ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Disse danske aktier foretrækker strategerne

Mærsk, Pandora eller Danske Bank? Strategerne har vidt forskellige bud på, hvor aktieinvestorerne skal sætte deres sparepenge netop nu. Og hvor de absolut ikke skal placeres.

Halvvejs gennem året har Børsen spurgt en række analytikere, hvilke danske selskaber, de tror, vil give stærkeste afkast herfra og resten af 2014.

Buddene er mange, men et selskab som A.P. Møller-Mærsk - der allerede er steget omkring 15 pct. i år - går igen blandt mange.

Penge
Aktiestrateger: Festen slutter ikke her
”Mærsk har gennemført en skarp trimning af Maersk Line og står med et forspring i forhold til sine konkurrenter i de kommende år blandt andet i kraft af investeringer i nye skibe,” forklarer chefstrateg i PFA, Henrik Henriksen.

Bjørn Schwarz, aktieanalysechef i Sydbank, er enig. Han nævner Mærsk sammen med selskaber som Danske Bank og Vestas som del af sin købsliste.

Fællesnævner for de tre er, at de ventes at drage nytte af store effektiviseringer og lønsomhedsfremgang, forklarer han.

Gode investeringer


Per Jørgensen, aktiechef i Investering & Tryghed, er også glad for både Danske Bank og A.P. Møller-Mærsk.

Herudover har han selskaber som Chr. Hansen, FLSmidth og Carlsberg på listen.

”De fleste har været særdeles gode investeringer – det, forventer vi, i flere tilfælde fortsætter i de kommende år,” forklarer han.

Ny opjustering i Pandora?

Henrik Henriksen peger foruden Mærsk også på Pandora og Novo Nordisk, som spændende muligheder i efteråret. Han får opbakning af Michael Borre, chefrådgiver, Nordea, der ser ”specielt godt potentiale” i både Pandora og Novo Nordisk.

Penge
Strateger: Her ligger aktieguldet gemt
Medicinalselskabet kan se frem til et andet halvår, hvor væksten i selskabet vil accelerere, og smykkevirksomheden er også tilbage på vækstsporet.

”Selvom Pandora opjusterede ved sidste regnskab, så virker de nye forventninger til 2014 stadig forsigtige. Har vi mon endnu en opjustering til gode i år? Vi tror det, og da aktien endnu ikke er blevet dyr, burde det omsætte sig til kursstigninger,” mener han.

Lun på DSV

Henrik Franck, investeringsstrateg i Formuepleje, er omvendt glad for sin investering i transportvirksomheden DSV.

”DSV udmærker sig ved at være eksponeret mod det cykliske segment samtidig med, at selskabet har en forretningsmodel med få aktiver. Dette og en meget fleksibel omkostningsstruktur gør, at selskabet hurtigt kan tilpasse sig ændringer på sine primære markeder, det vil sige Europa,” uddyber Henrik Franck.

Hold dig fra FLS

Rådgiverne har også forslag til, hvad man omvendt skal holde sig fra. Flere peger blandt andet på FLSmidth.

Penge
Aktieinvestor - det skal du holde øje med resten af året
”Desværre er der endnu ingen tegn på, at mineselskaberne vil åbne for pengepungen og begynde at investere igen. Det rammer flere af FLSmidths divisioner. Der er en risiko for, at serviceområdet, som indtil nu har været meget robust, vil begynde at opleve prispres,” mener Michael Borre.

Henrik Franck fra Formuepleje er mere lunken ved teleselskaber, som finanshuset fuldstændig har lagt på hylden.

”Baggrunden er teleselskabernes driftsprofil med høj priskonkurrence og i mange tilfælde en balance, der udfordrer selskabernes evne til at fastholde de nuværende dividendebetalinger,” forklarer Henrik Franck.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis