Hvis man spekulerer i bitcoin uden at oplyse sin gevinst til Skat, er der god grund til at tro, at man kan ende i samme modvind hos Skat som Uber-chaufførerne.
Det betyder, at man kan komme til at stå med en opkrævning eller i værste fald risikere en regulær straf, hvis man ikke indberetter, det man tjener, til Skat.
Og det gælder også de handler, der ligger tilbage i tiden.
Sådan forklarer Payam Samarghandi, der er advokatfuldmægtig hos Horten og beskæftiger sig med kryptovalutaer.
”Når retstilstanden er så uforudselig, er der højst sandsynligt danskere, der er skattepligtige af deres bitcoin-avancer, men som undlader at selvangive beløbene i troen om, at de er skattefritaget. Hvis det viser sig, at de er skattepligtige, kan det i teorien ende med strafansvar," siger han.
Det skyldes, at fortjenester på bitcoin ifølge en afgørelse fra skatterådet i 2014 ikke er skattepligtig, medmindre der er tale om spekulation. Spekulationsbegrebet er dog ikke nærmere defineret, og det kan også være svært at bevise, hvornår der er tale om spekulation.
På den måde har mange mennesker siden 2014 lænet sig op ad afgørelsen fra Skatterådet uden at kende deres egentlige beskatningsansvar af deres bitcoins.
Har ikke eget felt
Også mange Uber-chauffører undlod at indberette indkomst til Skat, fordi de gik ud fra, at de ikke var skattepligtige. Det blev dog senere fastslået, at det var de.
På nuværende tidspunkt er det ifølge Skat ikke muligt at sige, om danske skatteydere eller virksomheder endnu har betalt skat af deres fortjeneste på bitcoin.
"Gevinster på baggrund af bitcoins har ikke sit eget felt i selvangivelsen, derfor er det ikke muligt for Skat at vide, om der er nogen danske skatteydere eller virksomheder, der har betalt skat heraf," lyder det i et skriftligt svar fra Skat.
Konsekvenser kan være alvorlige
Den nuværende juridiske situation omkring bitcoinbeskatningen er ifølge Payam Samarghandi usikker, og det bekymrer advokaten, der har flere klienter, som ejer bitcoin.
De høje stigninger i særligt sidste halvår af 2017 har skabt et enormt stort fokus på bitcoin og kryptovalutaer. Det har givet anledning til, at Skatterådet endnu engang ser på beskatningen af den populære digitale valuta.
Skatterådet tager stilling til konkrete sager, som kan få principiel betydning, og det er netop en af Payam Samarghandis klienters sager, der skal vendes i Skatterådet. Det forventes, at afgørelsen tager stilling til spekulationsbegrebet og dermed skattespørgsmålet i den konkrete sag.
”Med den nuværende lovgivning kan bitcoin-ejere ikke selv forudsige deres retsstilling, og det er et problem, for konsekvenserne kan være så alvorlige, at det i teorien kan ende med strafansvar. Derfor er min forhåbning, at Skatterådets afgørelse vil bidrage til at skabe klarhed på området,” siger han.
Afgørelsen forventes at lande i februar 2018, og den principielle karakter vurderes at få stor betydning for beskatningen af bitcoin fremadrettet.
Svært at få fat i oplysninger
Ifølge Payam Samarghandi er det juridisk lige så sandsynligt, at man fastslår, at bitcoin-spekulanter er skattepligtige af deres gevinst, som da man fastlod, at Uber-chaufførrer var skattepligtige af deres indkomst.
Den største forskel her er dog, at det kan blive sværere at få fat i de oplysninger, der skal bruges til at beregne og efterfølgende opkræve den ubetalte skat.
”Normalt kan myndighederne rekvirere oplysninger fra en central enhed. F.eks. en bank, hvis der er tale om handel med børsnoterede aktier. Bitcoin – og andre kryptovalutaer – er dog kendetegnet ved at være baseret på et decentralt peer-to-peer system, der ikke administreres af nogen central enhed, myndighederne kan rette henvendelse til. Det kan give nogle vanskeligheder, når gevinster og tab skal dokumenteres,” lyder det fra advokaten.
”De seneste meldinger fra EU viser dog, at der er stor opmærksomhed på dette område,” fortsætter han.
Det decentrale system har ikke nogen øverste myndighed. Det hele ligger i stedet i teknologien, og der er ikke noget fysisk sted, man kan henvende sig, for at få informationerne ud.
De mange Uber-chauffører, som har fået opkrævninger fra Skat, blev opkrævet skat, efter de hollandske skattemyndigheder videregav oplysninger om chaufførerne fra Ubers hovedkontor i Holland til Skat i Danmark.
Det blev i første omgang udelukket, at det kunne ske, men siden har Skat altså fået udleveret oplysningerne.
Skal under hvidvaskloven
Den udvikling har Payam Samarghandi dog svært ved at se ske, når det handler om kryptovalutaer.
”Uber havde på forhånd identificeret deres chauffører og registreret deres køreture. Det er ikke tilfældet med bitcoin, som ikke er styret af nogen central enhed, der registrerer brugerne. Hvis du køber en bitcoin og sælger den til din kollega i morgen, hvem skal man pålægge at oplyse om de ting?,” siger han.
Det kan lettere ske, hvis man har handlet via f.eks. en børs, forklarer han.
”I USA har myndighederne for nyligt pålagt en bitcoin-børs at udlevere oplysninger om amerikanske statsborgere. EU behandler pt. et direktiv, der foreslår, at bl.a. bitcoin-børser skal omfattes af hvidvaskloven og dermed skal foretage kundekendskabsprocedurer på sine brugere,” siger han.
Tilbage i tiden
En ting er dog ifølge advokaten sikker: Hvis Skatterådet finder en måde at definere, hvad der er spekulation og finder frem til spekulanterne, så kan de være sikre på, at de skal betale skat. Det gælder også for handler, der ligger tilbage i tiden, og hvor man allerede har trukket sin gevinst ud.
Derfor kan afgørelsen fra Skatterådet potentielt få betydning for alle, der ejer eller har ejet bitcoin eller andre kryptovalutaer.
”Den skatterådsafgørelse, der kommer, indfører ikke nogen ny lov. Den siger bare, hvordan man skal tolke den eksisterende lov,” siger han og fortsætter:
”Skatterådets afgørelse er baseret på den nuværende lovgivning, og den kan derfor potentielt have store konsekvenser for danskere, der har eller påtænker at realisere deres bitcoin-gevinster. I den konkrete sag har min klient erhvervet bitcoin for et relativt lavt beløb på et tidligt stadie og af ideologiske årsager. Hvis Skatterådet vurderer, at han er skattepligtig, er mit kvalificerede bud, at de fleste danskere er skattepligtige,” siger han.
Han tilføjer, at han netop pga. det ideologiske vil opfordre sin klient til at tage sagen til domstolene, hvis Skatterådet når frem til, at han er skattepligtig.
En oplysningspligt
At man også kan blive opkrævet skat for handler tilbage i tiden, bekræftes af Skat:
”Det er generelt muligt for SKAT at genoptage skatteansættelser og gennemføre beskatning for afsluttede indkomstår, hvis genoptagelsesbetingelserne i skatteforvaltningsloven er opfyldt. Efter samme bestemmelser kan en skattepligtig også anmode om genoptagelse,” lyder det i et skriftligt svar til Børsen.
Ifølge Mads Hingelberg, partner hos Innovation Lab, der er eksperter i big data og teknologien bag bitcoin, er det nødvendigt med en form for oplysningspligt, hvis Skat skal kunne finde frem til de forskellige handler og transaktioner. Det gælder både, hvis man handler via en børs og hvis to personer handler med hinanden.
”Hvis staten ikke har en central database med folks blockchain-signaturer, hvilket svarer til kontonumre, så kan man ikke følge aktiviteten. Det er den eneste mulighed, staten har for at føre kontrol,” siger han.
Håndhævelse bliver svær
Det er dog langt fra sikkert, at sådan en oplysningspligt kommer, og håndhævelsen vil i praksis være meget svær, da alle kan lave lige så mange blockchain-signaturer som de ønsker, uden det kan spores, forklarer Mads Hingelberg.
Og så er det formentlig kun, hvis man kan spore pengestrømmene på folks almindelige bankkonti eller ved at finde frem til fysiske kontanter, at Skat kommer til at kunne få overblik over handlerne.
Han forklarer, at en børs ligesom Ubers hovedkontor, der er en serviceleverandør, i princippet vil kunne fortælle, hvem der handler via den børs. Men de vil kun kunne oplyse om de ”kontonumre”, der handles mellem. Hvis de numre ikke er koblet op på en person via en oplysningspligt, bliver det også her svært at koble de to ting op på hinanden.
”Det skyldes, at hele idéen med teknologien er, at man skal kunne være anonym, ved i princippet at kunne oprette et ny kontonummer for hver transaktion man laver. Men teknologien er også tilsvarende transperant for staten i forhold til virksomheder som rent faktisk indberetter, hvilke kontonumre med tilhørende navne og adresser de har udbetalt penge til eller modtaget penge fra,” siger han.
Det betyder, at man kan komme til at stå med en opkrævning eller i værste fald risikere en regulær straf, hvis man ikke indberetter, det man tjener, til Skat.
Og det gælder også de handler, der ligger tilbage i tiden.
Sådan forklarer Payam Samarghandi, der er advokatfuldmægtig hos Horten og beskæftiger sig med kryptovalutaer.
”Når retstilstanden er så uforudselig, er der højst sandsynligt danskere, der er skattepligtige af deres bitcoin-avancer, men som undlader at selvangive beløbene i troen om, at de er skattefritaget. Hvis det viser sig, at de er skattepligtige, kan det i teorien ende med strafansvar," siger han.
Det skyldes, at fortjenester på bitcoin ifølge en afgørelse fra skatterådet i 2014 ikke er skattepligtig, medmindre der er tale om spekulation. Spekulationsbegrebet er dog ikke nærmere defineret, og det kan også være svært at bevise, hvornår der er tale om spekulation.
På den måde har mange mennesker siden 2014 lænet sig op ad afgørelsen fra Skatterådet uden at kende deres egentlige beskatningsansvar af deres bitcoins.
Har ikke eget felt
Også mange Uber-chauffører undlod at indberette indkomst til Skat, fordi de gik ud fra, at de ikke var skattepligtige. Det blev dog senere fastslået, at det var de.
På nuværende tidspunkt er det ifølge Skat ikke muligt at sige, om danske skatteydere eller virksomheder endnu har betalt skat af deres fortjeneste på bitcoin.
"Gevinster på baggrund af bitcoins har ikke sit eget felt i selvangivelsen, derfor er det ikke muligt for Skat at vide, om der er nogen danske skatteydere eller virksomheder, der har betalt skat heraf," lyder det i et skriftligt svar fra Skat.
Konsekvenser kan være alvorlige
Den nuværende juridiske situation omkring bitcoinbeskatningen er ifølge Payam Samarghandi usikker, og det bekymrer advokaten, der har flere klienter, som ejer bitcoin.
De høje stigninger i særligt sidste halvår af 2017 har skabt et enormt stort fokus på bitcoin og kryptovalutaer. Det har givet anledning til, at Skatterådet endnu engang ser på beskatningen af den populære digitale valuta.
Skatterådet tager stilling til konkrete sager, som kan få principiel betydning, og det er netop en af Payam Samarghandis klienters sager, der skal vendes i Skatterådet. Det forventes, at afgørelsen tager stilling til spekulationsbegrebet og dermed skattespørgsmålet i den konkrete sag.
”Med den nuværende lovgivning kan bitcoin-ejere ikke selv forudsige deres retsstilling, og det er et problem, for konsekvenserne kan være så alvorlige, at det i teorien kan ende med strafansvar. Derfor er min forhåbning, at Skatterådets afgørelse vil bidrage til at skabe klarhed på området,” siger han.
Afgørelsen forventes at lande i februar 2018, og den principielle karakter vurderes at få stor betydning for beskatningen af bitcoin fremadrettet.
Svært at få fat i oplysninger
Ifølge Payam Samarghandi er det juridisk lige så sandsynligt, at man fastslår, at bitcoin-spekulanter er skattepligtige af deres gevinst, som da man fastlod, at Uber-chaufførrer var skattepligtige af deres indkomst.
Den største forskel her er dog, at det kan blive sværere at få fat i de oplysninger, der skal bruges til at beregne og efterfølgende opkræve den ubetalte skat.
”Normalt kan myndighederne rekvirere oplysninger fra en central enhed. F.eks. en bank, hvis der er tale om handel med børsnoterede aktier. Bitcoin – og andre kryptovalutaer – er dog kendetegnet ved at være baseret på et decentralt peer-to-peer system, der ikke administreres af nogen central enhed, myndighederne kan rette henvendelse til. Det kan give nogle vanskeligheder, når gevinster og tab skal dokumenteres,” lyder det fra advokaten.
”De seneste meldinger fra EU viser dog, at der er stor opmærksomhed på dette område,” fortsætter han.
Det decentrale system har ikke nogen øverste myndighed. Det hele ligger i stedet i teknologien, og der er ikke noget fysisk sted, man kan henvende sig, for at få informationerne ud.
De mange Uber-chauffører, som har fået opkrævninger fra Skat, blev opkrævet skat, efter de hollandske skattemyndigheder videregav oplysninger om chaufførerne fra Ubers hovedkontor i Holland til Skat i Danmark.
