Demant er gået til bunds tirsdag morgen, efter at høreapparatkoncernen har meddelt, at det fortsat ikke kan gøre regningen op efter cyberangrebet for et par uger siden.
Flere systemer er genetableret og genaktiveret, men der er også forretningskritiske systemer, som først vil komme op at køre igen senere denne måned.
Demant falder 3,3 pct. til 185,60 kr. og trækker mest ned i C25-indekset, der ligger 0,1 pct. lavere i 1137,40.
NOVO HÆVET
Imens trækker Novo Nordisk godt op i det samlede C25-regnskab med en stigning på 1,8 pct. til 340 kr.
Fremgangen kommer, efter at aktien er blevet løftet til "køb" hos amerikanske Citi.
Opjusteringen sker blandt andet på baggrund af resultaterne af en stor rundspørge, Citi har foretaget blandt læger og sygesikringer om synet på Novos nye diabetespille, oral Semaglutid, der nærmer sig en markedsføring i USA, hvis myndighederne godkender pillen senere i år.
Dertil kommer stærkere vækstudsigter uden for USA, ligesom der kommer vigtige data fra studier i fedme og ikke-alkoholisk fedtlever i løbet af første halvår 2020.
- Når alle disse faktorer lægges sammen giver det en gennemsnitlig vækst i resultatet per aktie på 16 pct. over fem år, estimatet ligger 20 pct. højere end konsensus, og giver en nutidsværdi af aktien på mindst 450 kr., hedder det i notatet.
Citi sætter dog et kursmål på 415 kr.
Også Lundbeck er blevet løftet af ABG oven på mandagens opkøb af Alder Biopharmaceuticals for 13 mia. kr.
ABG Sundal Collier har hævet til det neutrale "hold" fra "sælg". Mandag endte Lundbeck med at falde 0,6 pct. til 235,10 kr., til trods for at aktien kort efter middagstid lå hele 8,8 pct. højere oven på milliardopkøbet. Tirsdag åbner ligger aktien yderligere 0,7 pct. lavere i 233,50 kr. efter et kvarters handel.
NORDEA BEKRÆFTER KRAV FRA SKATTESTYRELSEN
Blandt bankerne har investorerne rettet blikket mod Nordea og Danske Bank.
Nordea bekræftede kort inden børslukningen mandag, at banken er blevet mødt med et krav på 900 mio. kr. fra Skattestyrelsen i sagen om refusion af udbytteskat. Aktien i Nordea er tirsdag åbnet 1,2 pct. lavere i 48,77 kr.
Danske Bank, der falder 1,3 pct. til 99,92 kr., lancerede mandag aften et obligationssalg for samlet 1,75 mia. dollar ifølge Bloomberg News. En del af obligationerne løber frem til september 2020, mens resten har en løbetid på seks år og derfor udløber i december 2025.
VÆKST HOS CHEMOMETEC
Blandt sidepapirerne falder Chemometec 2 pct. til 148,60 kr. trods et årsregnskab præget af fremgang.
Desuden ventes resultaterne også forbedret i 2019/20, hvor ledelsen spiller ud med forventninger om en omsætning på 193-202 mio. kr. og et driftsresultat EBITDA på 60-66 mio. kr.
Sidste regnskabsår tjente Chemometec 54 mio. kr. målt på EBITDA-resultatet ud af en omsætning på 175,5 mio. kr.
NNIT, der er åbnet 0,9 pct. højere i 75,30 kr., har sikret sig en femårig aftale med energikoncernen Norlys om drift og udvikling af centrale it-systemer.
/ritzau/FINANS