ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Aktier: Billig olie sender Mærsk til bunden i rødt C20

Det danske aktiemarked har fredag lagt svagt fra land. C20 Cap falder efter kort tid handel med 0,7 pct. til indeks 814,55. Torsdag endte C20 Cap-indekset marginalt lavere.

Politik
Opec-møde udløser olieprisfald
"Olieprisen vil fortsat være i fokus, mens at en række analysehuse har ændret og indledt dækningen af en håndfuld danske selskaber," sagde Ole Kjær Jensen, afdelingschef i Sydbank, til Ritzau Finans forud for handelsstart.

Indeksene i Frankrig og Storbritannien oplever samme skæbne som herhjemme og falder begge med 0,2 pct., mens det tyske DAX-indeks stiger 0,1 pct.

Carlsberg og Rusland


Ole Kjær Jensen vurderer, at Carlsberg muligvis kan komme i fokus, da de faldende oliepriser presser den russiske rubel og dermed også det danske bryggeri, der har stor aktivitet i Rusland.

Virksomheder
Carlsberg-top mister to nøglepersoner - ny chef for Rusland
Carlsbergs B-aktie er på ugens sidste børsdag åbnet 0,9 pct. lavere til 533 kr.

A.P. Møller-Mærsk er fortsat tynget af de kraftigt dykkende oliepriser. Fredag er olieprisen faldet yderligere 0,6 pct. til 72,12 dollar for en tønde Brent. Til gengæld bakkes Mærsk-aktien op af det tyske børshus Berenberg, som har indledt dækning af aktien med anbefalingen "køb" og et kursmål på 18.000 kr.

"A.P. Møller-Mærsk er værdisat med en stor og uforklarlig rabat i forhold til deres sum-of-the-parts-værdi," konstaterer Berenberg og tilføjer blandt andet, at indtjeningsforventningerne til næste år er sænket med 10 pct. over det seneste år og med 15 pct. over de seneste to år, men det kan ændre sig.

Mærsks B-aktie oplever det største fald på C20 Cap på 3,3 pct. til 12.190 kr.

Købsanbefaling på TDC


Ligeledes har det franske finanshus Société Générale indledt dækningen af TDC-aktien med anbefalingen "køb" og et kursmål på 60 kr. TDC steg torsdag med 0,4 pct. til 48,96 kr.

Penge
Goldman Sachs ser TDC nå uhørt høj kurs
Det amerikanske kreditvurderingsinstitut Moody's har løftet sin langsigtede vurdering af Danske Bank til "A3" fra tidligere "Baa1".

"Moody's løfter kreditvurderingen af Danske Bank, fordi den nye vurdering reflekterer de positive tendenser og forbedringer inden for rentabilitet i banken," siger Moody's i en kommentar.

Danske Bank handles 0,1 pct. højere til 169,4 kr.

Coloplast får sænket sin anbefaling til "undervægt" hos Morgan Stanley, der tidligere har haft den neutrale "equalweight"-anbefaling af aktien. Aktien indleder dagen med et fald på 2,9 pct. til 512 kr.

Flere SAS-stigninger


Udenfor eliteindekset er SAS i løbet af den seneste uge steget med 20,6 pct., og flyselskabet nyder i øjeblikket godt af de lave oliepriser. Samtidig kan flyselskabet glæde sig over, at Nordea har hævet kursmålet af aktien til 11,62 kr. fra tidligere 8,83 kr.

Virksomheder
SAS-aktien er steget 23 pct på en uge
SAS-aktien stiger fredag med 1,6 pct. til 12,5 kr.

Vestjysk Bank har ansat Jan Ulsø Madsen som administrerende direktør. Direktionen består herefter af administrerende bankdirektør Jan Ulsø Madsen og bankdirektør Michael Nelander Petersen, oplyser banken.

Vestjysk Bank-aktien falder 2,8 pct. til 10,4 kr.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis