Den optrappede konflikt på Krim-halvøen i Ukraine smitter af på aktiemarkederne over hele Europa, som på ugens første dag er præget af fald over hele linjen.
Det brede europæiske Stoxx 600-indeks falder mandag middag 1,7 pct. til 332,3.
I London falder FTSE 100-indekset 1,7 pct. til 6696,6. Syd for den danske grænse er faldet en smule større, og handlerne kan ved middagstid notere sig, at det tyske DAX-indeks falder 2,6 pct. til 9435,6.
Østpå er de russiske aktier hårdt ramt af konflikten på Krim-halvøen og falder mandag 10,3 pct. målt på det russiske Micex-indeks.
Rublen under pres
Den russiske rubel svækkes ligeledes af konflikten til 50,25 per euro, som er det laveste niveau, siden euroen blev indført. Det har fået den russiske centralbank til at hæve renten til 7,0 pct. fra 5,5 pct. for at undgå kapitalflugt.
I bunden af Europa finder man Frankrigs næststørste bank, Société Générale, der er den udenlandske bank med det største filialnet i Rusland.
Aktien falder mandag middag 6,2 pct. til 45,4 euro. Société Générale står ikke alene blandt de finansielle selskaber som i gennemsnit må notere et fald på 2,4 pct. under Stoxx 600-indekset.
Den franske bilfabrikant Renault placerer sig også nederst blandt de europæiske aktier, hvilket kommer af, at Rusland er bilproducentens tredjestørste marked efter Frankrig og Brasilien.
Renault-aktien falder 5,0 pct. til 68,6 euro, men de europæiske bilproducenter generelt er hårdt ramt og i gennemsnit taber 2,5 pct. mandag middag.
Carlsberg med i bunden
Danske Carlsberg befinder sig ligeledes tæt på bunden af Europa med et fald på 6,1 pct. til 536 kr.
Faldet kommer også af konflikten østpå, da bryggerikoncernen henter en stor del af sin indtjening i Rusland og også har Ukraine som et vigtigt marked.
I toppen af Europa glimter Randgold Resources med en stigning på 3,8 pct. til 4927 pence. Selskabet nyder ligesom en række andre råvareselskaber godt af stigende guldpriser.
Mandag koster en troy ounce guld 1344 dollar mod 1320 dollar fredag ved børslukketid.
Endelige PMI-tal
På nøgletalsfronten har mandagen budt på det endelige europæiske PMI-indeks for industrien i februar, som landede stort set som ventet. Indekset viste 53,2, hvilket var en anelse over forventningen på 53, som også var niveauet i den første opgørelse.
På makrofronten kommer der senere på eftermiddagen et par interessante amerikanske nøgletal i form af udviklingen i den personlige indkomst og privatforbruget i januar. Her ventes der ifølge Bloomberg News stigninger på henholdsvis 0,1 pct. og 0,2 pct.
Derudover bliver februars tal for det amerikanske ISM-indeks for industrien opgjort. Her ventes der ifølge Bloomberg News en stigning til 52,0 fra 51,3 i januar.
/ritzau/FINANS