Det standhaftige, 30-årige realkreditlån med 2 pct. i fast rente og afdrag gør sig nok en gang til over for de danske boligejere.
Lige siden det blev åbnet i starten af 2015, har det været et toneangivende lån for danske boligejere, som samlet set har optaget milliarder af kroner i lån i serien.
Men rent faktisk synger lånet i sin nuværende form på sidste vers. Og svanesangen fra den populære lån er nok en runde med attraktive kurser.
Den seneste måneds tid har budt på et kontinuerligt rentefald, som har sendt kursen på 2 pct.-lånet op. I dag er det kravlet op over kurs 98,5, og så høj kurs har lånet ikke været i siden oktober sidste år - altså i et halvt år.
"Kommende boligkøbere, som står og skal tage stilling finansiering, hvad enten de har en bolig i forvejen eller ej, har rigtig attraktive muligheder, når vi snakker om kursniveauer på den gode side af 98,5," siger Jeppe Borre, seniorøkonom i Nykredit.
Desto tættere på kurs 100, at man optager et fastforrentet lån, desto mindre bliver kurstabet nemlig.
Trump, Syrien, Frankrig og andre usikkerheder
Også boligejere med et fastforrentet lån og en rente på 3,5 pct. eller over kan med fordel på regnet på, hvad en omlægning vil koste. Det samme gælder de boligejere, der kører med variabel rente, men overvejer at sikre renten i længere tid, mener Jeppe Borre.
Ifølge seniorøkonomen er der lige nu en usikkerhed på de finansielle markeder, som får betydning for de danske boligejere.
Usikkerheden går blandt andet på, hvad Donald Trump kan få gennemført som præsident i USA, hvad udfaldet bliver af det nærtstående, franske præsidentvalg og ikke mindst den geopolitiske uro omkring Syrien - herunder forholdet mellem USA og Rusland.
Det får investorer til at søge ly i danske realkreditobligationer, hvilket sender kurserne op.
"Det er et gunstigt tidspunkt at sikre renten på, når vi ser på de her kursniveauer, plus at vi går over til nye obligationer til september," siger han.
Udskiftning af obligationer
De nuværende låneserier med 2 pct. i fast rente udløber nemlig i oktober 2047. Det betyder, at det fra efteråret ikke længere vil være muligt at udstede 30-årige lån i serien.
Derfor står realkreditinstitutterne klar med nye serier med udløb i 2050. Det lyder som rent og skær teknik, men det kan faktisk få betydning i kroner og øre for boligejerne.
"Alt andet lige vil alene overgangen til nye obligationer betyde halvandet kurspoints fald, så det er endnu et argument for at slå til på de her niveauer," siger Jeppe Borre, men pointerer, at man naturligvis ikke kender kursniveauerne til efteråret.
Halvandet kurspoints fald vil betyde 15.000 ekstra i kurstab pr. lånte million.
Går man ud til efteråret og tager et 2 pct.-lån i den nye serie, skal man samtidig være opmærksom på risikoen for den såkaldte indlåsningseffekt. Det er et navn for den situation, hvor man ikke kan regne med at indfri sit lån før tid til markedskursen, fordi der udstedt meget få lån i serien.
Det er en risiko ved oprettelsen af nye låneserier, fordi en rentestigning eller et rentefald kan betyde, at lån med en højere eller lavere rente bliver toneangivende.
Skal krydse 5 mia-grænsen
Realkreditinsitutternes tommelfingerregel lyder, at indlåsningseffekten forsvinder, når låneserier når op på den anden side af 5 mia. kr.
"Da vi for tre år siden åbnede nye obligationer (dengang 3 pct. i rente), gik der lige under ét år, før serien med afdrag nåede op på 5 mia. kr. For lånet uden afdrag gik der omkring fire måneder," fortæller Jeppe Borre og uddyber:
"Årsagen til, at der gik længere tid for lånet med afdrag, er, at renten faldt, og 2,5 pct.-lånet i stedet kom på banen. 2,5 pct.-lånet med afdrag kom op på 5 mia. kr. på under to måneder. Og tager vi et kig på det nuværende 2 pct.-lån med afdrag, gik der kun en måneds tid."
Han påpeger dog, at indlåsningseffekten alene gælder, hvis man skal indfri lånet før tid og altså kun så længe, at serien er meget lille.
