Tag lån i boligen og sæt pengene i aktier og obligationer, lyderet opsigtsvækkende råd fra økonomisk rådgiver Karsten Engmann Jensenfra Pengeministeriet. Rådet er godt for økonomien, viser hans beregninger klart og tydeligt – hvis verden ellers kører lige ud. Men i morgen har det med ikke at se ud som i går. Derfor er lånetricket ikke risikofrit.
I Børsens arkiv findes en artikel fra 2005 med overskriften: “Turbo på opsparingen.” Starten lyder: “Velpolstrede boligejere med masser af friværdi er i stigende grad villige til at belåne huset og satse på aktiemarkedet. Årsagen er den enkle, at det har været en fantastisk forretning i de senere år, hvor lånerenten er lav, og afkastet på aktier har været skyhøjt.”
Og banker markedsførte lån til investering med gearing. Forstædernes Bank havde på den konto udlånt 4 mia. kr. Men risikoen var der styr på, lod en vicedirektør i banken forstå: “Vi har oprettet vores egen form for trafiklyssystem, der overvåger alle kunder. Er den grøn, er der ingen fare på færde, i tilfælde af gult tager vi en snak med kunden om enten at neddrosle kreditten eller måske ændre strategien lidt.”
Men blev lyset rødt, så ville investeringerne blive lukket og slukket.
“Det er heldigvis – 7-9-13 – ikke noget, vi har oplevet endnu.”
Men det kom han i den grad til. Forstædernes Bank røg ud over kanten, da finanskrisen kom og måtte lade livet som selvstændig bank. Bl.a. på grund af højrisikable udlån til investeringer. Da krisen kom, faldt både aktie- og boligmarkedet fra hinanden. Og det er præcis skrækscenariet, når man forsøger at sætte turbo på opsparingen ved at låne i boligen for så at kaste pengene videre ud i finansmarkedet. For det svarer til først at blive kørt ned, og bagefter sætter bilen i bakgear og blive kørt over en ekstra gang.
Få styr på risikoen
Så øvelsen handler i den grad om at have styr på sin risiko, så man kan stå en krise igennem. Før finanskrisen var det ikke unormalt, at man for hver krone, man selv kastede ind i investeringer fra eksempelvis lån optaget i boligen, kunne låne yderligere 4 kr. med sikkerhed i de nyindkøbte værdipapirer. Altså for hver lånt krone i boligen, kunne man så investere for 5 kr. Det skabte en ren afkastmaskine, så længe det hele kørte i den rigtige retning. Da det vendte rundt eksploderede maskinen.
Så meget risiko anbefaler Karsten Engmann Jensen på ingen måde sine kunder at tage. Han understreger, at man ikke skal skrue belåningen for højt op i boligen, for det kræver finansiel styrke at sidde eventuel uro igennem. Men udfordringen er, at man først virkelig kender sin egen risikoprofil, den dag tabene har ramt. Selvom tabene kan holdes til at være på papiret, kan det sagtens koste kontant afregning i søvnløse nætter, hvis både hus og værdipapirdepotet får skåret toppen af værdien. Men ingen tvivl; Lånetricket er tillokkende, men gratis penge findes sjældent.
I Børsens arkiv findes en artikel fra 2005 med overskriften: “Turbo på opsparingen.” Starten lyder: “Velpolstrede boligejere med masser af friværdi er i stigende grad villige til at belåne huset og satse på aktiemarkedet. Årsagen er den enkle, at det har været en fantastisk forretning i de senere år, hvor lånerenten er lav, og afkastet på aktier har været skyhøjt.”
Og banker markedsførte lån til investering med gearing. Forstædernes Bank havde på den konto udlånt 4 mia. kr. Men risikoen var der styr på, lod en vicedirektør i banken forstå: “Vi har oprettet vores egen form for trafiklyssystem, der overvåger alle kunder. Er den grøn, er der ingen fare på færde, i tilfælde af gult tager vi en snak med kunden om enten at neddrosle kreditten eller måske ændre strategien lidt.”
Men blev lyset rødt, så ville investeringerne blive lukket og slukket.
“Det er heldigvis – 7-9-13 – ikke noget, vi har oplevet endnu.”
Men det kom han i den grad til. Forstædernes Bank røg ud over kanten, da finanskrisen kom og måtte lade livet som selvstændig bank. Bl.a. på grund af højrisikable udlån til investeringer. Da krisen kom, faldt både aktie- og boligmarkedet fra hinanden. Og det er præcis skrækscenariet, når man forsøger at sætte turbo på opsparingen ved at låne i boligen for så at kaste pengene videre ud i finansmarkedet. For det svarer til først at blive kørt ned, og bagefter sætter bilen i bakgear og blive kørt over en ekstra gang.
Få styr på risikoen
Så øvelsen handler i den grad om at have styr på sin risiko, så man kan stå en krise igennem. Før finanskrisen var det ikke unormalt, at man for hver krone, man selv kastede ind i investeringer fra eksempelvis lån optaget i boligen, kunne låne yderligere 4 kr. med sikkerhed i de nyindkøbte værdipapirer. Altså for hver lånt krone i boligen, kunne man så investere for 5 kr. Det skabte en ren afkastmaskine, så længe det hele kørte i den rigtige retning. Da det vendte rundt eksploderede maskinen.
Så meget risiko anbefaler Karsten Engmann Jensen på ingen måde sine kunder at tage. Han understreger, at man ikke skal skrue belåningen for højt op i boligen, for det kræver finansiel styrke at sidde eventuel uro igennem. Men udfordringen er, at man først virkelig kender sin egen risikoprofil, den dag tabene har ramt. Selvom tabene kan holdes til at være på papiret, kan det sagtens koste kontant afregning i søvnløse nætter, hvis både hus og værdipapirdepotet får skåret toppen af værdien. Men ingen tvivl; Lånetricket er tillokkende, men gratis penge findes sjældent.
