Danmarks store virksomheder fylder meget i mediebilledet og i danskernes bevidsthed, men det er et faktum, at de små og mellemstore virksomheder udgør fundamentet i dansk erhvervsliv.
I Danmark er der over 300.000 virksomheder med under 100 ansatte, mens der er 4500 virksomheder med 100 eller flere ansatte. Smv’erne er kendetegnet ved deres fleksibilitet og omstillingsparathed, og megen af den innovation, der senere fører til nye og store forretningsområder, foregår i de små og mellemstore virksomheder.
Det er også de små virksomheder, der i høj grad påtager sig opgaven med at uddanne de unge, som søger de erhvervsrettede uddannelser. Derfor er det af enorm vigtighed, at vi som samfund passer på smv’erne og tilbyder dem et attraktivt erhvervsmiljø – med adgang til kvalificeret arbejdskraft, attraktiv finansiering og i det hele taget attraktive rammevilkår.
De små og mellemstore virksomheder udgør 99 pct. af alle danske virksomheder og beskæftiger over 1 mio. Alligevel løber de sjældent med taletiden i medierne. I denne kronikserie vil en række smv-direktører fortælle om de udfordringer, de står over for
Som malermester og formand for landets malermestre er jeg stærkt bekymret over, at vores medlemmer i ramme alvor er begyndt at diskutere, om de små malermestre kan overleve de næste ti år.
Der er flere elementer i denne diskussion, men helt centralt står de administrative byder, der i rigt omfang bliver pålagt virksomhederne i denne tid.
Der har i al den tid, jeg kan huske, været en politisk ambition om at mindske de administrative byrder på virksomhederne, men de faktiske opgørelser viser desværre, at det modsatte er sket.
Vi oplever i øjeblikket et væld af nye regler og indberetningsforpligtelser, som har sin oprindelse i EU-systemet og i den prisværdige ambition om at forvandle Europa til frontløber i den grønne omstilling.
Jeg taler her om bl.a. esg og EU’s taksonomi, som godt nok formelt kun i første omgang lægger byrder på de store og børsnoterede virksomheder, men som allerede nu er i fuld gang med at forplante sig ned igennem systemet til de mindste underentreprenører i kæden af virksomheder.
For de store virksomheder kan kun få deres informationer fra de små underentreprenører og underleverandører, der ligger længere nede i leverancekæderne.
Ifølge en analyse fra Dansk Erhverv vil de administrative byrder stige med ikke mindre end 9 mia. fra 2023-2024. Det skyldes især den nye bæredygtighedsrapportering, der ifølge Erhvervsstyrelsen forventes at udgøre en administrativ byrde på 7 mia. kr. om året.
Hertil kommer de indirekte byrder på alle andre virksomheder, og den frygter jeg kan blive mangefold større. Derudover har vi som bekendt netop fået et nyt krav om tidsregistrering i alle virksomheder, hvilket estimeres til at udgøre en byrde på op til 2,5 mia. kr. årligt. En ny byrde, der efter min opfattelse er komplet vanvittig.
Herfra skal der derfor lyde en opfordring til det nye EU-parlament om, at man fremover er meget mere kritisk i forhold til den nye regulering, der i en lind strøm kommer ud af EU-systemet, uanset hvor velment og relevant det måtte forekomme. Ingen har sagt det bedre end Brian Mikkelsen, direktør for Dansk Erhverv, som frygter, at EU bliver en “zoologisk have”, hvis lovmøllen fortsætter.
Ingen skal være i tvivl om, at jeg og malerfaget bakker 100 pct. op om den grønne omstilling, men jeg vil gerne sætte spørgsmålstegn ved, om ikke det kunne gøres lettere, end ved at stille krav om at virksomhederne skal indberette deres miljømæssige og sociale bæredygtighed på mere end 1100 datapunkter og 84 oplysningskrav?
Havde det ikke været lettere blot at lave en fælles CO2-afgift, så alle havde den samme interesse i at fremme grøn omstilling og bæredygtighed?
Medmindre man altså ønsker et samfund, der alene består af store virksomheder, er man simpelthen nødt til at tage meget mere hensyn til de små virksomheder, hvor ejeren selv eller partneren står for det administrative arbejde, og hvor de kæmper en daglig kamp for at følge med de nye indberetningsforpligtelser og administrative byrder.
Derfor er det nødvendigt, at man politisk tager målsætningen om færre administrative byrder alvorligt og rent faktisk udmønter målsætningen om en reduktion af de administrative byrder, både på nationalt niveau og i EU. Der er forskellige måder, hvorpå man kan gøre dette – vi behøver blot at se os omkring.
“Det er nødvendigt, at man politisk tager målsætningen om færre administrative byrder alvorligt
For ca. 20 år siden indførte den canadiske provins British Columbia et princip om, at hver gang der blev indført én ny regel, skulle to elimineres. Det resulterede i, at de administrative byrder blev reduceret med 37 pct. på tre år.
Efterfølgende fortsatte man med princippet “én regel ind, én ud”, og i 2018 var byrderne faldet til 49 pct. fra 2001-niveauet. Eksemplet illustrerer, at problemet i høj grad skyldes, at man bliver ved med at bygge ny lovgivning oven på gammel, uden samtidig at overveje mulige forenklinger.
Lader man stå til, er jeg alvorligt bange for, at vi ender med et Danmark uden plads til de små og mellemstore virksomheder.
