Hvad siger verdens centralbankchefer, og forstår virksomhederne at drage nytte af den spirende vækst?
Begge spørgsmål står højt på agendaen dette efterår, i hvert fald hvis man spørger strateger og analytikere herhjemme om, hvad de holder øje med lige nu på aktiemarkederne.
Flere af dem peger således på, at udmeldinger og signaler fra centralbankerne bliver afgørende.
”I takt med at de amerikanske data bedres er der for eksempel en risiko for at Federal Reserve strammer retorikken og det kan påvirke både aktier og obligationer negativt,” forklarer Henrik Henriksen, chefstrateg PFA.
Omvendt har det også en positiv effekt, når udmeldingerne ikke ændrer sig, tilføjer han. Det betyder nemlig ingen ubehagelige overraskelser, at den lempelige pengepolitik fortsætter.
”Centralbankerne synes generelt at være bange for at stramme pengepolitikken, både fordi de er usikre på, hvor grundfæstet det moderate opsving er, og dels fordi ingen stræber efter at være den første med de negative konsekvenser det kan have for valutaen og økonomien,” lyder det fra Henrik Henriksen.
Bedring i verdensøkonomien
Henrik Drusebjerg, nuværende chefstrateg i Nordea og på vej til en lignende stilling i Carnegie, er enig.
Han tilføjer, at det netop bestemt også er værd at holde øje med den globale vækst.
”Det faktum at bedringen (i verdensøkonomien, red.) forsætter, gør det plausibelt at tro på øget indtjening i virksomhederne.” lyder det fra Henrik Drusebjerg.
Netop dette optager flere af analytikerne.
”Måned for måned ser vi en bedring af den globale økonomi. Før eller siden bør det give udslag i en højere efterspørgsel og dermed omsætning. Virksomhederne har generelt tilpasset deres omkostningsniveau, så der aktuelt er en meget høj operationel gearing. Der skal derfor en relativ lille stigning i omsætningen til, for at vi ser en stigning i indtjeningen,” siger Henrik Franck, investeringsstrateg i Formuepleje.
Ikke plads til skuffelser
Bjørn Schwarz, aktieanalysechef i Sydbank peger på, at mange aktier ikke længere er billige, og at der derfor faktisk ikke er plads til, at virksomhederne kan skuffe.
”Investorerne vil spejde efter signaler, som styrker opfattelsen af konjunkturbilledet er i bedring for at blive mere overbeviste om, at købe cykliske aktier, som er billigere prisfastsat end defensive aktier,” mener Bjørn Schwarz.
Per Jørgensen, aktiechef i Investering & Tryghed er enig.
”De stigende aktiekurser nødvendiggør at vi i andet kvartalsregnskaberne på specielt de konjunkturfølsomme aktier begynder at se en stigende ordreindgang og en stigende analytikeroptimisme med estimatopjusteringer. Sker det ikke kan det skabe markedsusikkerhed,” mener han.
Forudser flere opkøb
Flere af strategerne nævner også de geopolitiske spændinger i Ukraine og ikke mindst Mellemøsten, som faktorer, der påvirke markederne på den korte bane. Men endnu er der ingen frygt for, at konflikten eskalerer i en grad, som sender chokbølger gennem de finansielle markeder, forklarer Bjørn Schwarz.
Michael Borre, chefrådgiver i Nordea, mener til gengæld, at der resten af året vil være fokus på fusioner og opkøb. Og at der i øvrigt vil være masser af dem.
”Der er flere ting som taler for dette. Virksomhederne er generelt meget velkapitaliseret - mange har endda slet ingen gæld, men masser af penge på bankbogen. Så pengene til at foretage opkøb er der. Selv hvis man ikke selv har pengene, er det billigt at låne nu,” forklarer han.
Og opkøb synes samtidig at falde i investorernes smag i øjeblikket. Som et eksempel så steg Pfizers aktiekurs, da det blev offentliggjort, at selskabet bød på AstraZeneca.
”Det svarer til, at investorerne giver grønt lys til virksomhedsledelserne for at lave opkøb. Det er et signal om at investorerne har lagt krisestemningen bag sig og er villige til at se længere ud i fremtiden, når de ser på aktieinvesteringer,” mener Michael Borre.
