ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Aktieanalysechef: Derfor fyrer Siemens Gamesa og Vestas 1190 medarbejdere

Fredag formiddag har Vestas meddelt, at 590 produktionsarbejdere i Lem i Vestjylland og i Tyskland mister deres job.

Torsdag var det hovedkonkurrenten i form af Siemens Gamesa, der fyrede 600 medarbejdere.

Det sker i en tid, hvor ordrebøgerne ifølge Sydbanks aktieanalysechef, Jacob Pedersen, er fyldt til bristepunktet.

"Det er jo lidt paradoksalt, at man fyrer i en periode, hvor der er nok at lave," siger Jacob Pedersen.

Han vurderer, at årsagen til fyringerne skal findes i priserne, som de to vindmøllegiganter får for deres produkter.

Virksomheder
Vestas i stor fyringsrunde: Siger farvel til 590 ansatte i Danmark og Tyskland
"Selvom priserne ikke er under noget alvorligt pres, så er de ikke steget helt vildt og blodigt efter det store prisfald, vi så for nogle år siden."

Udfordringer på nærmarkedet

Derfor er det ifølge analytikeren nødvendigt for selskaberne, at de holder deres omkostninger på et minimum. Han forklarer, at Vestas konstant er i en såkaldtcost out-øvelse, hvor man skærer til, hvor man kan.

"Der er ikke råd til overflødigt fedt, så det er det, der bliver skåret væk," siger Jacob Pedersen.

I meddelelsen forklarer Vestas, at arbejdet med at drive energiomstillingen, introducere nye produkter, der kan sænke omkostningerne ved vedvarende energi, samt voksende krav fra kunderne, betyder ændringer i selskabets portefølje i et historisk højt tempo.

Ifølge Jacob Pedersen skal forklaringen på de 590 fyringer dog også findes i Tyskland, hvor man har ændret på måden, man sælger vindprojekter på. Det har betydet, at det tyske vindmarked "stort set er kollapset", fortæller analytikeren.

"Det er de ting, der bliver produceret til nærmarkedet, hvor Vestas nu skærer fra."

Vil styrke produktportefølje

Den spansk-tyske vindmøllegigant er danske Vestas' største konkurrent om at være verdens største vindmølleproducent, og ifølge en meddelelse i går, var årsagen til de mange afskedigelser, at Siemens Gamesa planlægger at tilpasse selskabets aktiviteter i Danmark for at styrke sin produktportefølje og konkurrenceevne.

Virksomheder
Siemens Gamesa-direktør: "Landvindsmarkedet er ekstremt udfordret i øjeblikket"
"Landvindmarkedet er ekstremt udfordret i øjeblikket. Så for at være en bæredygtig spiller er det vigtigt at optimere teknologi og ens værdikæde. Og det skal ske hurtigt og hele tiden, hvis man skal adressere markedsforholdene. Vi må justere vores produktion,” sagde adm. direktør i Siemens Gamesa, Andreas Nauen torsdag.

Han beskrev dog samtidig fremtiden for vindenergien som yderst lovende. 

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis