ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Amerikanske klapsalver til Genmabs vidundermiddel

Den amerikanske storbank Citi skruer nu op for både salgsestimatet for kræftmidlet Darzalex samt kursmålet for Genmabs aktie, efter at biotekselskabet over weekenden endnu engang viste, at lægemidlet forlænger livet for patienter med knoglemarvskræft.

Læs også: Sydbank: Nye Genmab-data kan give flere patienter
Darzalex har i kombination med eksisterende behandlinger af knoglemarvskræft formået at reducere risikoen for sygdomsforværring med over 60 pct., og det har givet genlyd på den amerikanske kræftkonference ASCO, der løb af stablen i weekenden i USA.

”Som resultat venter vi, at Darzalex bliver standardbehandling i dette set-up, og forventninger til førstelinjedata er lige så høje,” skriver Almalan Selvrajah, biotekanalytiker fra Citi.

Løfter kursmålet

Han vurderer nu, at Darzalex kan nå et topsalg på 10 mia. dollar (66 mia. kr.) mod et tidligere estimat om et salg på 7,5 mia. dollar. Samtidig løfter han kursmålet for Genmab til 1460 fra 1140.

Han skriver samtidig i sin analyse, at den nuværende aktiekurs ikke afspejler de værdier, der gemmer sig i det danske biotekselskab, og som kan realiseres, hvis risikoen ændres. Lige nu får man de næste projekter af lægemiddelkandidater gratis, og betaler egentlig kun for Darzalex, argumenterer Citi-analytikeren.

Han ser mulighed for, at Genmab kan fordobles i kurs til 2461 kr. pr. aktie, hvis risikoen fjernes fra de næste lægemiddelkandidater, som Genmab har under udvikling.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis