Opdateret 12.46Bank of America - Merrill Lynch hæver sine anbefalinger af Genmab og Novo Nordisk og løfter kursmålene, mens finanshuset holder fast i sin salgsanbefaling af Lundbeck og skærer 15 pct. af kursmålet.
Genmabs aktie stiger onsdag med omkring 2 pct. til kurs 1189. Aktien sprang til vejrs på nyheden om, at Bank of America - Merrill Lynch har opgraderet sin anbefaling af aktien til køb fra neutral og var på et tidspunkt oppe over 4 pct.
Bank of America - Merrilll Lynch hæver sit kursmål for aktien med 7 pct. til 1450 kr. fra 1350 kr. Det gennemsnitlige kursmål for Genmabs aktie blandt 15 analytikere er ifølge Bloomberg 1440.
Ifølge Bloomberg anbefaler 12 analytikere lige nu at købe aktien, syv anbefaler at holde på aktien, mens 2 anbefaler at sælge aktien.
Investorer har de seneste måneder solgt ud af deres Genmab-aktier af frygt for, at Genmabs kræftmiddel Darzalex's potentiale ikke var så stort som først antaget. Frygten spredte sig som følge af nogle salgstal, som på overfladen lignede en skuffende vækst, men det underliggende salg har siden vist sig helt som ventet.
Fortrøstningsfuld topchef
Tirsdag slog Genmabs topchef Jan van de Winkel endnu engang fast over for Børsen, at potentialet er enormt - også større end analytikernes estimater.
"Jeg kan fortælle dig, at vores model viser et langt højere potentiale end hvad analytikerne regner med i øjeblikket. Jeg ved ikke, om vores model er mere korrekt end analytikernes model. Det vil tiden vise. Men jeg er meget fortrøstningsfuld med det salgsniveau, analytikerne estimerer," sagde han.
Novo oppe med 4,8 pct
Genmab slås med Novo Nordisk om at ligge øverst i C20, for Bank of Amerika - Merrill Lynch har i samme ombæring hævet sin anbefaling af Novo Nordisk til køb fra neutral med et kursmål på 380 kr. Det er 15 pct. over det tidligere kursmål på 330 kr.
Aktien var i forvejen oppe med over 3 pct. efter tirsdagens godkendelse i USA af diabetesmidlet Ozempic (semaglutid), men steg til 4,8 pct., før den faldt tilbage til en stigning på 3,2 pct. i kurs 328.
Sidst men ikke mindst skærer finanshuset i sit kursmål for Lundbeck med 15 pct., til 275 kr. fra 322 kr. Lundbeck ligger onsdag med et fald på over 2 pct.