ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Mærsk lancerer stort aktietilbagekøbsprogram - vil købe egne aktier for 10 mia

A.P. Møller-Mærsk vil i stor stil købe op i selskabets egne aktier. Det meddeleler selskabet via fondbørsen.

"Bestyrelsen i A.P. Møller - Mærsk A/S (“APMM”) har besluttet at udnytte bemyndigelsen fra den ordinære generalforsamling i 2019 til at erhverve op mod 15 % af aktiekapitalen over to år ved at iværksætte et aktietilbagekøbsprogram til en samlet værdi af op til DKK 10 mia. (ca. USD 1,5 mia.) og maksimum 3,12 mio. aktier, der vil blive opkøbt over en periode på op til 15 måneder."

I fondsbørsmeddelelsen forklares manøvren således:

"Beslutningen om at iværksætte et aktietilbagekøbsprogram er understøttet af en stærk cashflow generering i den fortsættende forretning og overskuddet fra udskillelsen af Energi divisionen, som har ført til en bedre gearing af selskabet, samt at nøgletallene er i overensstemmelse med investment grade rating.

Virksomheder
Nyt trecifret millionunderskud i Mærsk - vil købe aktier tilbage for 10 milliarder kroner
Aktietilbagekøbsprogrammet er i overensstemmelse med den tidligere udmeldte intention om at udlodde en væsentlig del af værdien af de Total S.A. aktier, der blev modtaget som del af salget af Maersk Oil, under forudsætning af at investment grade rating opretholdes, og at spaltningen af Maersk Drilling blev gennemført.

Efter gennemførelsen af det annoncerede aktietilbagekøbsprogram vil bestyrelsen vurdere kapitalstrukturen og forventningerne til APMM med en intention om at udlodde yderligere værdier til aktionærerne, forudsat at investment grade rating kan opretholdes.

Formålet med aktietilbagekøbsprogrammet er at tilpasse APMMs kapitalstruktur samt afdækning af forpligtelser under langsigtede incitamentsprogrammer. Der vil blive stillet forslag på de ordinære generalforsamlinger i 2020 og 2021 om, at aktier, der ikke benyttes til at opfylde forpligtelser under langsigtede incitamentsprogrammer, annulleres."

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis