Selvom kursen på diverse kryptovalutaer i lang tid er gået op, har flere af dem også taget markante dyk, ligesom mange af dem spås deciderede kollaps i fremtiden.
Derfor er der særligt én ting, du skal være opmærksom på, når det kommer til beskatningen, hvis du har købt dine bitcoins for at spekulere i dem – altså med ønsket om, at du skal sælge dem videre med fortjeneste.
Når du handler med bitcoin gælder hver transaktion for sig selv. Det betyder, at du ikke kan trække eventuelle tab fra dine gevinster og omvendt, som det f.eks. er tilfældet for aktier, hvor man ser på handlerne over et år.
Det får betydning, når du laver individuelle handler med enten tab eller gevinst.
”Mange ting er stadig uafklarede, men meget taler for, at hver handel er isoleret for sig. Det vil betyde, at man ikke kan få de to ting til at gå i nul med hinanden. Det er en stor skattemæssig ulempe der adskiller sig fra eksempelvis investeringer i aktier. Der kigger man på året,” siger Per Ørtoft, der er skatteekspert og revisor i revisionshuset Pwc.
Effekten forstærkes yderligere af, at skatten, du skal betale ved en gevinst på krypovalutaer, er væsentligt højere end det fradrag, du kan få ved tab. På aktier er skatten og fradraget ved henholdsvis gevinst og tab ens.
Skattemæssigt limbo
Bitcoin og kryptovaluta er nyt og usikkert i skattesammenhæng, og det har placeret kryptovalutaen i et limbo rent skattemæssigt.
Den er nemlig ikke en valuta, og heller ikke et finansielt produkt – i hvert fald ikke når det gælder bitcoin - og det placerer mange kryptovalutaer i en ”kasse”, der er beskattet efter Statsskatteloven fra 1922. Et tidspunkt lang tid før, der var tænkt på avancerede digitale valutaer som bitcoin.
Andre ting, der ryger i denne kategori, er investeringer i guld eller kunst. Vel og mærket også kun, hvis der er tale om spekulation.
Det betyder, at hvis du tjener penge på at spekulere i bitcoin, bliver det beskattet som personlig indkomst, hvilket ved betaling af topskat ender på op til 52 pct. Du får dog et såkaldt ligningsmæssigt fradrag svarende til ca. 26 pct., hvis du handler bitcoin med tab.
Det ligningsmæssige fradrag og topskattesatsen afhænger af ting som din kommune og din kirkeskat.
Investerer du i stedet i aktier, er din fortjeneste eller dit fradrag på enten 27 pct. eller 42 pct. alt efter, hvor mange penge du har tjent eller tabt ved at sælge aktier. Og satsen for skat og fradrag vil være den samme inden for det samme år, hvor der med bitcoin kan være forskel.
Skal betale skat ved lige stor gevinst og tab
Helt konkret vil det kunne komme til at betyde følgende:
Tjener du 100.000 kr. på bitcoin og betaler skat som personlig indkomst, ryger 52.000 kr. til skat. Taber du en måned efter 100.000 kr. på bitcoin og får et ligningsmæssigt fradrag på 26 pct., så kan du få fradrag svarende til 26.000 kr.
Det betyder, at du skal betale 26.000 kr. til Skat, selvom din gevinst og dit tab går i nul.
Han kalder det en speciel skattekonstellation, som stiller bitcoin-spekulanter sværere eller dårligere skattemæssigt, end dem der handler med aktier.
”Det specielle er, at hvis Skat kommer til at se sådan på det, at hver transaktion er for sig, så har du købt en ting med et formål, og den har sit liv, som så giver en gevinst eller et tab. Når du så køber en ny ting, så har den sit liv og giver en gevinst eller et tab,” siger Per Ørtoft.
Det hele forudsætter naturligvis, at ejeren af bitcoin har købt sin kryptovaluta for at spekulere i den. Definition af spekulation i bitcoin-sammenhæng forventes besluttet endeligt af Skatterådet i februar.
Svært argument
Traditionelt indebærer spekulation, at køberen har anskaffet sig noget, her bitcoin, med ønsket om at de bliver mere værd – og på sigt derfor sælge dem videre med fortjeneste. Det er dog fortsat usikkert, hvordan den definition præcis kommer til at lyde, og endnu mere hvordan det skal bevises, hvem der har spekuleret.
Ifølge Per Ørtoft kan det dog blive svært at skulle løfte bevisbyrden, hvis man ikke har bitcoin for at spekulere i at sælge dem videre med fortjeneste.
”Med bitcoin kan det være svært at sige, at man har dem fordi de er pæne og man vil hænge dem op på væggen som f.eks. et maleri. Bitcoin kan man have for at spekulere i eller for at handle varer for på nettet, og hvis man ikke har foretaget nogle handler med varer overhovedet eller man først har gjort det for nyligt, bliver det argument også svært at hive frem over for Skat,” siger han.
En sidste mulighed, som flere gange er fremhævet, er den gruppe af mennesker, der har købt bitcoin fra start, fordi de er interesserede i teknologien.
Store udsving i pris
Det er også af flere omgange blevet påpeget, at de store udsving i værdien af bitcoin, kan gøre dem svære at bruge som handelsmiddel, når man skal købe varer.
Ifølge Mads Hingelberg, der er partner hos Innovation Lab, der er eksperter i big data og bitcoin, er det dog særligt den lange transaktionstid, der gør bitcoins usandsynlige som betalingsmiddel.
”Det er svært at handle med, fordi det tager for lang til at gennemføre en transaktion. Vi kunne godt stå og kigge hinanden i øjnene i tre kvarter, men med mobilepay f.eks. tager betaling af en vare kun et øjeblik,” siger han.
De store udsving i prisen indikerer også, at der primært spekuleres i kryptovalutaen.
”Når prisen stiger og falder så meget, så indikerer det, at nogen spekulerer. En stor del af prisen har noget at gøre med den støj og de pludselige ændringer, vi ser,” fortæller han.
Han pepeger desuden, at kun ganske få steder i Danmark tillader at man kan købe varer med bitcoin.
Principiel betydning
Skatterådet har i 2014 afgjort, at bitcoin ikke skal beskattes, hvis der ikke er tale om spekulation. Men den massive stigning i særligt sidste halvdel af 2017 har kaldt på, at der igen bliver set på skattesiden af de mange investeringer.
Det er Skatterådet, der i februar 2018 forventes at skulle tage stilling til skattespørgsmålet og spekulationsbegrebet i en konkret sag, der vurderes at få principiel betydning for skat på bitcoin fremadrettet.
Derfor er der særligt én ting, du skal være opmærksom på, når det kommer til beskatningen, hvis du har købt dine bitcoins for at spekulere i dem – altså med ønsket om, at du skal sælge dem videre med fortjeneste.
Når du handler med bitcoin gælder hver transaktion for sig selv. Det betyder, at du ikke kan trække eventuelle tab fra dine gevinster og omvendt, som det f.eks. er tilfældet for aktier, hvor man ser på handlerne over et år.
Det får betydning, når du laver individuelle handler med enten tab eller gevinst.
”Mange ting er stadig uafklarede, men meget taler for, at hver handel er isoleret for sig. Det vil betyde, at man ikke kan få de to ting til at gå i nul med hinanden. Det er en stor skattemæssig ulempe der adskiller sig fra eksempelvis investeringer i aktier. Der kigger man på året,” siger Per Ørtoft, der er skatteekspert og revisor i revisionshuset Pwc.
Effekten forstærkes yderligere af, at skatten, du skal betale ved en gevinst på krypovalutaer, er væsentligt højere end det fradrag, du kan få ved tab. På aktier er skatten og fradraget ved henholdsvis gevinst og tab ens.
Skattemæssigt limbo
Bitcoin og kryptovaluta er nyt og usikkert i skattesammenhæng, og det har placeret kryptovalutaen i et limbo rent skattemæssigt.
Den er nemlig ikke en valuta, og heller ikke et finansielt produkt – i hvert fald ikke når det gælder bitcoin - og det placerer mange kryptovalutaer i en ”kasse”, der er beskattet efter Statsskatteloven fra 1922. Et tidspunkt lang tid før, der var tænkt på avancerede digitale valutaer som bitcoin.
Andre ting, der ryger i denne kategori, er investeringer i guld eller kunst. Vel og mærket også kun, hvis der er tale om spekulation.
Det betyder, at hvis du tjener penge på at spekulere i bitcoin, bliver det beskattet som personlig indkomst, hvilket ved betaling af topskat ender på op til 52 pct. Du får dog et såkaldt ligningsmæssigt fradrag svarende til ca. 26 pct., hvis du handler bitcoin med tab.
Det ligningsmæssige fradrag og topskattesatsen afhænger af ting som din kommune og din kirkeskat.
