Danske bestyrelser er blevet langt mere professionelle de seneste godt 20 år, og det kan vi takke Komitéen for god Selskabsledelse for. Somomtalt af professor Steen Thomsenanbefaler Komitéen som noget nyt, at børsnoterede selskaber offentliggør deres formål, men af Komitéens årsberetning kan man også se, at det stadig volder besvær.
Det er derfor godt, at CBS netop har holdt en konference med deltagelse af de fremmeste erhvervsfolk og forskere på området. Men som Steen Thomsen bemærker, er der også kritiske røster, og dem bør man også lære af, så kravet om formål bliver en styrke og ikke en belastning for dansk erhvervsliv.
Formål er det danske udtryk for Purpose, hvilket er det hotte slagord for tiden i den internationale forskning, der bruger engelsk som sit lingua franca, som man i sin tid brugte latin. Sammenligningen med latin påminder om, at almindelige mennesker kan have svært ved at gennemskue, hvad de mange fine udtryk egentlig betyder.
Det gør kun risikoen for misforståelser større, at vi danskere ofte overvurderer vores evner udi det engelske sprog.
Formål i denne forstand må ikke forveksles med det formål, som skal angives i vedtægterne. Purpose er derimod noget andet og mere overordnet.
Det er godt, at Komitéen i de nye anbefalinger fra december 2020 forklarer, at de opfatter formål som “selskabets overordnede sigte for langsigtet værdiskabelse, som selskabet leverer til sine aktionærer, øvrige interessenter og samfundet” og sammenligner det med allerede kendte størrelser som mission eller vision.
Som Steen Thomsen fremhæver det, hjælper det et selskab at have et formål, så alle medarbejdere kan trække i samme retning og forstå selskabets værdier.
Når man introducerer begreber hentet fra udlandet, skal man imidlertid være forsigtig og ikke ukritisk.
For fremmede begreber kan fungere som en trojansk hest, der smugler en fjendtlig tankegang ind i virksomhederne og vores retssystem. Purpose behøver ikke, men kan være en sådan risiko. For Purpose bruges i vidt omfang i den udenlandske debat af de kræfter, der er imod privat ejendomsret til selskaber og i stedet ønsker en mere planøkonomisk indretning af samfundet, sådan at selskaberne først og fremmest skal tjene samfundet og ikke dets ejere.
“Privat ejendomsret, herunder aktionærernes ret, og en konkurrencebaseret markedsøkonomi har vist sig at være langt mere effektiv og bæredygtig end planøkonomiske alternativer
Det betyder mere konkret, at aktionærernes ret til frit at styre selskabet skal begrænses og erstattes af “samfundshensyn”, som skal fastlægges af politikere.
Det er ingen ny debat, den kan føres tilbage til Walther Rathenaus kritik af aktieselskabet fra 1917, som fik bred opbakning i Weimarrepublikken.
Kritikken førte i 1937 til en ny tysk A/S-lov vedtaget af nationalsocialisterne, der havde taget magten, og med bestemmelser om bl.a. et “førerprincip”, som skulle sikre, at aktieselskaber ikke blevet drevet for aktionærerne, men for hele det tyske folk og rige.
Det er i dag ubehagelige ord, fordi vi ved, hvordan det samfundseksperiment endte. Det er foruroligende, at disse holdninger er ved at blive populære igen, bl.a. under dække af ord som Purpose. Det er værd at stå vagt om den samfundsmodel, der har tjent os så godt. Det er fint at fremhæve de gode formål og værdier, som aktionærerne ønsker, at selskabet efterstræber.
Men det må ikke overskygge, at selve det, at et selskab kan drives profitabelt, er udtryk for, at det opfylder et samfundsbehov, der er så vigtigt, at folk er parate til at betale for det med deres egne penge.
Salget beviser selskabets samfundsnytte, formål er blot artikuleringen af denne proces. Virksomheder, der følger lovgivningen, er samfundsnyttige i sig selv, og idéen om formål må ikke forvrides til at tjene som en slags undskyldning til dem, der tror, at private selskaber gør noget ondt.
Privat ejendomsret, herunder aktionærernes ret, og en konkurrencebaseret markedsøkonomi har vist sig at være langt mere effektiv og bæredygtig end planøkonomiske alternativer, der skadede både mennesker og miljø.
Husker man det, undgår man også pjattede formål og tomme sloganer, som dækfirmaet Michelin, hvis purpose på engelsk lyder: “a better way forward”.
