Usikkerhed er det værste investorer ved, og usikkerheden er stor op til den britiske EU-afstemning torsdag 23. juni. Det går mærkbart ud over britiske aktier, siger Nordea.
”De globale investorer har i maj nedbragt deres andel af britiske aktier, der nu er på det laveste niveau siden november 2008,” siger Nordeas seniorstrateg Tine Choi på baggrund af tal fra maj måneds Fund Manager Survey fra Bank of America Merrill Lynch, en månedlig temperaturmåling på de store institutionelle investorer.
En række meningsmålinger i Storbritannien peger i vidt forskellige retninger, men gennemsnitligt set tyder det i øjeblikket ikke på en brexit, altså at briterne forlader EU. Investorerne tager dog ingen chancer.
Tager forholdsregler
”Godt nok forventer 71 pct. af investorerne, at Brexit er usandsynligt, men det forhindrer dem altså ikke i at tage deres forholdsregler. Netto 36 pct. er nu undervægtet i britiske aktier, hvilket er den største andel siden november 2008, hvor finanskrisen florerede,” siger Tine Choi.
Mens det danske C20 Cap-indeks har ligger fladt over den seneste måned, er det ledende aktieindeks i London, FTSE 100-indekset, faldet 5 pct. i samme periode.
”Ender det med et ja til at forblive i EU, er der lagt op til noget af et lettelsens suk på det britiske aktiemarked,” siger Tine Choi.
Et lokalt britisk problem
Investorerne opfatter i øjeblikket muligheden for et britisk farvel til EU som først og fremmest et lokalt problem for briterne selv, viser investorundersøgelsen.
”Selv om investorerne vælter ud af Storbritannien, så er de fortsat overvægtet i Europa. Det vidner om, at investorerne pt. ser afstemningen som et isoleret britisk fænomen, og at usikkerheden op til afstemningen primært vil ramme i Storbritannien, men at man grundlæggende forventer, at briterne forbliver i EU,” siger hun.
Hun tvivler dog stærkt på at europæiske aktier går fri, hvis det ender med at briterne stemmer nej til EU.
”Der er ikke nogen tvivl om, at et nej vil ramme de britiske aktier hårdest, men vedbliver de europæiske aktier med at udvise samme nærmest ikke-eksisterende følsomhed over for EU-afstemningen, så vil et nej også ramme europæiske aktier hårdt,” siger Tine Choi.