ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Aktier i Europa: Tysk bryllupsdialog sender flere bankaktier op

Flere europæiske banker ligger med pæne stigninger mandag, efter at Commerzbank og Deutsche Bank har bekræftet, at de er i dialog om en mulig fusion.

Meldingen fra de to tyske bankgiganter kom søndag oven på en længere periode med gisninger og rygter i medierne, som mente at vide, at der netop blev brygget på en sammenlægning.

Finans
I dag får Danske Bank ny bestyrelse: “Det er et udtryk for, at der er renset ud”
- Vi overvejer strategiske muligheder, og vi bekræfter, at vi fører drøftelser med Commerzbank, skriver Deutsche Bank i en pressemeddelelse ifølge nyhedsbureauet dpa.

Deutsche Bank understreger, at der ikke er nogen garanti for, at det ender med en aftale. Commerzbank siger også, at de to banker er enige om "at indlede forhandlinger i dag" om en mulig fusion.

På børsen i Frankfurt reagerer Deustche Bank-aktien med en stigning på 3,9 pct., samtidig med at Commerzbank stiger 6,6 pct. Sidstnævnte er i øvrigt den mest stigende aktie i det brede Stoxx 600-indeks, som samlet stiger 0,1 pct.

Nyheden om et muligt forestående bryllup mellem to af Europas største banker er også med til at understøtte kontinentets andre banker, og blandt andet Banco BPM stiger 4,4 pct., Unicredit stiger 3,2 pct. og Caixabank stiger 3,1 pct.

Alt er dog ikke lutter lagkage for samtlige banker i Europa, da ING Groep, en af Hollandsk allerstørste banker, falder 2,4 pct. oven på en negativ melding fra Banca d'Italia, Italiens centralbank.

Bloomberg News skriver, at ING ikke har kunnet leve op til en anti-hvidvaskundersøgelse, og derfor frabeder Banca d'Italia, at ING starter forretning med nye italienske kunder. Den dårlige nyheder kommer, efter at ING tidligere har fået kritik for ikke at gøre nok for at undgå hvidvask.

/ritzau/FINANS


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis