ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Chr. Hansen opjusterer efter stærkt tredje kvartal - forgylder aktionærerne

Opdateret 8.19Ingredienskæmpen Chr. Hansen kommer så stærkt ud af tredje kvartal, at der er basis for en opjustering af forventningerne til hele året. Chr. Hansen havde endnu et kvartal med en organisk vækst på 10 pct.

Før dagens regnskab ventede ingredienskoncernen en organisk vækst på mellem 8 og 10 pct. for hele året, men nu indsnævrer selskabet forventningerne til mellem 9 og 10 pct.

"Chr. Hansen fortsatte sin vækst, og både Food Cultures & Enzymes og Health & Nutrition udviste en anelse bedre resultater end forventet. På baggrund heraf har vi indsnævret vores forventninger til den organiske omsætningsvækst," siger adm. direktør Cees de Jong.

Chr. Hansen lander en omsætning i kvartalet på 278,4 mio. euro, en spids over hvad analytikerne forventede. Også resultatet af den primære drift (ebit) på 81,6 mio. euro var en positiv overraskelse og en vækst på 15 pct. fra samme kvartal sidste år, hvor driftsresultatet var på 71 mio. euro.

Det positive driftsresultat kommer aktionærerne til gode, da Chr. Hansen udbetaler et foreløbigt udbytte på 100 mio. euro, svarende til 5,64 kr. pr. aktie 13. juli.

Status på aktien

Aktien er i år steget omkring 21 pct. Analytikerne holder over en bred kam fast i, at den er for dyr, alligevel har 11 analytikere en hold-anbefaling af aktien. Syv har en salgsanbefaling og kun fire har en købsanbefaling.

UBS er blandt de fire optimister. Den schweiziske storbank begyndte at dække aktien for to uger siden, og den ser potentiale for en stigning til kurs 535 i løbet af de næste 12 måneder.

Tirsdag op til regnskabet steg aktien 1,4 pct. til kurs 475.




Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis