Den tidligere topsocialdemokrat og minister Henrik Sass Larsenadvarer i et interview i Børsen mandagom at gennemføre planen om øgede bank- og kapitalskatter. Sass Larsen, der i dag er direktør for DVCA, brancheorganisation for kapital- og venturefonde, bidrager dermed til at få fundamentet til at rokke under en del af regeringens politik, han selv var med til at udtænke i sin tid på Christiansborg.
Socialdemokratiets absolut vigtigste valgløfte – signaturprojektet om en ny tilbagetrækningsordning for nedslidte – støder på finansieringsudfordringer, hvis øget beskatning af den finansielle sektor og af kapitalindkomster skrottes.
Interviewet med Henrik Sass Larsen vækker minder om Claus Hjort Frederiksens ord om omvendte socialdemokrater.
“Der er brug for klar tale om de økonomiske udfordringer efter corona
Venstre-manden ironiserede i en veloplagt tale i 2012 over alt dét, S-politikere måtte skifte holdning til, da magten var vundet, og virkelighedens åg og ansvar trængte sig på: “Intet hæver en politikers intelligenskvotient så højt som den donkraft, der ligger i bagagerummet i en ministerbil,” lød det fra Hjort Frederiksen på V-landsmødet, hvor der blev talt om årets brede skattereform med skattelettelser for netto 7 mia. kr.
Denne gang er det efter Sass' magtexit, at den nye erkendelse folder sig ud. Men debatten bør ret beset ikke handle om, hvorvidt Henrik Sass Larsen er blevet klogere, har skiftet fokus – eller arbejdsgiver. Men om, at der er brug for klar tale om de økonomiske udfordringer efter corona. Det leverer Henrik Sass Larsen med budskabet om, at det vil passe “særskilt” dårligt at begynde med den slags beskatning nu – og at regeringen må finde finansiering, der “ikke gør det sværere for erhvervslivet at løbe væksten i gang.”
Mens Venstre har fremhævet skatte- og afgiftsstop som afgørende for genopretningen, har finansminister Nicolai Wammen (S) i forbindelse med klimaudspillet understreget, at regeringen ikke har planer om en “afgiftsstorm”. Signalet også fra S-toppen er, at den økonomiske politik skal tage bestik af “en tid, hvor danske virksomheder kæmper for at holde hovedet oven vande,” som Wammen formulerede det for nyligt.
Regeringens mål er fortsat at præsentere et udspil til differentieret pension senere i år. Men de 3 mia. kr. årligt, en ny ordning ifølge planen må koste, bør ikke væltes over på erhvervslivet. Når væksten skal op, bør arbejdsudbuddet heller ikke hæmmes.
Der er ikke brug for en ny bankskat. Og den samlede kapitalbeskatning kalder på forenkling – ikke forhøjelser. Der bliver brug for at fremme erhvervslivets adgang til risikovillig kapital efter corona – ikke det modsatte.
Derfor bør regeringen lytte til opfordringen fra Henrik Sass Larsen – og snart lade sine støttepartier forstå, at der venter benhårde prioriteringer forude. Politiske aftaler og udspil om boligskat og klima er på vej til at gøre indhug i råderummet, og med fokus på vækst, erhvervsliv og arbejdspladser er der ikke gyldne skatte- og afgiftshaner, der bare kan skrues op for.
Der er behov for det modsatte for at stimulere økonomien. Måske endda personskattelettelser også med strukturforbedrende effekter, der kan fremme lysten til at give den en ekstra skalle på arbejdsmarkedet, når virksomhederne kommer op i gear igen.
