ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Sydbank: Nye Genmab-data kan give flere patienter

Nye offentliggjorte resultater for Genmabs fase 3-studie Castor kan være med til at øge antallet af patienter, der kan benytte selskabets knoglekræftsmiddel Darazalex.

Det vurderer Søren Løntoft Hansen, der er aktieanalytiker i Sydbank, efter at Genmab i weekenden præsenterede positive data for Darazalex på kræftkonferencen ASCO i Chicago.

Penge
Aktier: Genmab stryger frem i grønt C20
Resultaterne fra studiet viste blandt andet, at sygdomsforøgelse eller dødelighed blev reduceret med 61 pct. for patienter i forhold til standardbehandling. Og det er ifølge Sydbank-analytikeren vigtige data for Genmab.

"De her studier er med til at danne grundlag for, at man kan rykke Darazalex frem i behandlingsregimet, så det ikke nødvendigvis kun er til patienter med knoglemarvskræft, der har gennemgået mindste tre forskellige behandlingsforløb. Det kan derfor give Genmab adgang til flere patienter," siger Søren Løntoft Hansen.

Han understreger, at resultaterne giver et godt udgangspunkt for at indgå i en dialog med sundhedsmyndighederne, så midlet måske allerede kan benyttes efter kun ét andet behandlingsforløb.

Penge
Spar Nord: Genmab blev den helt store vinder i maj
"Hvis man kan rykke det frem til efter ét behandlingsforløb, så øger selskabet patientpopulationen meget, og det er vigtigt for at indfri markedsestimaterne," siger han.

De offentliggjorte data giver derfor også anledning til, at Sydbanks analytiker vil hæve topsalgspotentialet for Darazalex, der klarer sig bedre end andre midler, hvis man sammenligner på tværs af studier.

"Man skal være varsom med at sammenligne midler på tværs af studier, men hvis man sammenligner Darazalex med andre midler i samme kombination, så fremstår Darazalex som det bedste i klassen," siger Søren Løntoft.

Markedet havde ventet, at Genmab ville diske op med meget stærke data på konferencen i Chicago, men alligevel overraskede biotekselskabet positivt.

"Der er også nogle pæne responsrater og en fornuftig sikkerhedsprofil, og det er meget positivt. Det er måske en spids bedre end ventet," siger Søren Løntoft.

Senere på ugen kan investorerne se frem til, at biotekselskabet præsenterer yderligere data fra Pollux-studiet, der ligesom Castor-studiet er meget vigtigt for Genmab.

Umiddelbart efter børsåbningen stryger Genmab-aktien frem med 3,4 pct. til 1283 kr. - endnu en kursrekord.

/ritzau/FINANS


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis