Schweizerfrancen fejrer sin frihed efter at være sluppet fri af valutaloftet over for euroen, mens aktierne i alpelandet falder tungt fra tinderne.
Her er et kort overblik over nogle af vinderne og taberne ved det schweiziske valutachok.
Den schweiziske nationalbank valgte kort før middag helt uventet at fjerne sit loft på 1,20 schweizerfranc for en euro - et hjemmelavet loft, som siden september 2011 har skullet skærme landet for at blive invaderet af investorer på flugt fra eurozonen. Samtidig bliver indlånsrenten sendt ned i minus 0,75 pct.
Det har sendt francen 17 pct. op over for kronen og koster det schweiziske aktiemarked 10 pct.
Her er en ufuldstændig liste over tabere og vindere:
Disse aktører vinder på udviklingen:
Danske selskaber med eksport til Schweiz eller med salg og indtjening i landet. Det kan være Pandora, der har smykkesalg i Schweiz. Derfor ligner det en overreaktion, at Pandora får størst tæsk på børsen netop nu.
Dansk og europæisk økonomi. Europas konkurrenceevne bliver styrket, hvilket gør det lettere for europæiske og danske selskaber at sælge varer til schweizere. Schweiz er eurozonens fjerdestørste handelspartner og Tysklands ottende største. Desuden hjælper den stigende franc og dollar på frygten for deflation.
Selskaber med store schweiziske konkurrenter - blandt andet GN Store og William Demant, der kan se den største spiller på markedet for høreapparater, Sonova, få dyrere omkostninger. Derfor stiger GN mest i C20 Cap-indekset med 2,5 pct.
Udenlandske investorer med aktier i Schweiz. Mens aktierne falder 10 pct., har schweizerfrancen gjort mere end det modsatte og udløser dermed gevinst for investorer uden for landet.
Store schweizerselskaber. Globale giganter som Nestlé og Toblerone-producenten Mondelez afværger noget af kurseffekten, da tæt på al omsætning sker uden for landets grænser. På regnskabsdagen skal der dog afregnes i franc i bøgerne.
Boligejerne. Forsøget på at gøre Schweiz mindre attraktiv for investorer i ly for uroen i eurozonen kan sende investorerne mod andre sikre havne, og her er de nordiske lande favoritter. Danmark har en udlånsrente på minus 0,05 pct., mens schweizerne har minus på 0,75 pct. Det kan presse Nationalbankdirektør Lars Rohde til først at købe op i valutamarkedet og derefter sænke renten yderligere. Statsrenterne herhjemme ligger også med fald i dag. Og så cementerer det forventningen om lave europæiske renter længe endnu samt ny økonomisk stimuli fra ECB.
Disse aktører taber på udviklingen:
Schweizerne. Deres konkurrenceevne er med ét blevet reduceret kraftigt, hvilket forklarer selskabernes aktiers fald på 10 pct.
Virksomheder eller personer med lån i franc. Indløser de i dag, gør det nas. Danske Bank beretter om danske virksomheder med lån i franc for 4,3 mia. kr., husholdninger 5,4 mia kr. samt offentlige lån for 1,3 mia. kr. Landbruget har ligget med store lån i schweizerfranc, men har fået nedbragt eksponeringen markant.
ISS. Service- og rengøringsvirksomheden har et lån på 800 mio. kr. i schweizerfranc. Det betyder et øjeblikstab lige på 100 mio. kr., men vil aldrig realisere sig, da selskabet har kurssikret sig, kaldet hedging. Det dækker også kun over 0,3 pct. af selskabets børsværdi.
Hedgefonde. Spekulanter i kursfald, der har kastet penge efter schweizerfrancen bliver hårdt ramt. Den store optur for francen kan også skyldes såkaldte stop losses for hedgefonde, der stopper deres milliarddyre væddemål mod valutaen. De skulle have over 3 mia. franc shortet mod valutaen. Private, der har spillet euroen ud mod francen og realiserer nu, mister også penge.
Turister. Din skiferie i Schweiz er gået fra at være til at regne ud på udgiftssiden med valutaloftet over for euroen - og dermed kronen - til at være 15 pct. dyrere. Tager du i stedet til Norge, er det 10 pct. billigere end i efteråret.
Her er et kort overblik over nogle af vinderne og taberne ved det schweiziske valutachok.
Den schweiziske nationalbank valgte kort før middag helt uventet at fjerne sit loft på 1,20 schweizerfranc for en euro - et hjemmelavet loft, som siden september 2011 har skullet skærme landet for at blive invaderet af investorer på flugt fra eurozonen. Samtidig bliver indlånsrenten sendt ned i minus 0,75 pct.
Det har sendt francen 17 pct. op over for kronen og koster det schweiziske aktiemarked 10 pct.
Her er en ufuldstændig liste over tabere og vindere:
Disse aktører vinder på udviklingen:
Danske selskaber med eksport til Schweiz eller med salg og indtjening i landet. Det kan være Pandora, der har smykkesalg i Schweiz. Derfor ligner det en overreaktion, at Pandora får størst tæsk på børsen netop nu.
Dansk og europæisk økonomi. Europas konkurrenceevne bliver styrket, hvilket gør det lettere for europæiske og danske selskaber at sælge varer til schweizere. Schweiz er eurozonens fjerdestørste handelspartner og Tysklands ottende største. Desuden hjælper den stigende franc og dollar på frygten for deflation.
Selskaber med store schweiziske konkurrenter - blandt andet GN Store og William Demant, der kan se den største spiller på markedet for høreapparater, Sonova, få dyrere omkostninger. Derfor stiger GN mest i C20 Cap-indekset med 2,5 pct.
Udenlandske investorer med aktier i Schweiz. Mens aktierne falder 10 pct., har schweizerfrancen gjort mere end det modsatte og udløser dermed gevinst for investorer uden for landet.
Store schweizerselskaber. Globale giganter som Nestlé og Toblerone-producenten Mondelez afværger noget af kurseffekten, da tæt på al omsætning sker uden for landets grænser. På regnskabsdagen skal der dog afregnes i franc i bøgerne.
Boligejerne. Forsøget på at gøre Schweiz mindre attraktiv for investorer i ly for uroen i eurozonen kan sende investorerne mod andre sikre havne, og her er de nordiske lande favoritter. Danmark har en udlånsrente på minus 0,05 pct., mens schweizerne har minus på 0,75 pct. Det kan presse Nationalbankdirektør Lars Rohde til først at købe op i valutamarkedet og derefter sænke renten yderligere. Statsrenterne herhjemme ligger også med fald i dag. Og så cementerer det forventningen om lave europæiske renter længe endnu samt ny økonomisk stimuli fra ECB.
Disse aktører taber på udviklingen:
Schweizerne. Deres konkurrenceevne er med ét blevet reduceret kraftigt, hvilket forklarer selskabernes aktiers fald på 10 pct.
Virksomheder eller personer med lån i franc. Indløser de i dag, gør det nas. Danske Bank beretter om danske virksomheder med lån i franc for 4,3 mia. kr., husholdninger 5,4 mia kr. samt offentlige lån for 1,3 mia. kr. Landbruget har ligget med store lån i schweizerfranc, men har fået nedbragt eksponeringen markant.
ISS. Service- og rengøringsvirksomheden har et lån på 800 mio. kr. i schweizerfranc. Det betyder et øjeblikstab lige på 100 mio. kr., men vil aldrig realisere sig, da selskabet har kurssikret sig, kaldet hedging. Det dækker også kun over 0,3 pct. af selskabets børsværdi.
Hedgefonde. Spekulanter i kursfald, der har kastet penge efter schweizerfrancen bliver hårdt ramt. Den store optur for francen kan også skyldes såkaldte stop losses for hedgefonde, der stopper deres milliarddyre væddemål mod valutaen. De skulle have over 3 mia. franc shortet mod valutaen. Private, der har spillet euroen ud mod francen og realiserer nu, mister også penge.
Turister. Din skiferie i Schweiz er gået fra at være til at regne ud på udgiftssiden med valutaloftet over for euroen - og dermed kronen - til at være 15 pct. dyrere. Tager du i stedet til Norge, er det 10 pct. billigere end i efteråret.
