Selv om renterne er styrtdykket og har gjort boliglån billigere end nogensinde før, så er det gået den stik modsatte vej for de gebyrer, du betaler til realkreditinstituttet for dit boliglån.
Realkreditinstitutternes bidragssatser er nemlig stormet i vejret med omkring 80 pct. i snit over de seneste ti år.
Men ved du egentlig, hvor meget mere du betaler hvert år i bidragsgebyr på dit 30-årige boliglån efter stigningerne?
Det er der nu kommet nye, interessante tal for i en ny rapport fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
1. Fastforrentet lån med afdrag
Bidragssatsen var i snit 0,53 pct. i 2009, men i 2018 var den steget til 0,68 pct., og det svarer til en stigning på knapt 30 pct.
Det betyder, at det gennemsnitlige årlige bidrag for et fastforrentet lån på 1,5 mio. kr. med afdrag og en belåningsgrad på 80 pct. er vokset med2250kr. før skat. Efter skat betaler du nu 1700 kr. ekstra om året for de 1,5 mio. kr.
Og så er det ellers bare at gange op eller ned i forhold til det beløb, du har lånt i dit hus eller din lejlighed.
2. F1-lån med afdrag
Her var bidragssatsen nede på 0,55 pct. i snit frem til 2009, men i dag er satsen på den øvre side af 1 pct, så der er tale om en fordobling.
Det betyder, at det gennemsnitlige årlige bidrag for et F1-lån på 1,5 mio. kr. med afdrag og en belåningsgrad på 80 pct. er steget med7800kr. før skat.
3. F3-lån uden afdrag
Denne låntype havde også en bidragssats på 0,55 pct. i snit frem til 2009, men i dag er satsen oppe på mere end 1,2 pct i snit.
Dermed er det gennemsnitlige bidrag for et F3-lån på 1,5 mio. kr. uden afdrag og en belåningsgrad på 80 pct. stormet opad med hele12.600kr. før skat om året.
Bidrag er steget med 80 pct. i snit
Ser man det hele lidt fra oven, så er boligejernes bidragssatser på de udestående realkreditlån steget fra omkring 0,5 pct. i 2009 til 0,9 pct. i 2017 - altså en stigning på 80 pct.
Bidragssatserne udgør nu næsten 90 pct. af den regning, du betaler i realkreditinstituttet - renterne er ikke talt med, for de løber jo videre til obligationsinvestorerne.
Der har så ikke været de store udsving i bidragssatserne igennem de seneste to år, men her er realkreditinstitutternes andre lånegebyrer til gengæld steget kraftigt med omkring 16 pct. i snit.
Det betyder, at det nu koster knapt 12.000 kr. at optage et nyt lån - en stigning på 1600 kr. siden 2016.
Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Nationalbanken
Realkreditinstitutternes bidragssatser er nemlig stormet i vejret med omkring 80 pct. i snit over de seneste ti år.
Men ved du egentlig, hvor meget mere du betaler hvert år i bidragsgebyr på dit 30-årige boliglån efter stigningerne?
Det er der nu kommet nye, interessante tal for i en ny rapport fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
1. Fastforrentet lån med afdrag
Bidragssatsen var i snit 0,53 pct. i 2009, men i 2018 var den steget til 0,68 pct., og det svarer til en stigning på knapt 30 pct.
Det betyder, at det gennemsnitlige årlige bidrag for et fastforrentet lån på 1,5 mio. kr. med afdrag og en belåningsgrad på 80 pct. er vokset med2250kr. før skat. Efter skat betaler du nu 1700 kr. ekstra om året for de 1,5 mio. kr.
Og så er det ellers bare at gange op eller ned i forhold til det beløb, du har lånt i dit hus eller din lejlighed.
2. F1-lån med afdrag
Her var bidragssatsen nede på 0,55 pct. i snit frem til 2009, men i dag er satsen på den øvre side af 1 pct, så der er tale om en fordobling.
Det betyder, at det gennemsnitlige årlige bidrag for et F1-lån på 1,5 mio. kr. med afdrag og en belåningsgrad på 80 pct. er steget med7800kr. før skat.
3. F3-lån uden afdrag
Denne låntype havde også en bidragssats på 0,55 pct. i snit frem til 2009, men i dag er satsen oppe på mere end 1,2 pct i snit.
Dermed er det gennemsnitlige bidrag for et F3-lån på 1,5 mio. kr. uden afdrag og en belåningsgrad på 80 pct. stormet opad med hele12.600kr. før skat om året.
Bidrag er steget med 80 pct. i snit
Ser man det hele lidt fra oven, så er boligejernes bidragssatser på de udestående realkreditlån steget fra omkring 0,5 pct. i 2009 til 0,9 pct. i 2017 - altså en stigning på 80 pct.
Bidragssatserne udgør nu næsten 90 pct. af den regning, du betaler i realkreditinstituttet - renterne er ikke talt med, for de løber jo videre til obligationsinvestorerne.
Der har så ikke været de store udsving i bidragssatserne igennem de seneste to år, men her er realkreditinstitutternes andre lånegebyrer til gengæld steget kraftigt med omkring 16 pct. i snit.
Det betyder, at det nu koster knapt 12.000 kr. at optage et nyt lån - en stigning på 1600 kr. siden 2016.
Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Nationalbanken