Det blev i første omgang udelukket, at det kunne ske, men siden har Skat altså fået udleveret oplysningerne.
Skal under hvidvaskloven
Den udvikling har Payam Samarghandi dog svært ved at se ske, når det handler om kryptovalutaer.
”Uber havde på forhånd identificeret deres chauffører og registreret deres køreture. Det er ikke tilfældet med bitcoin, som ikke er styret af nogen central enhed, der registrerer brugerne. Hvis du køber en bitcoin og sælger den til din kollega i morgen, hvem skal man pålægge at oplyse om de ting?,” siger han.
Det kan lettere ske, hvis man har handlet via f.eks. en børs, forklarer han.
”I USA har myndighederne for nyligt pålagt en bitcoin-børs at udlevere oplysninger om amerikanske statsborgere. EU behandler pt. et direktiv, der foreslår, at bl.a. bitcoin-børser skal omfattes af hvidvaskloven og dermed skal foretage kundekendskabsprocedurer på sine brugere,” siger han.
Tilbage i tiden
En ting er dog ifølge advokaten sikker: Hvis Skatterådet finder en måde at definere, hvad der er spekulation og finder frem til spekulanterne, så kan de være sikre på, at de skal betale skat. Det gælder også for handler, der ligger tilbage i tiden, og hvor man allerede har trukket sin gevinst ud.
Derfor kan afgørelsen fra Skatterådet potentielt få betydning for alle, der ejer eller har ejet bitcoin eller andre kryptovalutaer.
”Den skatterådsafgørelse, der kommer, indfører ikke nogen ny lov. Den siger bare, hvordan man skal tolke den eksisterende lov,” siger han og fortsætter:
”Skatterådets afgørelse er baseret på den nuværende lovgivning, og den kan derfor potentielt have store konsekvenser for danskere, der har eller påtænker at realisere deres bitcoin-gevinster. I den konkrete sag har min klient erhvervet bitcoin for et relativt lavt beløb på et tidligt stadie og af ideologiske årsager. Hvis Skatterådet vurderer, at han er skattepligtig, er mit kvalificerede bud, at de fleste danskere er skattepligtige,” siger han.
Han tilføjer, at han netop pga. det ideologiske vil opfordre sin klient til at tage sagen til domstolene, hvis Skatterådet når frem til, at han er skattepligtig.
En oplysningspligt
At man også kan blive opkrævet skat for handler tilbage i tiden, bekræftes af Skat:
”Det er generelt muligt for SKAT at genoptage skatteansættelser og gennemføre beskatning for afsluttede indkomstår, hvis genoptagelsesbetingelserne i skatteforvaltningsloven er opfyldt. Efter samme bestemmelser kan en skattepligtig også anmode om genoptagelse,” lyder det i et skriftligt svar til Børsen.
Ifølge Mads Hingelberg, partner hos Innovation Lab, der er eksperter i big data og teknologien bag bitcoin, er det nødvendigt med en form for oplysningspligt, hvis Skat skal kunne finde frem til de forskellige handler og transaktioner. Det gælder både, hvis man handler via en børs og hvis to personer handler med hinanden.
”Hvis staten ikke har en central database med folks blockchain-signaturer, hvilket svarer til kontonumre, så kan man ikke følge aktiviteten. Det er den eneste mulighed, staten har for at føre kontrol,” siger han.
Håndhævelse bliver svær
Det er dog langt fra sikkert, at sådan en oplysningspligt kommer, og håndhævelsen vil i praksis være meget svær, da alle kan lave lige så mange blockchain-signaturer som de ønsker, uden det kan spores, forklarer Mads Hingelberg.
Og så er det formentlig kun, hvis man kan spore pengestrømmene på folks almindelige bankkonti eller ved at finde frem til fysiske kontanter, at Skat kommer til at kunne få overblik over handlerne.
Han forklarer, at en børs ligesom Ubers hovedkontor, der er en serviceleverandør, i princippet vil kunne fortælle, hvem der handler via den børs. Men de vil kun kunne oplyse om de ”kontonumre”, der handles mellem. Hvis de numre ikke er koblet op på en person via en oplysningspligt, bliver det også her svært at koble de to ting op på hinanden.
”Det skyldes, at hele idéen med teknologien er, at man skal kunne være anonym, ved i princippet at kunne oprette et ny kontonummer for hver transaktion man laver. Men teknologien er også tilsvarende transperant for staten i forhold til virksomheder som rent faktisk indberetter, hvilke kontonumre med tilhørende navne og adresser de har udbetalt penge til eller modtaget penge fra,” siger han.
