Finn Nørbygaard tabte hundredevis af millioner på IT Factory-skandalen. Men selv om tegnebogen er blevet noget lettere, føler han sig alligevel som et rigere menneske i dag
Hvad har du lært om penge?
"De astronomisk høje tal jeg var oppe på med mine vanvittigt store turnéer i 90'erne, dem kommer jeg aldrig op på igen, og det gør mig heller ingenting. Jeg har det fint, og jeg har en god bil at køre rundt i, og ikke mindst har jeg fået engagementet i mit arbejde tilbage."
Denne artikel er en del af magasinet Penge-Læs det her.
"Min opdragelse gav mig det, man kan kalde en sund, vestjysk økonomiforståelse. Det handler om at yde, før man kan nyde, og om at man laver sine lektier, før man går ud og leger og den slags. Det havde jeg med i bagagen hjemmefra, men jeg må indrømme, at det fortonede sig og opløste sig i løbet af 80'erne og 90'erne, hvor jeg havde nogle fantastisk indbringende år."
"Det passede ikke til min personlighed at være så velhavende, som min revisor og bank sagde, at jeg var."
Hvad har du lært af din investering i IT Factory?
"Lige i starten, hvor det går godt, er jeg meget begejstret, men på et tidspunkt bliver tallene så store, at jeg ikke længere kan lide at fortælle mine omgivelser, hvor godt det går."
"De der vanvittigt høje tal, hvor det sidste sagde, at jeg var 437 mio. kr. værd, påvirkede mig i min produktivitet og måske også min kreativitet. Det blev sværere at forklare mig selv, hvorfor jeg skulle knokle i et års tid med et show, når jeg selv, mine børn og mine børnebørn kunne leve af de penge, jeg havde."
"I det perspektiv er det sådan, at jeg et eller andet sted ikke vil sige tak til Stein Bagger, men at katastrofen i 2008, som var ved at tilte mig fuldstændig af pinden, på den lange bane blot har sørget for, at jeg kom tilbage til mit udgangspunkt, som var, at nu var det nødvendigt at arbejde, at være engageret, at være vedholdende og udholdende."
Hvad lærte du af konkursen i IT Factory?
"Jeg forstod jo ikke, hvad der foregik, og det har jeg virkelig lært af. Det minder mig om talemåden: Skomager, bliv ved din læst. Siger man ikke det?"
"I stedet for entertainer kunne man jo også kalde mig klovn. Jeg er en klovn, der har tjent mange penge i sit arbejde, og hvad fanden skal en klovn i et it-selskab? Det kan godt være, nogen har tænkt "lad os få en kendt med, for så kan vi få lidt omtale af denne her lille spirende biks", men jeg må også gribe i egen barm og sige: Hvad lavede jeg der?"
Hvordan håndterer du penge i dag?
"I dag har jeg nogle formueforvaltere til at stå for det, og jeg er lykkeligt uvidende, når det går lidt op eller lidt ned. Jeg forsøgte ellers virkelig at gå op i det, da jeg i 90'erne begyndte at tjene mange penge."
"Jeg prøvede at sætte mig ind i opture og nedture, renter og dollar, og jeg fik sgu hovedpine af det. Jeg fik sgu en lille migræne af det, du!
"I dag er jeg foredragsholder, og jeg har en rimelig stor biks og mit eget radioprogram, så der er sket mange ting siden. Efter Stein Bagger-sammenbruddet tror jeg faktisk, at mange gerne ville se, hvordan en mand ser ud, når han er gået ned. Det er faktisk også det, der starter det hele op. Det handler om, hvordan man håndterer de udfordringer, der kommer i forbindelse med personlige kriser, og historien viser, at hvis man lader naturen råde og lader være med at fucke det hele op med alkohol og stoffer og utroskab og ludomani, så kan man komme igen som menneske. Som et stærkere menneske."
"Det er dét, jeg fortæller om."
FINN NØRBYGAARDS FORMUE-CV
Et udpluk af Finn Nørbygaards bedste og værste investeringer
Finn Nørbygaard har set egenkapitalen i sine selskaber vokse fra 250.000 kr. til mere end 200 mio. kr. I dag ligger der dog mindre end 25 mio. kr. i hans selskaber M.V.S & Co. og Nør-How, og han har ifølge eget udsagn taget nogle tilsvarende store lån efter aftale med Danske Bank. Pengene administreres ikke længere af ham selv, men af en investeringsforening. I stedet bruger han sin tid og energi på at holde foredrag, som han sælger for omkring 25.000 kr.
"Selvfølgelig har de første år efter Stein Bagger været hårde, men fornemmelsen af at starte forfra og at man har kræfter til alligevel at banke en rimelig god biks op af foredragsmæssig karakter, det, synes jeg i al beskedenhed, er meget godt gået."
Finn Nørbygaard købte sig ind i IT Factory i 2002 og var god for 437 mio. kr., da selskabet toppede, siger han selv.
"Men det sidste, jeg fik at vide af Asger Jensby, som var bestyrelsesformand i IT Factory, det var, at jeg formentlig snart ville blive 1 mia. kr. værd. Han hviskede mig i øret, at vi skulle fusionere med en amerikansk kapitalfond, som hed GA. De skulle komme og købe 25 pct. af IT Factory, og så skulle vi gå sammen på Nasdaq i 2012."
"1 mia. kr. er fandeme meget for en tidligere folkeskolelærer. Jeg var ikke engang fastansat, og så være god for en milliard? Ha, ha, ha, hold kæft mand. Det tror jeg slet ikke, jeg ville have kunnet tåle. Der ville bare være gået total dillerdaller i den."
Efter pres fra sin søn køber Finn Nørbygaard i 2005 en luksusbil.
"Far, nu må du fandeme gå til den, sagde han, og så købte jeg en Mercedes CLS 500 til 1,4 mio. kr. Jeg har ikke forstand på biler. Navnet, det har jeg bare lært udenad, og jeg ved, det var en meget flot bil. Men jeg synes faktisk, jeg sad meget lavt i den. Jeg synes faktisk, jeg sad for lavt i den. At købe ting, der flasher flot, det interesserer mig ikke. Det gør det bare ikke."
Finn Nørbygaard købte sin 231 kvm. store pragtvilla i Søllerød for 11,5 mio. kr., imens han endnu var it-millionær. Efter konkursen i IT Factory var han ved at miste boligen for at dække sin massive gæld, men det lykkedes hans kone Hanne Nørbygaard at lave en aftale med banken om at overtage huset for 8,5 mio. kr. Det gjorde det muligt for parret at beholde boligen.
"Ved lykkens og med familie og venners hjælp, så lykkedes det faktisk min kone at købe huset af Danske Bank, så det eksisterer gudskelov stadigvæk. Jeg går ikke så meget op i det, men det betyder meget for hende, så det har vi stadig."
Efter den store deroute byttede Finn Nørbygaard sin Mercedes ud med først en Fiat Punto og siden en Audi.
"I dag kører jeg i en brugt Audi. Mere behøver jeg ikke. Men jeg skal ikke køre i en Fiat Punto. Det er ikke en kritik af Fiat Punto, men jeg kørte fra Frederikshavn til Søllerød lige efter jeg havde mistet min Mercedes, og det er bare ikke fedt."
Hvad har du lært om penge?
"De astronomisk høje tal jeg var oppe på med mine vanvittigt store turnéer i 90'erne, dem kommer jeg aldrig op på igen, og det gør mig heller ingenting. Jeg har det fint, og jeg har en god bil at køre rundt i, og ikke mindst har jeg fået engagementet i mit arbejde tilbage."
Denne artikel er en del af magasinet Penge-Læs det her.
"Min opdragelse gav mig det, man kan kalde en sund, vestjysk økonomiforståelse. Det handler om at yde, før man kan nyde, og om at man laver sine lektier, før man går ud og leger og den slags. Det havde jeg med i bagagen hjemmefra, men jeg må indrømme, at det fortonede sig og opløste sig i løbet af 80'erne og 90'erne, hvor jeg havde nogle fantastisk indbringende år."
"Det passede ikke til min personlighed at være så velhavende, som min revisor og bank sagde, at jeg var."
Hvad har du lært af din investering i IT Factory?
"Lige i starten, hvor det går godt, er jeg meget begejstret, men på et tidspunkt bliver tallene så store, at jeg ikke længere kan lide at fortælle mine omgivelser, hvor godt det går."
"De der vanvittigt høje tal, hvor det sidste sagde, at jeg var 437 mio. kr. værd, påvirkede mig i min produktivitet og måske også min kreativitet. Det blev sværere at forklare mig selv, hvorfor jeg skulle knokle i et års tid med et show, når jeg selv, mine børn og mine børnebørn kunne leve af de penge, jeg havde."
"I det perspektiv er det sådan, at jeg et eller andet sted ikke vil sige tak til Stein Bagger, men at katastrofen i 2008, som var ved at tilte mig fuldstændig af pinden, på den lange bane blot har sørget for, at jeg kom tilbage til mit udgangspunkt, som var, at nu var det nødvendigt at arbejde, at være engageret, at være vedholdende og udholdende."
Hvad lærte du af konkursen i IT Factory?
"Jeg forstod jo ikke, hvad der foregik, og det har jeg virkelig lært af. Det minder mig om talemåden: Skomager, bliv ved din læst. Siger man ikke det?"
"I stedet for entertainer kunne man jo også kalde mig klovn. Jeg er en klovn, der har tjent mange penge i sit arbejde, og hvad fanden skal en klovn i et it-selskab? Det kan godt være, nogen har tænkt "lad os få en kendt med, for så kan vi få lidt omtale af denne her lille spirende biks", men jeg må også gribe i egen barm og sige: Hvad lavede jeg der?"
