ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Chr. Hansen slår tårnhøje forventninger: Aktien stryger til vejrs

Chr. Hansen har onsdag morgen formået at overgå markedets benhårde forventninger. Ingredienskæmpen gør det bedre end ventet på stort set alle parametre, og det sender aktien op med 2,7 pct. til kurs 487,5 fem minutter inde i dagens børshandel.

"De indfrier de tårnhøje forventninger," slår senioranalytiker i Sydbank Morten Imsgard fast.
Virksomheder
Chr. Hansen opjusterer efter stærkt tredje kvartal - forgylder aktionærerne

Og fordi aktien i årevis er blevet vurderet for dyr af analytikerskaren, er der altid ekstraordinært høje krav til selskabet.

"Hvert regnskab er de til eksamen, hvor de helst skal levere mere end hvad investorerne forventer," siger Morten Imsgard.

Dyr men stabil

"Chr. Hansen handles meget dyrt på børsen fordi de har utrolig mange kvaliteter og har vist sig uhyggeligt stabile," forklarer han.

Også investeringsøkonom i Nordnet Per Hansen er positiv omkring dagens regnskab. Han kalder Chr. Hansen for en "langsigtet aktieperle".

"Chr. Hansen har gentagne gange vist, at de kan noget særligt. De gode regnskaber har naturligt betydet, at aktien er blevet en af børsens allerdyreste. Dagens regnskab viser at det er med god grund, at investorerne knuselsker Chr. Hansen for sin fremragende udvikling," skriver han i en kommentar.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis