ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Kinesisk kollaps koster i Jyske Invest

En grotesk kursudvikling hos kinesiske Hanergy koster i Silkeborg, hvor Jyske Invest sidder på knap en halv million aktier i selskabet.

Det er kun få måneder siden, at Jyske Invest købte ind i Hanergy-aktien, der er vokset voldsomt gennem det seneste år. Udviklingen for selskabet, som producerer elementer til solceller, har gjort formand og hovedaktionær Li Hejun til en af verdens rigeste mænd, men noget er tilsyneladende helt galt.

Virksomheder
Chokdag for ultrarig kineser
I går onsdag faldt aktien 47 pct. på 24 minutter kort efter åbning, og det kostede en suspension af aktien.

Dagen derpå er handlen med selskabet, der efter faldet har en børsværdi på godt 140 mia. kr., endnu ikke genoptaget.

Mistet lille millionbeløb

Jyske Invest er den eneste danske investeringsforening med en position i aktien, der er steget 5-600 pct. over det seneste år. Silkeborg-selskabet sidder i alt på 468.000 aktier, som efter faldet har en værdi af 1,5 mio. kr.

Ved børslukketid tirsdag havde Hanergy-aktierne en værdi af 2,9 mio. kr., og dermed har faldet foreløbig kostet Jyske Invest 1,4 mio. kr.

"Vi har foreløbigt valgt at opretholde investeringen, men vi følger selvfølgelig situationen tæt. Jeg kan ikke komme tættere på det på nuværende tidspunkt," siger Bjarne Staael, adm. direktør i Jyske Invest.

Direktøren oplyser dog, at man har valgt en undervægt på aktien i forhold til benchmark.

Mærkeligt handelsmønster

Foreløbig har ingen kunnet forklare Hanergys pludselige deroute, der skete samtidig med, at formand Li Hejun udeblev fra den årlige generalforsamling (se referat her), fordi "han havde andre planer".

Politik
Jyske Bank: Kina varmer op til nye rentedyk
Ifølge Reuters efterforsker myndighederne i Hong Kong dog selskabet for markedsmanipulation, og noget tyder da også på urent trav.

Financial Times fortalte tidligere i år, at en kortlægning af handlen med aktien viste et mistænkeligt mønster, hvor aktien hver eneste dag blev handlet voldsomt op kort før lukketid.

Mønsteret er så markant, at mediet konkluderede, at man som investor ville have tabt på aktien, hvis man det seneste år havde siddet på aktien fra handelsåbning hver dag og solgt den en halv time før lukketid - det er trods en samlet femdobling af værdien det seneste år.

Rigmand har tabt enorme summer

Mens Jyske Invest står til at tabe et mindre beløb, er der anderledes meget på spil for storaktionær og formand Li Hejun. Det drastiske fald kostede ham i går knap 15 mia. dollar eller omkring 100 mia. kr.

Dermed er Hejun drattet noget ned af listen over de rigeste mænd i verden, ifølge Forbes er han dog stadig god for omkring 19 mia. dollar.

Penge
Kina vil aktiesvindlere til livs i brandvamt marked
Hejun ejer store ejerandele i både Hanergy Holding og Hanergy Thin Film Power Group Limited, som er registreret i Bermuda, mens aktien handles på børsen i Hong Kong.

Grafikken nederst viser Hanergy-aktiens vanvittige deroute efter en lang periode med støtte stigninger. Det kraftige fald betød, at aktien blev suspenderet. Hanergy har lige nu en markedsværdi på 163 mia. Hong Kong-dollar eller godt 140 mia. kr.

Hanergys aktie er ikke den eneste, der har haft en stormfuld uge. De Hong Kong-noterede selskaber Goldin Financial Holdings, som er rådgiver for Hanergy, og Goldin Properties Holdings har mistet 21 mia. dollar i værdi over de seneste to dage.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis