Der er fredag grønne tal på tværs af Europa, men det danske marked tynges af fald til indekstunge aktier som Novo Nordisk.
Novo-aktien falder ved middagstid 0,9 pct. til 355 kr. uden selskabsspecifikt nyt, hvilket er med til at sende C25-indekset ned med 0,3 pct. til 1146,40, mens de ledende indeks i Frankrig, Storbritannien og Tyskland stiger 0,3-0,9 pct.
- Pharma- og biotekselskaberne er lidt nede i dag, og de vægter mere i Danmark end i Europa, så det er forklaringen, lyder vurderingen fra Mads Zink, de er chefhandler hos Danske Bank.
- Biotek faldt også i USA i går, og det er det, som smitter af på Europa. Der købes lidt mere cyklisk i dag - men uden at der er en sektorrotation, som vi så for et par uger siden, siger han til Ritzau Finans.
Sektormodvinden ser også ud til at ramme Genmab, der torsdag fik godkendt Darzalex i USA i kombination med Velcade, Thalidomid og Dexamethason til behandling af nydiagnosticerede med knoglemarvskræft. Aktien falder 1,3 pct. til 1399,50 kr.
VESTAS AFSKEDIGER 589 PÅ VINGEFABRIKKER
I bunden af det danske eliteindeks ligger Vestas med et fald på 1,5 pct. til 540 kr. Selskabet har fredag kunnet fortælle, at det vil afskedige 590 timelønnede på vingefabrikker i Danmark og Tyskland.
Flere finanshuse har justeret på deres kursmål for Demant, efter at koncernen torsdag nedjusterede forventningerne efter det hackangreb, som ramte høreapparatkoncernen i starten af september.
Blandt andet har Jyske Bank sænket kursmålet til 190 kr. fra 210 kr. for aktien, der fredag falder 0,3 pct. til 176,65 kr.
- Der er stor bekymring for, hvor meget det påvirker salget i 2020. Der er stadig en kæmpe usikkerhed, og det gør, at mange holder sig lidt væk, indtil vi får lidt mere klarhed over det, lyder det fra Mads Zink.
Mærsk har for sjette uge i træk måtte se raterne på containerfragten mellem Asien og Europa falde. Samlet er raterne faldet 27 pct. Det er dog ikke noget, som påvirker Mærsk-aktierne fredag, hvor B-aktien stiger 0,7 pct. til 7684 kr.
SEB har løftet kursmålet for Ambu med 13 pct. til 145 kr. og gentaget anbefalingen "køb". Aktien stiger 0,2 pct. til 114,95 kr.
Nordea stiger 0,6 pct. til 48,18 kr., til trods for at Credit Suisse har sænket anbefaling af aktien til "neutral" fra "outperform".
EN LILLE GENREJSNING TIL SANTA FE
Blandt sidepapirerne er Santa Fe fredag i god gænge. Aktien stiger 10,4 pct. til 1,32 kr. efter fald på samlet 45 pct. de seneste to dage. Onsdag solgte det tidligere ØK sine flytteaktiviteter for 1 mio. euro, og sporet er nu lagt for en afvikling af selskabet.
Mediet InsideBusiness har fredag opsnappet fra anonyme kilder, at NKT har hyret storbanken JPMorgan til at afsøge markedet for købere til frretningsenheden Photonics, hvilket sender aktien op med 4,7 pct. til 126 kr.
Spar Nord-aktien falder 0,6 pct. til 62 kr. Fredag har Jyllands-Posten Erhverv kunnet fortælle, at banken venter med at indføre negative renter for sine private kunder.
Finanshuset Bryan Garnier har løftet sit kursmål for Zealand Pharma-aktien til 207 kr. fra 192., mens den positive anbefaling "køb" gentages. Aktien falder dog fredag 0,3 pct. til 184 kr.
/ritzau/FINANS