Opdateret 13.05Uændrede forventninger hos Demant oven på en hektisk periode er mandag middag med til at skabe lettelse blandt investorerne, der har sendt høreapparatkoncernen til tops i C25-indekset.
Også Pandora ligger pænt til, mens Drilling sætter sig muligvis påvirket af en lavere oliepris.
C25-indekset stiger 0,1 pct. til 1210,32 og lægger dermed an til endnu en lukkerekord oven på en gevinst på 0,7 pct. fredag.
DEMANT FASTHOLDER
Det er Demant, der er det store samtaleemne mandag, efter at producenten af høreapparater og headsets har offentliggjort en periodemeddelelse for tredje kvartal.
Demant, der suser op med 6,2 pct. til 203 kr., fastholder i forbindelse med sin periodemeddelelse sine forventninger til hele 2019. Dermed venter selskabet fortsat et driftsresultat før renter og skat (EBIT) på 2,0-2,3 mia. kr. i hele 2019.
Demant måtte den 26. september nedjustere sine forventninger som en konsekvens af det hackerangreb, der ramte selskabet i starten af september.
- Når jeg kigger tilbage på en ekstremt hektisk periode for koncernen, er jeg glad for at kunne konstatere, at vi nu har genetableret vores it-infrastruktur, og at genetableringen af forretningen skrider hurtigt fremad, siger Søren Nielsen, Demants administrerende direktør.
Også på aktiemarkedet er der tilfredshed med indsatsen.
- Der hersker lettelse over, at det lader til, at Demant har ramt rigtigt i forhold til effekterne af hackerangrebet. Der er ingen ændringer i forhold til det, siger aktierådgiver i Jyske Bank Martin Munk til Ritzau Finans.
Demants danske branchefælle GN Group følger med op med en stigning på 0,8 pct. til 312,30 kr. Pandora stiger 1,9 pct. til 281,10 kr. efter tre børsdage med fald, mens Drilling taber 1,4 pct. til 403,80 kr. ifølge Martin Munk muligvis påvirket af lidt gevinsthjemtagning. Aktien nåede i sidste uge det højeste niveau siden august.
ANALYSELØFT TIL NOVO OG MÆRSK
En række justeringer fra bankerne sætter også præg på handelen.
Kursmålet for aktien i A.P.Møller-Mærsk blev fredag løftet knap 7 pct. til 9500 kr. fra førhen 8900 kr. af investeringsbanken SEB Equities. Anbefalingen af aktien fastholdes på "hold".
Mærsk-aktierne får også løftet kursmålet til 11.194 kr. fra 9484 kr. af Credit Suisse, der fastholder købsanbefalingen "outperform".
Rederiets B-aktie vinder 1,4 pct. til 9674 kr.
Britiske Barclays har derimod ikke så meget held til at løfte Novo-aktien. Banken løfter anbefalingen af Novo Nordisk til "overvægt" fra "ligevægt", og skruer kursmålet op med hele 110 kr. til 445 kr. fra 335 kr. Novo falder ikke desto mindre 0,3 pct. til 389,40 kr.
RIFT OM ZEALAND OG VELOXIS
Blandt sidepapirerne har Zealand Pharma fået løftet kursmålet markant til 272 kr. fra 187 kr. af Nordea, der fastholder anbefalingen "køb".
Zealand stiger 5,7 pct. til 243,40 kr., men overgås af et andet biotekpapir, Veloxis, der bare stiger og stiger tilsyneladende uden bagvedliggende nyt.
Aktien ligger mandag middag 11 pct. højere i 7,29 kr., og er steget 91 pct. siden en opjustering i slutningen af oktober. Set siden nytår er aktien steget over 230 pct., og er mere end tredoblet i værdi, og markedsværdien ligger nu på 12,7 mia. kr., og ikke langt fra markedsværdien på C25-selskabet, FLSmidth. Omsætningen venter Veloxis lander på 75-82 mio. dollar i år, svarende til 505-554 mio. kr.
For Bang & Olufsen, der ligger uændret i 36,84 kr., byder mandagen på organisationsændringer, hvilket selskabet begrunder med ønsket om at styrke det globale salgsfokus.
Ændringen betyder, at selskabets tre regionale salgsdirektører for henholdsvis Europa, Mellemøsten og Afrika (EMEA), Kina samt Nordamerika fremover kommer til at rapportere direkte til administrerende direktør Kristian Teär.
Som konsekvens af ændringen fratræder vicedirektør og chef for Brand & Markets, John Mollanger.
/ritzau/FINANS