Investerer du i stedet i aktier, er din fortjeneste eller dit fradrag på enten 27 pct. eller 42 pct. alt efter, hvor mange penge du har tjent eller tabt ved at sælge aktier. Og satsen for skat og fradrag vil være den samme inden for det samme år, hvor der med bitcoin kan være forskel.
Skal betale skat ved lige stor gevinst og tab
Helt konkret vil det kunne komme til at betyde følgende:
Tjener du 100.000 kr. på bitcoin og betaler skat som personlig indkomst, ryger 52.000 kr. til skat. Taber du en måned efter 100.000 kr. på bitcoin og får et ligningsmæssigt fradrag på 26 pct., så kan du få fradrag svarende til 26.000 kr.
Det betyder, at du skal betale 26.000 kr. til Skat, selvom din gevinst og dit tab går i nul.
Læs også: Banker åbner for kryptoafkast
Hvis du i stedet handler aktier og har den samme gevinst og det samme tab, så går gevinst og tab i nul, og så skylder du ikke Skat noget.Han kalder det en speciel skattekonstellation, som stiller bitcoin-spekulanter sværere eller dårligere skattemæssigt, end dem der handler med aktier.
”Det specielle er, at hvis Skat kommer til at se sådan på det, at hver transaktion er for sig, så har du købt en ting med et formål, og den har sit liv, som så giver en gevinst eller et tab. Når du så køber en ny ting, så har den sit liv og giver en gevinst eller et tab,” siger Per Ørtoft.
Det hele forudsætter naturligvis, at ejeren af bitcoin har købt sin kryptovaluta for at spekulere i den. Definition af spekulation i bitcoin-sammenhæng forventes besluttet endeligt af Skatterådet i februar.
Svært argument
Traditionelt indebærer spekulation, at køberen har anskaffet sig noget, her bitcoin, med ønsket om at de bliver mere værd – og på sigt derfor sælge dem videre med fortjeneste. Det er dog fortsat usikkert, hvordan den definition præcis kommer til at lyde, og endnu mere hvordan det skal bevises, hvem der har spekuleret.
Ifølge Per Ørtoft kan det dog blive svært at skulle løfte bevisbyrden, hvis man ikke har bitcoin for at spekulere i at sælge dem videre med fortjeneste.
”Med bitcoin kan det være svært at sige, at man har dem fordi de er pæne og man vil hænge dem op på væggen som f.eks. et maleri. Bitcoin kan man have for at spekulere i eller for at handle varer for på nettet, og hvis man ikke har foretaget nogle handler med varer overhovedet eller man først har gjort det for nyligt, bliver det argument også svært at hive frem over for Skat,” siger han.
En sidste mulighed, som flere gange er fremhævet, er den gruppe af mennesker, der har købt bitcoin fra start, fordi de er interesserede i teknologien.
Store udsving i pris
Det er også af flere omgange blevet påpeget, at de store udsving i værdien af bitcoin, kan gøre dem svære at bruge som handelsmiddel, når man skal købe varer.
Ifølge Mads Hingelberg, der er partner hos Innovation Lab, der er eksperter i big data og bitcoin, er det dog særligt den lange transaktionstid, der gør bitcoins usandsynlige som betalingsmiddel.
”Det er svært at handle med, fordi det tager for lang til at gennemføre en transaktion. Vi kunne godt stå og kigge hinanden i øjnene i tre kvarter, men med mobilepay f.eks. tager betaling af en vare kun et øjeblik,” siger han.
De store udsving i prisen indikerer også, at der primært spekuleres i kryptovalutaen.
”Når prisen stiger og falder så meget, så indikerer det, at nogen spekulerer. En stor del af prisen har noget at gøre med den støj og de pludselige ændringer, vi ser,” fortæller han.
Han pepeger desuden, at kun ganske få steder i Danmark tillader at man kan købe varer med bitcoin.
Principiel betydning
Skatterådet har i 2014 afgjort, at bitcoin ikke skal beskattes, hvis der ikke er tale om spekulation. Men den massive stigning i særligt sidste halvdel af 2017 har kaldt på, at der igen bliver set på skattesiden af de mange investeringer.
Det er Skatterådet, der i februar 2018 forventes at skulle tage stilling til skattespørgsmålet og spekulationsbegrebet i en konkret sag, der vurderes at få principiel betydning for skat på bitcoin fremadrettet.