I de nuværende 2 pct.-serier er der samlet set udstedt lån for ca. 230 mia. kr.
Lige siden det blev åbnet i starten af 2015, har det været et toneangivende lån for danske boligejere, som samlet set har optaget milliarder af kroner i lån i serien.
Men rent faktisk synger lånet i sin nuværende form på sidste vers. Og svanesangen fra den populære lån er nok en runde med attraktive kurser.
Den seneste måneds tid har budt på et kontinuerligt rentefald, som har sendt kursen på 2 pct.-lånet op. I dag er det kravlet op over kurs 98,5, og så høj kurs har lånet ikke været i siden oktober sidste år - altså i et halvt år.
"Kommende boligkøbere, som står og skal tage stilling finansiering, hvad enten de har en bolig i forvejen eller ej, har rigtig attraktive muligheder, når vi snakker om kursniveauer på den gode side af 98,5," siger Jeppe Borre, seniorøkonom i Nykredit.
Desto tættere på kurs 100, at man optager et fastforrentet lån, desto mindre bliver kurstabet nemlig.
Trump, Syrien, Frankrig og andre usikkerheder
Også boligejere med et fastforrentet lån og en rente på 3,5 pct. eller over kan med fordel på regnet på, hvad en omlægning vil koste. Det samme gælder de boligejere, der kører med variabel rente, men overvejer at sikre renten i længere tid, mener Jeppe Borre.
Ifølge seniorøkonomen er der lige nu en usikkerhed på de finansielle markeder, som får betydning for de danske boligejere.
Usikkerheden går blandt andet på, hvad Donald Trump kan få gennemført som præsident i USA, hvad udfaldet bliver af det nærtstående, franske præsidentvalg og ikke mindst den geopolitiske uro omkring Syrien - herunder forholdet mellem USA og Rusland.
Det får investorer til at søge ly i danske realkreditobligationer, hvilket sender kurserne op.
"Det er et gunstigt tidspunkt at sikre renten på, når vi ser på de her kursniveauer, plus at vi går over til nye obligationer til september," siger han.
Udskiftning af obligationer
De nuværende låneserier med 2 pct. i fast rente udløber nemlig i oktober 2047. Det betyder, at det fra efteråret ikke længere vil være muligt at udstede 30-årige lån i serien.
Derfor står realkreditinstitutterne klar med nye serier med udløb i 2050. Det lyder som rent og skær teknik, men det kan faktisk få betydning i kroner og øre for boligejerne.
"Alt andet lige vil alene overgangen til nye obligationer betyde halvandet kurspoints fald, så det er endnu et argument for at slå til på de her niveauer," siger Jeppe Borre, men pointerer, at man naturligvis ikke kender kursniveauerne til efteråret.
Halvandet kurspoints fald vil betyde 15.000 ekstra i kurstab pr. lånte million.
Går man ud til efteråret og tager et 2 pct.-lån i den nye serie, skal man samtidig være opmærksom på risikoen for den såkaldte indlåsningseffekt. Det er et navn for den situation, hvor man ikke kan regne med at indfri sit lån før tid til markedskursen, fordi der udstedt meget få lån i serien.
Det er en risiko ved oprettelsen af nye låneserier, fordi en rentestigning eller et rentefald kan betyde, at lån med en højere eller lavere rente bliver toneangivende.
Skal krydse 5 mia-grænsen
Realkreditinsitutternes tommelfingerregel lyder, at indlåsningseffekten forsvinder, når låneserier når op på den anden side af 5 mia. kr.
"Da vi for tre år siden åbnede nye obligationer (dengang 3 pct. i rente), gik der lige under ét år, før serien med afdrag nåede op på 5 mia. kr. For lånet uden afdrag gik der omkring fire måneder," fortæller Jeppe Borre og uddyber:
"Årsagen til, at der gik længere tid for lånet med afdrag, er, at renten faldt, og 2,5 pct.-lånet i stedet kom på banen. 2,5 pct.-lånet med afdrag kom op på 5 mia. kr. på under to måneder. Og tager vi et kig på det nuværende 2 pct.-lån med afdrag, gik der kun en måneds tid."
Han påpeger dog, at indlåsningseffekten alene gælder, hvis man skal indfri lånet før tid og altså kun så længe, at serien er meget lille.
I de nuværende 2 pct.-serier er der samlet set udstedt lån for ca. 230 mia. kr.