Begge spørgsmål står højt på agendaen dette efterår, i hvert fald hvis man spørger strateger og analytikere herhjemme om, hvad de holder øje med lige nu på aktiemarkederne.
Flere af dem peger således på, at udmeldinger og signaler fra centralbankerne bliver afgørende.
”I takt med at de amerikanske data bedres er der for eksempel en risiko for at Federal Reserve strammer retorikken og det kan påvirke både aktier og obligationer negativt,” forklarer Henrik Henriksen, chefstrateg PFA.
Omvendt har det også en positiv effekt, når udmeldingerne ikke ændrer sig, tilføjer han. Det betyder nemlig ingen ubehagelige overraskelser, at den lempelige pengepolitik fortsætter.
”Centralbankerne synes generelt at være bange for at stramme pengepolitikken, både fordi de er usikre på, hvor grundfæstet det moderate opsving er, og dels fordi ingen stræber efter at være den første med de negative konsekvenser det kan have for valutaen og økonomien,” lyder det fra Henrik Henriksen.
Bedring i verdensøkonomien
Henrik Drusebjerg, nuværende chefstrateg i Nordea og på vej til en lignende stilling i Carnegie, er enig.
Han tilføjer, at det netop bestemt også er værd at holde øje med den globale vækst.
”Det faktum at bedringen (i verdensøkonomien, red.) forsætter, gør det plausibelt at tro på øget indtjening i virksomhederne.” lyder det fra Henrik Drusebjerg.
Netop dette optager flere af analytikerne.
”Måned for måned ser vi en bedring af den globale økonomi. Før eller siden bør det give udslag i en højere efterspørgsel og dermed omsætning. Virksomhederne har generelt tilpasset deres omkostningsniveau, så der aktuelt er en meget høj operationel gearing. Der skal derfor en relativ lille stigning i omsætningen til, for at vi ser en stigning i indtjeningen,” siger Henrik Franck, investeringsstrateg i Formuepleje.
Ikke plads til skuffelser
Bjørn Schwarz, aktieanalysechef i Sydbank peger på, at mange aktier ikke længere er billige, og at der derfor faktisk ikke er plads til, at virksomhederne kan skuffe.
”Investorerne vil spejde efter signaler, som styrker opfattelsen af konjunkturbilledet er i bedring for at blive mere overbeviste om, at købe cykliske aktier, som er billigere prisfastsat end defensive aktier,” mener Bjørn Schwarz.
Per Jørgensen, aktiechef i Investering & Tryghed er enig.
”De stigende aktiekurser nødvendiggør at vi i andet kvartalsregnskaberne på specielt de konjunkturfølsomme aktier begynder at se en stigende ordreindgang og en stigende analytikeroptimisme med estimatopjusteringer. Sker det ikke kan det skabe markedsusikkerhed,” mener han.
Forudser flere opkøb
Flere af strategerne nævner også de geopolitiske spændinger i Ukraine og ikke mindst Mellemøsten, som faktorer, der påvirke markederne på den korte bane. Men endnu er der ingen frygt for, at konflikten eskalerer i en grad, som sender chokbølger gennem de finansielle markeder, forklarer Bjørn Schwarz.
Michael Borre, chefrådgiver i Nordea, mener til gengæld, at der resten af året vil være fokus på fusioner og opkøb. Og at der i øvrigt vil være masser af dem.
”Der er flere ting som taler for dette. Virksomhederne er generelt meget velkapitaliseret - mange har endda slet ingen gæld, men masser af penge på bankbogen. Så pengene til at foretage opkøb er der. Selv hvis man ikke selv har pengene, er det billigt at låne nu,” forklarer han.
Og opkøb synes samtidig at falde i investorernes smag i øjeblikket. Som et eksempel så steg Pfizers aktiekurs, da det blev offentliggjort, at selskabet bød på AstraZeneca.
”Det svarer til, at investorerne giver grønt lys til virksomhedsledelserne for at lave opkøb. Det er et signal om at investorerne har lagt krisestemningen bag sig og er villige til at se længere ud i fremtiden, når de ser på aktieinvesteringer,” mener Michael Borre.
