Det kinesiske aktiemarked er ikke for sarte sjæle.
I går blev handlen med Hanergy-aktien suspenderet efter et tab på 47 pct. på 24 minutter, og nu viser samme mønster sig hos Goldin Financial Holdings og Goldin Properties Holding.
Goldin-aktierne er ikke suspenderet, men er ligesom Hanergy blevet udsat for et voldsomt - og uforklarligt - blodbad. Investorerne har kappet i alt 21 mia. dollar er Goldin-selskabernes markedsværdi.
Bestyrelse: Ingen alarm
Dermed har storaktionær Pan Sutong taget et ordentligt slag, men det påvirker ham tilsyneladende ikke. Sutong oplyser i hvert fald i en mail til Bloomberg, at "det er business as usual", og bestyrelsen bekræfter officielt den afdæmpede holdning til det dramatiske fald.
I en meddelelse til børsen, som efter Goldins eget udsagn er formuleret efter ønske fra Hong Kong Stock Exchange, afviser selskabet kendskab til urent trav.
"Bestyrelsen bekræfter, at den ikke er bekendt med nogle årsager til disse bevægelser eller anden information, der skal annonceres," lyder det imeddelelsen fra bestyrelsen, som samtidig afviser kendskab til nogen former for insider-handel.
De dramatiske kursfald hos Hanergy, som stadig er suspenderet, og Goldin betyder, at værdier for i alt 40 mia. dollar eller knap 270 mia. kr. er forsvundet på få øjeblikke - uden nogen åbenlys årsag.
Hanergy, der har Goldin som finansiel rådgiver, efterforskes dog angiveligt for manipulation af markedet.
Stadig styrtende rig
I Danmark er skadevirkningerne af de store fald begrænsede. Jyske Invest sidder med knap en halv million aktier i Hanergy og står umiddelbart til et tab på 1,4 mio. kr., mens ingen danske investeringsforeninger har aktier i Goldin.
Manden bag Goldin-selskaberne, kinesiske Pan Sutong, har, udover en afslappet attitude trods vanvittige kursfald, flere store planer for sit imperium. IfølgeBloomberger Sutong godt i gang med at opføre et boligkompleks til 10 mia. dollar i Tianjin i Kina.
IfølgeForbeshar Pan Sutong dags dato en formue på 14,8 mia. dollar - trods kursfaldet i hans virksomheder.