinet Børsen Penge -læs det hele her.
... at dyrke talent
"Jeg har tit halvsovet lidt til de der lederseminarer. For mig tæller den virkelige verden, og den har vist mig, at det virker, hvis man siger til folk: "Jeg tror på, at du har et pissestort talent. Jeg vil godt give dig den her opgave. Jeg ved godt, at det bliver en udfordring, og jeg vil gerne hjælpe dig. Men det er dig, der står med ansvaret." Så tror jeg egentlig ikke, at du behøver gøre mere. Den rigtige person folder sig jo ud. Jeg kan ikke huske, at det er gået galt, men det må jo være sket en gang imellem. Men hvis du peger på den forkerte, så er det ikke rart hverken for os som virksomhed og specielt ikke for personen selv. For hvis du sætter en person i en situation, som vedkommende ikke magter, og der forventes for meget af dem, og de ikke lever op til det, så er det ikke rart. Men hvis du lever op til det, så er det fantastisk at blomstre. Det giver en fantastisk energi at være i spidsen for noget og ikke spørge om lov hele tiden. Det gør mig stolt at se mennesker blomstre i sådan en situation."
...at være uddannet i militæret
"Jeg var i forsvaret efter gymnasiet. Det er nok det bedste, jeg har gjort i mit liv. Det var en fantastisk tid. Jeg gik ind som dreng og kom ud som mand. Dengang kom man jo ikke i krig. Den største krigsoplevelse, jeg har haft, det var, at vi kørte ned til den østtyske grænse og kiggede ind. Det var det vildeste, det blev til. Men det at komme ind som ung mand på 20 og skulle uddanne 35-40 mand, tre sergenter og en oversergent, som kunne være ens far, det udviklede mig helt enormt. Hvis du kan lede mennesker, som er indkaldt, ikke nødvendigvis frivilligt, de er udendørs i en uge og ligger i en bivuak i minusgrader, så er det a piece of cake at gå ind på et varmt kontor, hvor folk går hjem kl. 17. Og måske kan de oven i købet lide deres job. Det er altså ikke svært at motivere den slags mennesker, når man har prøvet det andet."
