Når Danske Bank i dag mandag får ny bestyrelse, er det et udtryk for, at banken har fortsat det, som direktør i Finanstilsynet Jesper Berg tidligere har kaldt en drakonisk udskiftning af ledelsen i landets største bank.
Det vurderer Mads Thinggaard, der er aktieanalytiker ved norske ABG Sundal Collier.
Han henviser til, at den tidligere adm. direktør Thomas Borgen forlod banken i oktober som følge af hvidvasksagen. Ole Andersens periode som formand i Danske Bank fik en ende på en ekstraordinær generalforsamling i december.
“Banken kan helt sikkert bruge udskiftningen i bestyrelsen til at sige, at det er et udtryk for, at der er renset ud, og at det er endnu et skridt væk fra hvidvasken,” siger Mads Thinggaard, der dog samtidig påpeger, at der ikke er noget “uforventet” ved bestyrelsesudskiftningen.
“Det lå i kortene”, understreger han.
Mister kontinuitet
Når punkt fire på dagsordenen for generalforsamlingen er afsluttet – valg af medlemmer til bestyrelsen – vil den tidligere hollandske finansminister Gerrit Zalm, tidligere topchef i Topdanmark, Christian Sagild, og Oslo Børs’ nuværende direktør Bente Avnung Landsnes have sikret sig en plads i bestyrelseslokalet i Danske Bank.
“Det er klart, at der er jo et brud, men det er jo også det, der er formålet med det nye formandskab, så det ser jeg ikke som det store problem,” siger han.
Samtidig er der genvalg til Carol Sergant, der ellers havde meddelt, at hun trak sig fra bestyrelsen.
Mads Thinggaard vurderer, at flere udskiftninger på bestyrelsesposterne i løbet af nogle måneder får betydning for bestyrelsens arbejde.
“Det er klart, at man mister noget kontinuitet, når der bliver lavet flere udskiftninger i bestyrelsen inden for kort tid. Til gengæld har bestyrelsen opfordret Carol Sergeant til at søge genvalg, hvilket jeg ser som et udtryk for, at man vil sikre netop kontinuiteten,” siger Mads Thinggaard.
Mangler adm. direktør
Siden oktober har Jesper Nielsen været udnævnt til midlertidig adm. direktør for Danske Bank, efter at Thomas Borgen stoppede. Jacob Aarup-Andersen, der var udset til at overtage posten, blev afvist af Finanstilsynet på grund af manglende erfaring fra visse af bankens forretningsområder.
I december sagde Karsten Dybvad, at der vil gå tid, før han vil kunne præsentere en ny adm. direktør:
“Jeg vil se på det, og bestyrelsen vil se på det med friske øjne, så der vil også gå lidt tid. Men det skal være den rigtige adm. direktør, en der kan være med til at føre banken frem til den situation, hvor der er fuld tillid, og man ikke mere tænker over, om man kan have tillid til Danske Bank. For selvfølgelig skal man kunne det,” sagde Karsten Dybvad til Børsen efter den ekstraordinære generalforsamling.
Han understregede, at det er vigtigt at genskabe tilliden til Danske Bank efter hvidvasksagen. Fra 2007 til 2015 strømmede der mere end 1500 mia. kr. gennem bankens estiske filial, uden at banken havde ordentligt styr på transaktionerne.
“Det er simpelthen den vigtigste opgave for bestyrelsen, ledelsen og medarbejderne. Det er først og fremmest en ledelsesmæssig opgave, for man har jo kunnet se, at det, der har skabt situationen, er, at man har reageret for langsomt og ikke effektivt nok, på det der skete i Estland,” lød det fra Karsten Dybvad.
Sagen undersøges i øjeblikket af myndigheder i flere lande.
Generalforsamlingen starter klokken 15.00 mandag i Tivoli Congress Center i København.