ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Hug til Veloxis-aktien efter købstilbud på selskabet

Opdateret 9.20Pharma-aktien Veloxis falder omkring 9 pct. fra start til en pris på lige omkring 6 kr. 

Det sker, efter det danske datterselskab af japanske Asahi Kasei Pharma har lagt et købstilbud på selskabet.

Buddet lyder på 8,9 mia. kr., hvilket svarer til en pris pr. aktie på 6 kr. Det er 60 øre under lukkekursen fredag.

Virksomheder
Købstilbud på Veloxis: Bud lavere end fredagens lukkekurs
Af en fondsbørsmeddelelse fremgår det, at bestyrelsen enstemmigt forventes at anbefale et 'ja' til købstilbuddet. I Veloxis' ejerkreds sidder storaktionærer som Lundbeckfonden og Novo Nordisks Holdingselskab, som samlet ejer 80 pct. af aktierne. 

De to storaktionærer og bestyrelsen har accepteret en pris på 4,45 kr. pr. aktie, mens de resterende aktionærer i selskabet altså bliver tilbudt en pris på 6 kr. pr. aktie.

"Veloxis har skabt væsentlig værdi for alle aktionærer, hvilket vi mener er reflekteret i dette overtagelsestilbud. Vi er begejstrede over det engagement, Asahi Kasei har vist for den videre udvikling af Veloxis, der stadig fastholder Veloxis' fokus på at forbedre transplanterede patienters liv," udtaler Michael Heffernan, bestyrelsesformand i Veloxis i meddelelsen.

Aktien er på bare en måned steget over 70 pct., men ifølge investeringsøkonom Per Hansen har fortiden for Veloxis ikke altid været lige så rosenrød, som det den nuværende aktiekurs afspejler.

"Hvis man som investor er utilfreds, skal man stemme med fødderne og forsøge om man kan omgøre beslutningen, men når en aktiekurs er blevet femdoblet på tre år, og storaktionærerne Novo og Lundbeck vil sælge deres aktier til 4,45 kr., så synes jeg, at investorerne skal stikke de penge i lommen, som de allerede har fået. Det kan selvfølgelig virke skuffende, men de eneste, der har grund til at være rigtig skuffede, det er dem, der har købt aktien torsdag eller fredag. Alle andre har gode grunde til at være godt tilfredse," siger han. 

Kl.10 holder vil Veloxis uddybe sin anbefaling ef købstilbuddet på en telekonference.


Aktie: Veloxis Pharmaceuticals


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis