Dansk modes helt egen brancheforening, Dansk Mode & Textil, har med den københavnske modeuge som bagtapet lanceret sit oplæg til en national handlingsplan for tekstiler.
Og der må siges at være sket noget med brancheforeningens sprogbrug, der kalder på både “systemforandring” og “færre og mere holdbare produkter” under hensyn til de “planetære grænser”.
Hvilket er glædeligt og klædeligt. Desværre afslører den akkompagnerende pressemeddelelse dog også, at de gode intentioner alt for hurtigt kan blive sat skakmat af de løfter om økonomisk vækst, man I samme vending ikke er sen til at give.
I bytte for de 250 mio., man beder om i støtte, lover man nemlig, at pengene vil vende “mangefold tilbage i form af bnp-bidrag og arbejdspladser”.
Og det til trods for, at forskningen igen og igen har udfordret forestillingen om, at økonomisk vækst kan afkobles fra klima- og miljøbelastning.
Så hvordan hjælper vi branchen med at sikre, at løfterne om vækst ikke bliver på bekostning af den omstilling, der er så afgørende for deres egen langsigtede stabilitet?
For at forstå, hvad det er, Dansk Mode & Textil lover, når de taler om systemforandringer og planetære grænser, bliver vi nødt til at se nærmere på spørgsmålet om reduktion.
Som sagt, har branchen langt om længe erkendt, at fremtiden kalder på “færre og mere holdbare produkter”. Men der skal ikke bare produceres lidt færre produkter.
Der skal reduceres radikalt, og det, vi skal stå tilbage med, er ikke bare teknisk holdbare, men også emotionelt holdbare produkter.
Det er det afgørende skridt på vejen mod at få branchen inden for skiven. For at sætte det hele lidt i relief skal det regulære beklædningsforbrug globalt set reduceres med 50-60 pct., mens vi i det globale nord står over for reduktioner på mere end 80 pct., ene og alene under hensyntagen til grænseværdien for klimabelastning.
“En evigt vækstende og voksende sektor bør ikke være et mål i sig selv
Altså er øvrig miljøbelastning såsom tab af biodiversitet og forurening ikke medtaget.
Alligevel tackler hverken EU’s tekstilstrategi og den akkompagnerende lovgivning, som Dansk Mode & Textil læner sig op ad, eller det frivillige sektorsamarbejde, som Dansk Mode & Textil indgår i, de producerede volumener.
Tværtimod bliver snakken mestendels ved såkaldte cirkulære forretningsmodeller og materialeinnovation, der gang på gang på gang er blevet påvist ineffektive i isolation, men som let lader sig indhylle i en vækstfortælling.
Dermed ikke sagt, at man ikke bør understøtte f.eks. reparation og gensalg. Men en evigt vækstende og voksende sektor bør ikke være et mål i sig selv. Og især ikke, når tallene endnu en gang indikerer en faldende efterspørgsel på dansk mode.
Med ovenstående in mente bliver det altså så meget desto vigtigere, at man fra politisk hold tager de lange briller på og fokuserer på omstillingen og stabilisering inden for planetære grænser frem for vækst – selv hvis resultatet er en mindre sektor – og holder branchen op på den ellers fine hensigtserklæring.
For der er gode takter at finde i Dansk Mode & Textils udspil, og det er ikke bare, hvad angår reduktion. Nej, man peger også på vigtigheden af at sikre flere midler til forskning, på reparationstillæg og afskaffelse af brugtmoms, på muligheden for at lære af husstandsindsamlingen af tekstiler, og mere til.
Samtidig inviterer man til samarbejde mellem erhvervsliv, forskning, civilsamfund og ministerier, med kommunale, regionale og nationale forankringspunkter og et nationalt videnscenter som kronen på værket.
Mindre stærkt står handlingsplanen dog på, hvordan man vil understøtte de globale værdikæder i omstillingen. Der skal nemlig ikke bare sættes “fokus på aspekter som menneskerettigheder og arbejdsforhold”, gennem “internationale samarbejder og partnerskaber på tværs”.
Menneske- og arbejdstagerrettighederne skal understøttes gennem medfinansiering til omstilling og mere ligebyrdige indkøbspraksisser.
Og ift. forbrugeradfærd og -oplysning ville det være kærkomment, at der også blev lagt op til en gentænkning af, hvordan modeprodukter markedsføres.
Men vi er uden tvivl mange, der gerne hjælper med at styrke initiativet yderligere – og med at understøtte en rammesætning, der er lige så progressiv som det sprogbrug, Dansk Mode & Textil nu lægger for dagen.
Kort sagt, jeg ser frem til dialogen.