Hvordan håndterer du penge i dag?
"I dag har jeg nogle formueforvaltere til at stå for det, og jeg er lykkeligt uvidende, når det går lidt op eller lidt ned. Jeg forsøgte ellers virkelig at gå op i det, da jeg i 90'erne begyndte at tjene mange penge."
"Jeg prøvede at sætte mig ind i opture og nedture, renter og dollar, og jeg fik sgu hovedpine af det. Jeg fik sgu en lille migræne af det, du!
"Jeg havde så mange penge, at jeg syntes, jeg burde sætte mig ind i det. Men det gik bare i lort."
"I dag er jeg foredragsholder, og jeg har en rimelig stor biks og mit eget radioprogram, så der er sket mange ting siden. Efter Stein Bagger-sammenbruddet tror jeg faktisk, at mange gerne ville se, hvordan en mand ser ud, når han er gået ned. Det er faktisk også det, der starter det hele op. Det handler om, hvordan man håndterer de udfordringer, der kommer i forbindelse med personlige kriser, og historien viser, at hvis man lader naturen råde og lader være med at fucke det hele op med alkohol og stoffer og utroskab og ludomani, så kan man komme igen som menneske. Som et stærkere menneske."
"Det er dét, jeg fortæller om."
FINN NØRBYGAARDS FORMUE-CV
Et udpluk af Finn Nørbygaards bedste og værste investeringer
1990
M.V.S. & Co. Og Nør-how: 500.000 KR.Finn Nørbygaard har set egenkapitalen i sine selskaber vokse fra 250.000 kr. til mere end 200 mio. kr. I dag ligger der dog mindre end 25 mio. kr. i hans selskaber M.V.S & Co. og Nør-How, og han har ifølge eget udsagn taget nogle tilsvarende store lån efter aftale med Danske Bank. Pengene administreres ikke længere af ham selv, men af en investeringsforening. I stedet bruger han sin tid og energi på at holde foredrag, som han sælger for omkring 25.000 kr.
"Selvfølgelig har de første år efter Stein Bagger været hårde, men fornemmelsen af at starte forfra og at man har kræfter til alligevel at banke en rimelig god biks op af foredragsmæssig karakter, det, synes jeg i al beskedenhed, er meget godt gået."
2002
IT Factory: 2,5 MIO. KR.Finn Nørbygaard købte sig ind i IT Factory i 2002 og var god for 437 mio. kr., da selskabet toppede, siger han selv.
"Men det sidste, jeg fik at vide af Asger Jensby, som var bestyrelsesformand i IT Factory, det var, at jeg formentlig snart ville blive 1 mia. kr. værd. Han hviskede mig i øret, at vi skulle fusionere med en amerikansk kapitalfond, som hed GA. De skulle komme og købe 25 pct. af IT Factory, og så skulle vi gå sammen på Nasdaq i 2012."
"1 mia. kr. er fandeme meget for en tidligere folkeskolelærer. Jeg var ikke engang fastansat, og så være god for en milliard? Ha, ha, ha, hold kæft mand. Det tror jeg slet ikke, jeg ville have kunnet tåle. Der ville bare være gået total dillerdaller i den."
2005
Mercedes CLS 500: 1,4 mio. kr.Efter pres fra sin søn køber Finn Nørbygaard i 2005 en luksusbil.
"Far, nu må du fandeme gå til den, sagde han, og så købte jeg en Mercedes CLS 500 til 1,4 mio. kr. Jeg har ikke forstand på biler. Navnet, det har jeg bare lært udenad, og jeg ved, det var en meget flot bil. Men jeg synes faktisk, jeg sad meget lavt i den. Jeg synes faktisk, jeg sad for lavt i den. At købe ting, der flasher flot, det interesserer mig ikke. Det gør det bare ikke."
2006
Villa i Søllerød: 11,5 mio. kr.Finn Nørbygaard købte sin 231 kvm. store pragtvilla i Søllerød for 11,5 mio. kr., imens han endnu var it-millionær. Efter konkursen i IT Factory var han ved at miste boligen for at dække sin massive gæld, men det lykkedes hans kone Hanne Nørbygaard at lave en aftale med banken om at overtage huset for 8,5 mio. kr. Det gjorde det muligt for parret at beholde boligen.
"Ved lykkens og med familie og venners hjælp, så lykkedes det faktisk min kone at købe huset af Danske Bank, så det eksisterer gudskelov stadigvæk. Jeg går ikke så meget op i det, men det betyder meget for hende, så det har vi stadig."
2009
EN BRUGT Audi A4: 250.000 KR.Efter den store deroute byttede Finn Nørbygaard sin Mercedes ud med først en Fiat Punto og siden en Audi.