Det betragtes i dag som en del af god selskabsledelse, at virksomhederne erklærer deres formål, hvilket kort fortalt består i, at de fortæller, hvordan de er til gavn for det omgivende samfund.
Tendensen er også nået til Danmark, hvor Komiteen for God Selskabsledelse siden december 2020 har anbefalet, at børsnoterede selskaber offentliggør deres formål, og hvordan de sikrer en god virksomhedskultur, der kan understøtte formålet.
Noget tyder dog på, at virksomhederne har svært ved det. Ifølge komitéen var det i 2022 kun 68 pct. af de undersøgte selskaber, der forholdt sig til deres formål, mod 97 pct. året før. Derudover er der flere, som ikke forbinder formålet med den langsigtede værdiskabelse, virksomhedskulturen og virksomhedens værdier. Man får fornemmelsen af, at formålet i disse selskaber er en overfladisk kommunikationsøvelse, der ikke har nogen særlig relation til, hvad der foregår i virksomheden.
Heldigvis er der dog mange selskaber som Carlsberg, A.P. Møller Mærsk og Novo Nordisk, der arbejder aktivt med deres formål og har gavn af at forbinde det med deres strategi og organisation. Meget tyder faktisk på, at det er en stor fordel for virksomhederne at have styr på deres formål.
Det siger sig selv, at en virksomhed, hvor alle – ejerne, bestyrelse, direktion og medarbejdere – trækker i samme retning – arbejder bedre sammen end selskaber præget af uenighed og svage eller intetsigende formålsbeskrivelser. De mest talentfulde yngre medarbejdere foretrækker et meningsfuldt arbejde, der bidrager til at gøre verden bedre. Samtidig er formålet en vej ud af esg-forvirringen, fordi det forklarer, hvordan virksomheden gør en forskel. Dermed er formålet det kompas, selskaberne mangler for at formulere bæredygtige strategier.
En sådan samhørighed om formålet kommer dog ikke af sig selv. Den vokser frem af mange års praksis, hvor bestyrelse og direktion gennem både ord og handlinger viser, at der er tale om mere end varm luft. Det gælder ikke mindst i krisesituationer, hvor værdierne for alvor skal bestå deres prøve.
På CBS havde vi den 20-22 september 2023 sammenkaldt verdens førende forskere og en række toneangivende erhvervsledere for at gøre status over arbejdet med virksomhedsformål og anvise veje til at komme videre. Peter Wallenberg – formand for Knud og Alice Wallenbergs fond, der udgør fundamentet for en af verdens største og mest succesrige virksomhedsgrupper – fortalte om den centrale rolle, formålet spiller i deres system.
Thomas Thune Andersen (formand for Ørsted) gjorde opmærksom på, at arbejdet med virksomhedsformål var relativt lavt prioriteret i Danmark, hvorimod det ifølge de engelske corporate governance-anbefalinger er bestyrelsens vigtigste opgave at sikre en strategi i overensstemmelse med formålet. Ørsteds formål er som bekendt at være med til at drive den grønne omstilling og befri verden for fossil energi, og dette formål kan medvirke til at fastholde kursen trods modgang på det amerikanske marked.
Paolo Lanzarotti fra Asahi og Majken Schultz fra Carlsberg fonden fortalte om deres rolle som ansvarlige bryggerier, der blandt andet arbejder med ikke-alkoholisk øl og grøn energiforsyning. Lene Skole (direktør i Lundbeckfonden) fortalte om, hvordan fonden sikrer, at ledelsen af fondens selskaber handler i overensstemmelse med formålet, og hvorfor fonden på det seneste har fundet det nødvendigt at sikre formålet gennem A- og B-aktier i H. Lundbeck. Jacob Topsøe, formand for Topsoe Holding, fortalte om formålet som den drivende kraft bag selskabets strategiske fokus på at producere grøn energi. To tyske iværksættere, Hanna König og Genica Schäfgen, forklarede, hvordan de fra starten havde valgt en fondskonstruktion for at værne om formålet. I realiteten er det jo formålet og ikke pengene, der motiverer de fleste iværksættere.
Samtidig var der dog også kritiske røster. Mange akademikere – for eksempel Lucian Bebchuck fra Harvard – betragter stadig virksomhedernes genfundne formål med en vis skepsis. De spørger, om der ikke mest af alt er tale om varm luft, hvilket de givetvis i mange tilfælde har ret i. Det er her, at ejernes commitment – som familieejerskabet i Topsoe eller fondsejerskabet i Wallenberg – fremstår helt afgørende. Bakker ejerne op om formålet, når det er svære tider, eller reber de sejlene?
Det er her den danske erhvervsfondsmodel har sin styrke, hvilket er baggrunden for, at verdens førende fortaler for virksomhedsformål professor Colin Mayer fra Oxford University betragter fondsejerskabet som det klareste eksempel på, at virksomhedsformål kan lykkes i praksis. Fondenes langsigtede formål spejles i et virksomhedsformål, der kan tilpasses en dynamisk virkelighed, hvilket givet plads til “profitable solutions to the problems of people and planet,” der ifølge Mayer er essensen i formålsdrevne virksomheder.
